Troels Lunds svar på nødråb: Situationen er kritisk
Der er ikke noget quickfix, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
- Jeg har været 40 år i Forsvaret, og det har aldrig set så skidt ud.
Sådan lyder et "nødråb" fra brigadegeneral og næstkommanderende i Hæren Henrik Lyhne.
I et interview til TV 2 fortæller brigadegeneralen, at Forsvaret desperat mangler både mandskab og materiel.
Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) bakker nu op om kritikken og kalder situationen "kritisk".
- Det er også derfor, at jeg for nogle dage siden havde det første af en lang række møder med de militære organisationer for at diskutere, hvad vi kan gøre – både på den korte bane her i 2023, men også i forhold til hvordan et nyt forsvarsforlig skal se ud, siger han til TV 2.
De militære organisationer dækker over Forsvarets fagforeninger – blandt andet Centralforeningen for Stampersonel og Hærens Konstabel- og Korporalforening.
Forsvarsministeren forventer, at han vil få fremlagt forslag fra dem inden påske, og efter påske vil han drøfte udfordringerne med forsvarsforligskredsen og Folketingets partier.
- Noget af det, vi skal se på, er hvordan vi bliver bedre til at fastholde medarbejdere – for eksempel i Søværnet. Nogle af dem, der bemander vores fregatter, er for meget væk fra deres familier, fordi de er så meget ude at sejle. Vi skal se på det værn for værn, siger han.
Åben for at se på lønnen
Nye tal fra Hæren viser, at der 1. marts manglede 1529 soldater ud af Hærens i alt 7400 soldater. I procent svarer det til, at 21 procent af stillingerne er ubesatte. For sergenter er tallet 24 procent. Og blandt oversergenter er 33 procent af alle stillinger ledige.
Forklaringen er ifølge brigadegeneral Henrik Lyhne, at folk ikke vil "finde sig i de lave lønninger, nedslidte kaserner og mangel på personale og materiel".
- Så stemmer de med fødderne og forlader Forsvaret, siger han.
Troels Lund Poulsen vil ikke afvise, at løn kan være en del af løsningen på den korte bane.
- Jeg lægger ikke op til en stor lønfest i forhold til Forsvarets ansatte, men omvendt er jeg åben for at se på det, siger han.
Den fungerende forsvarsminister er enig i, at Forsvarets store udfordringer især handler om en alt for stor udskiftning af ansatte og mangel på ressourcer.
- Men der er ikke noget quickfix. Hvis jeg lige kunne trække en hurtig gangbar løsning frem her til morgen, så gjorde jeg da selvfølgelig det. Men den findes ikke. Derfor er vi nødt til at se på forskellige initiativer, der kan løse de akutte udfordringer og de strukturelle på den længere bane, siger han.
Tager ansvar på sig
Troels Lund Poulsen har som tidligere forsvarsordfører for Venstre selv et ansvar for den nuværende situation, understreger han.
Han var blandt andet med til at lave et forsvarsforlig for årene 2013-2017, som "ikke nåede i mål".
- Skiftende regeringer og skiftende forligskredse på forsvarsområdet har taget politiske initiativer omkring effektiviseringer og moderniseringer af Forsvaret, som har vist sig ikke nødvendigvis at holde vand, siger han og tilføjer:
- Jeg fralægger mig ikke noget ansvar. Vi har alle et politisk ansvar. Også for at finde nogle løsninger nu.
Den fungerende forsvarsminister forventer, at forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig begynder omkring 1. maj.
Regeringen har sat sig et mål om, at 2 procent af Danmarks bnp skal gå til Forsvaret i 2030.