Hvad skete der? Regeringen præsenterede sit udpil til finansloven for 2023.
Du kan få overblik over udspillet her.
Livebloggen opdateres ikke længere.
Regeringen fik præsenteret sit udspil til finansloven for 2023 samt redegjort for forvetningerne til økonomien for 2023 og 2024.
Budskabet var klart: Det går godt for dansk økonomi, men inflationen er fortsat for høj, og derfor er det nødenvigt med en stram finanspoltik.
Hvis du vil læse mere om regeringens finanslovsudspil, kan du gøre det her.
Tak fordi du fulgte med!
LA-folketingsmedlem Ole Birk Olesen hæfter sig ved de mange gange, regeringen nævner ordet "krise" i sit udspil.
Det kommer ikke bag på Hans Redder, at yderfløjspartierne såsom Enhedslisten udtaler sig kritisk. Og det tror han også preller af på regeringen.
- De forestiller sig ikke, at partier som Enhedslisten og Nye Borgerlige kommer med i den endelige aftale. Det spændende bliver, hvordan partier som SF, de konservative og de radikale reagerer. Det er de partier, som regeringen gerne vil have med, siger Redder.
Regeringen har flertal og kan dermed gennemføre udspillet en til en, hvis den ønsker. Men regeringen "vil gerne lytte til de andre partier", lød det på pressemødet.
Forhandlingerne starter i morgen.
Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, er langt fra tilfreds med, at regeringen ikke nævner klimaet i udspillet. Den del fyldte også meget på pressemødet.
Ifølge TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, er det en svær kommunikationsopgave for regeringen, når den på den ene side vil tale krisen op og på den anden side fremlægger økonomiske nøgletal, der viser, at det går strålende.
- Der er en god, økonomisk forklaring på, hvorfor de to ting hænger sammen, men det synes jeg ikke, de lykkes særligt godt med at forklare, siger Hans Redder og tilføjer:
- Det er klart det, regeringen kæmper med.
Pressemødet er forbi. Men fortvivl ej, her i bloggen følger vi op med reaktioner.
Troels Lund Poulsen understreger endnu engang, at tallene er pæne, og at det ser godt ud for dansk økonomi.
Ved tiligere fremlæggelser af økonomiske nøgletal, har Venstre ellers kritisteret den daværende regering for at male for lyst et billede.
Det trækker han nu tilbage.
- Det må jeg jo æde i mig. Før synes jeg også, det var for skønmalerisk et billede, men nu forholder jeg mig til tallene, siger han grinerende.
Det er altså efter, Troels Lund Poulsen selv er blevet minister og er kommet i regering, at han ser fornuften i tallene fra Finansministeriet.
Det får flere i salen til at smågrine.
Der bliver boret yderligere i, hvorfor klimakrisen ikke nævnes i udspillet.
Hvorfor er klimakrisen ikke nævnt med et ord?
- Jeg har nævnt klimakrisen mange gange under det her mundtlige oplæg. Hvis det ikke står i forordet i det skriftlige materiale, så er det en forglemmelse.
Det står ikke noget sted i materialet.
- Hvis det ikke står tydeligt nok, så beklager jeg.
Her kan du læse mere om hovedpunkterne i regeringens forslag til finansloven for 2023.
Hvornår afsætter regeringen midler til at bekæmpe klimakrisen?
- Klimaudfordringer er måske den største udfordring, som menneskeheden er konfronteret med. Det tager vi dybt alvorligt, svarer Wammen.
Han uddyber, at penge til klimaet er øremærket på forhånd og derfor ikke en del af finansloven.
Troels Lund Poulsen afviser ikke, at den endelige finanslov kan se anderledes ud efter forhandlingerne.
- Hvis de andre partier har nogle gode bud på, hvor der kan findes nogle penge, så lytter vi meget gerne.
Forhandlingerne med Folketingets partier starter allerede i morgen, sagde Wammen tidligere på pressemødet.
Der er afsat rekordfå penge, som partierne kan forhandle om. Det spørger en af journalisterne ind til.
I giver næsten partierne en bar røv at trutte i. Hvorfor ikke give dem en ren bar røv at trutte i og så spare forhandlingerne væk?
- Ja, den har du øvet dig på, svarer en grinende finansminister.
Nicolai Wammen uddyber herefter, at regeringen heller ikke selv "får en masse dyre ting". Der er ikke råd til mere, siger han.
Finansministeren bliver flere gange spurgt, om regeringen ikke er for forsigtig, når nu det går så godt med dansk økonomi.
Ministeren svarer nogenlunde det samme hver gang:
Jeg glæder mig over alt, der går godt, men jeg har også været længe nok i det her job til at vide, at man skal være ekstremt varsom, fordi tingene kan vende.
Wammen bliver spurgt til de akutelle udfordringer, der er på Skejby Sygehus, hvor terminale kræftpatienter ikke får den nødvendige behandling.
Ministeren svarer ikke klart på spørgsmålet, men understreger, at situationen er uaccaptabel, og at det skal løses.
Han siger, at det afgørende er, at der kommer flere hænder i sundhedsvæsenet, hvilket er en af de største udfordringer, Danmark står overfor i fremtiden.
Kan vi ikke blive for forsigtige?
- Jeg tror, det er klogt at være forsigtig i en tid, hvor vi har set den højeste inflation i 40 år. Nu ser vi den endelig bevæge sig ned, men det skal vi sørge for fortsætter den vej.
- Derfor er det ikke tid til at dele store og vilde gaver ud.
Wammen bliver spurgt, om den seneste tid ikke bare har bevist, at Danmarks inflation og økonomi afhænger af andre lande – og at vi dermed ikke kan gøre den store forkskel.
- Vi er et lille land med en åben økonomi, og derfor bliver vi selvfølgelig påvirket af andre lande. Men det betyder ikke, at vi ikke selv har et ansvar herhjemme, siger han.
Nu er de tre ministre færdige med at tale, og det er pressens tur til at stille spørgsmål.
Nu dykker kulturministeren ned i nogle konkrete punkter i finansloven, der har med kulturen at gøre.
Der er blandt andet afsat penge til en række bevillingsudløb, der skal give stabilitet til kulturen, lyder det. Det gælder eksempelvis Team Danmark.
Team Danmark står til at få en ekstrabevilling på 4,3 millioner kroner årligt til og med 2026 – eller 17,2 millioner over fire år.
Nu tager kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) ordet. Han har glædet sig, lyder det.
- Jeg har set frem til at stå her i dag, siger han.
Kulturministeren fortæller ligesom sine to kolleger, at det er nødvendigt at prioritere og holde finanspolitikken stram for at dæmme op for inflationen.
- Det er ikke tid til at dele gaver ud til højre, venstre og midten, siger han.
Regeringen forventer, at inflationen i 2023 vil være på 3,9 procent, mens den i 2024 vil være på 2,8 procent – altså at den vil falde markant i forhold til niveauet nu, hvor den er på over 7 procent.
- Men vi skal ikke glemme, at mange fortsat mærker inflationen, det tror jeg ikke, vi skal være i tvivl om, siger Troels Lund Poulsen.
Han udydber, den inflationspakke regeringen og en række andre partier har landet, der blandt andet giver 5000 kroner skattefrit til de ældre, der modtager ældrecheck.