Hvad nu, Wammen? Derfor kan finansloven afsløre regeringens strategi
ANALYSE: De kommende forhandlinger om en ny finanslov tester regeringens villighed til at samarbejde.
Normalt slutter sommeren officielt, når kalenderen viser september, og den siddende regering sidst i august har fremlagt sit bud på en ny finanslov for det kommende år.
Sidste år var ingen undtagelse, men finansloven nåede aldrig at blive forhandlet på plads.
Først i dag – tre måneder inde i 2023 – fremlægger SVM-regeringen så sit bud på, hvordan danskernes skattekroner skal bruges.
Regeringen har allerede meldt ud, at det bliver en "driftsfinanslov", der skal finansiere "yderligere inflationshjælp og en akutplan". Mere bliver der som udgangspunkt ikke råd til.
Derfor er der ikke lagt op til store overraskelser, nye dyre forslag og store prestigeprojekter, når finansminister Nicolai Wammen (S), fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) ved middagstid løfter sløret for udspillet på et fælles pressemøde.
Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen lagde samme linje, da han i sidste uge gjorde det klart, at der er "behov for en stram økonomisk politik for at få inflationen ned", og at den kommende finanslov bør "have mindst samme stramhedsgrad som det forslag, der blev fremsat i august sidste år".
Alligevel er det en interessant finanslov, finansminister Nicolai Wammen skal præsentere sit bud på i dag.
Ikke mindst fordi de kommende ugers forhandlinger vil teste regeringen på, om den fortsætter store bededag-stilen og gennemfører lovgivning med sit eget flertal, eller om den er villig til at strække sig og give politiske indrømmelser for at få en bred finanslovsaftale med flere af Folketingets partier.
To skoler i regeringen
SVM-regeringen kan altså fortsætte med at udnytte den magt, som kun ganske få regeringer før den har haft. Eller den kan gå den traditionelle vej og finde partier på enten venstre- eller højrefløjen, der gerne vil være med i en aftale.
I løbet af de første 100 dage har regeringen forsøgt sig med begge dele.
Den har gennemført brede aftaler som Ukraine-fonden.
Og så har den gennemført politik, hvor det fra start var klart, at den stod meget alene.
De brede aftaler ændrer dog ikke på, at regeringen fik tromlet afskaffelsen af store bededag igennem trods stor modstand og derfor stadig er i politisk underskud i forhold til fortællingen om, at den er enerådig.
Samtidig viser alle meningsmålinger – herunder TV 2s egen – at regeringen entydigt har gjort sig meget upopulær meget hurtigt.
Derfor er det en regering, der har brug for nogle succeser. Og at fremlægge og forhandle en finanslov er et af de helt store værktøjer en regering har til at profilere sig selv og vise, hvad den kan.
Med en bred aftale om en ny finanslov kan Mette Frederiksen og resten af regeringen tage brodden af kritikken.
Det er nu, de fine formuleringer fra regeringsgrundlaget om et "bredt samarbejde med alle Folketingets partier" skal stå sin prøve.
Internt i regeringen er der to skoler. Den ene taler for, at man gør brug af det absolutte flertal og kører en finanslov igennem med.
Den anden vil helst have en bred aftale, fordi der er bekymring for, at beskyldningerne om magtfuldkommenhed fortsat vil klistre til regeringen.
Finansministerens ambition er ifølge kilder i regeringen at få en bred aftale.
Fem måneder til den næste
Selvfølgelig er det ikke kun op til regeringen, om det så også ender sådan.
Diskussionen om store bededag skabte en usædvanlig alliance blandt oppositionspartierne, der blev forenet i en fælles modstand på tværs af partiskel.
Med finansloven skal partierne nu gøre op med sig selv, om de vil fortsætte med at råbe op ude på sidelinjen, eller om de vil prøve at få regeringen til at give nogle indrømmelser.
Man kan fristes til at tænke, at de partier, der blev hængende længst under regeringsforhandlingerne, vil være de letteste at indgå aftale om finanslov med. Ved at indgå en aftale med regeringen viser de, at man kan påvirke den politiske retning og flytte regeringens politik – også uden for en regering.
Men hos Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, som var de sidste partier til at forlade regeringsforhandlingerne, kan logikken meget vel være den modsatte.
Ved at stå uden for en finanslov kan de vise, at der faktisk var store politiske uenigheder mellem dem og regeringen. Finansloven kan de på den måde bruge til at få lagt kant til regeringen og markere sig som en klar opposition.
Uanset hvordan det første finanslovsslagsmål ender, går der ikke længe før et nyt kan begynde.
Om blot fem måneder skal regeringen nemlig fremlægge finanslov for 2024.