Her er regeringens spådomme for økonomien
Økonomien vil "tage sig en puster", men danskerne vil generelt set få råd til mere allerede næste år, forudser regeringen.
Det var med blandede miner, at regeringen torsdag præsenterede sit eget bud på, hvor økonomien vil bevæge sig hen de næste år.
Dansk økonomi står ”bomstærkt”, men inflationen kaster malurt i bægeret, lød beskeden fra finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet.
- Den måske allervigtigste opgave er ikke at puste til inflationen, men at bekæmpe den. Derfor strammer vi finanspolitikken, og det er af afgørende vigtighed, sagde han.
Men faktisk forventer regeringen, at vi allerede næste år vil nærme os en inflation på de 2 procent, som er det centralbanker verden over normalt sigter efter.
I løbet af 2022 steg priserne samlet set med 7,7 procent. I år forventer regeringen, at det tal vil falde til 3,9 procent for derefter at dykke yderligere til 2,8 procent i 2024.
- Vi forventer ikke et voldsomt tilbageslag
Helt overordnet forventer regeringen en økonomi, som tager sig ”en puster”.
- Vi har udsigt til en periode, hvor økonomien går ned i tempo efter to år i høj fart. Men vi forventer dog ikke et voldsomt tilbageslag, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Samlet set forventer regeringen, at Danmarks BNP i år kommer til at vokse med beskedne 0,2 procent. Til næste år venter regeringen en ”moderat” vækst på 1,5 procent.
Men bag de tal gemmer der sig en finurlig detalje.
Den forventede vækst er nemlig beregnet ud fra et gennemsnit for hele 2022. Og fordi dansk økonomi voksede stærkt i slutningen af sidste år, var BNP'et i fjerde kvartal højere end gennemsnittet for året.
Det betyder ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, at dansk økonomi defacto kommer til at gå tilbage i år.
For 2022 sluttede højt, så den forventede vækst kommer altså til at ligge lavere end det udgangspunkt.
- De forventer implicit, at dansk økonomi skal skrumpe i år, siger Jeppe Juul Borre til Ritzau.
Beskæftigelsen falder fra rekordhøjderne
Retter man blikket mod arbejdsmarkedet, forventer regeringen, at beskæftigelsen vil falde med 11.000 personer i 2023 og yderligere 17.000 personer i 2024.
Men det er sammenlignet med et gennemsnit for hele 2022. I øjeblikket sætter beskæftigelsen dog rekord på rekord, og derfor bliver antallet af ledige større end det kan virke ud fra prognosen, mener Jeppe Juul Borre.
- Det er et gedigent beskæftigelsesfald, de forventer. Fra februar til slutningen af året forventer de egentligt, at beskæftigelsen vil falde med 70.000, vurderer cheføkonomen.
Med til historien hører også, at beskæftigelsen kommer fra et stærkt udgangspunkt.
For nuværende er knap 3 millioner danskere i arbejde.
Danskerne får råd til mere, og huspriserne falder
Selvom priserne forventes at blive ved med at stige hurtigere end normalt mange måneder endnu, skønner regeringen, at danskernes købekraft vil begynde at vokse igen i løbet af de næste to år.
Samtidig forventer de, at vi allerede i år vil begynde at bruge lidt flere penge – nærmere bestemt 0,2 procent mere. I 2024 forventes forbruget at stige med 1,2 procent.
Men der går lidt, før det rammer boligmarkedet.
Her tror regeringen stadig på solide prisfald, blandt andet på grund af de stigende renter.
Konkret lyder forudsigelserne, at enfamiliehuse vil falde med 8,4 procent i 2023, hvorefter de vil begynde at stige i løbet af næste år.