Krigen i Ukraine

Løkke vil have ny strategi for Ukraine – analytiker kalder det noget pjat

Danmark har ikke leveret noget til Ukraine, der er så kontroversielt, at det burde være nødvendigt at hemmeligholde, mener Jacob Kaarsbo.

Hidtil har Danmark været meget tilbageholdende med at fortælle, hvilke våben der doneres til Ukraine – men det skal være slut nu.

Sådan lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) mandag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

- Det er vigtigt, at vi har folkelig opbakning, og derfor har vi besluttet, at vi vil være mere åbne omkring, hvad vi har doneret, sådan at danskerne, der jo betaler donationerne, får et større indblik i, hvilken forskel det reelt gør på slagmarken, sagde Lars Løkke Rasmussen til TV 2.

Ifølge ministrene har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderet, at der ikke længere er en sikkerhedsmæssig risiko ved at fortælle åbent om våbenleverancer.

Den køber Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa og tidligere chefanalytiker i FE, dog ikke.

- Jeg synes, det er en super idé at være åben. Men der er absolut intet, der har forandret sig militærstrategisk. Det er udelukkende en politisk beslutning, siger han til TV 2 og tilføjer:

- Det er sgu lidt noget pjat.

Lyn-analyse

Fra politisk hold giver det rigtig god mening at være mere åben om, hvad Danmarks donationer består af. Det seneste år er der blevet brugt rigtig mange penge på krigen i Ukraine, og der er intet, der tyder på, at det kommer til at forandre sig foreløbig.

Derfor har politikerne en interesse i at fortælle danskerne, hvad deres penge går til, for at sikre fortsat opbakning i befolkningen. 

I andre lande har der længe været mere åbenhed, og derfor giver det heller ikke meget mening med dansk hemmelighedskræmmeri. 

Liste afslører intet kontroversielt

Regeringen har tidligere forklaret hemmelighedskræmmeriet med "operative hensyn" og frygten for, at russerne ville udnytte viden om våbenleverancerne.

Ifølge Jacob Kaarsbo holder den forklaring kun, hvis Danmark rent faktisk leverede våben, der var kontroversielle.

- Det ville give mening at holde det hemmeligt, hvis vi eksempelvis leverede helt særlige missiler med lang rækkevidde, som russerne kunne have gavn af at kende til. Det har bestemt ikke været mit indtryk, at vi leverede den slags våben, siger han.

Og det blev analytikeren bekræftet i mandag.

Med regeringens løfte om mere åbenhed fulgte nemlig en liste med de specifikke danske donationer til Ukraine det seneste år.

- Når jeg kigger på listen, forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor man har holdt det hemmeligt. Der er absolut intet kontroversielt, eller noget, hvor man tænker: "Det er en dårlig idé, at russerne finder ud af det her", siger Jacob Kaarsbo.

Her er de specifikke danske donationer til Ukraine

  • 54 M113 G4 pansrede mandskabsvogne.
  • Landbaseret Harpoon-kystforsvarssystemer inkl. missiler.
  • 19 CAESAR-artillerisystemer, 1/3 produktion af 16 Zuzana 2-artillerisystemer.
  • 407 Stringer-missiler.
  • 8000 RPG-7 raketsystemer, inkl. 29.000 stk. tilhørende ammunition, 2700 panserværnsvåben og 5600 84 mm. Carl Gustaf-granater.
  • Et uspecificeret antal overvågningsdroner samt droner til minerydning.
  • 6 mobile værkstedsløsninger plus brændstof.
  • Software til det ukrainske cyberforsvar.
  • Vinterpakke på 100 millioner kroner bestående af: Feltrationer, tøj, kompresforbindinger, soveposer m.m.
  • Panserminer og minerydningsudstyr.
  • 65 instruktører til træningsmission.
  • Beskyttelsesdragter mod kemiske og radioaktive angreb.
  • 1 mobilt hospital, 1 teltlejr med plads til 320 personer, beboelsescontainere, elgeneratorer, 2 Toyota Landcruisers, 20 varmefyr m.m.
  • Et uspecificeret antal tunge maskingeværer.
  • 81 millioner kroner til NATO-pakke og 372 millioner kroner til britiskledet fond.

Kilde: Forsvarsministeriet.

- Virkelig fjollet

Ifølge Troels Lund Poulsen er en af forklaringerne på den nye strategi, at andre lande også er begyndt at være mere åbne om deres donationer.

- Det er i det lys, at det nu er muligt at give et bedre indblik, sagde han.

Det argument giver Kaarsbo dog heller ikke meget for.

- Det er korrekt, at andre lande er åbne. Men det har de været i mange måneder, og derfor er det virkelig fjollet, at Danmark har været så tilbageholdende.

Eksempelvis er det nu blevet bekræftet, at Danmark har leveret Harpoon-antiskibsmissiler, som Ukraine har brugt til at holde russiske fartøjer væk fra østkysten.

Indtil nu har Danmark ikke villet kommentere på missilerne, selvom den ukrainske forsvarsminister i maj 2022 offentligt takkede Danmark for leverancen.

Stor opbakning

Samlet har Danmark doneret for 4,9 milliarder kroner til Ukraine siden krigens begyndelse 24. februar sidste år.

Et "kæmpe, substantielt bidrag", lød det fra Troels Lund Poulsen.

Den fungerende forsvarsminister fortalte samtidig, at det langt fra er slut med donationerne, men at der på nuværende tidspunkt ikke er flere penge.

Derfor skal regeringen nu finde ud af, hvor pengene skal komme fra, og her er det nødvendigt med opbakning fra danskerne. Det håber ministrene, at den nye åbne strategi vil være med til at sikre.

Meget tyder dog på, at der allerede er opbakning i befolkningen.

I den seneste Megafon-måling fra 18. februar svarede fire ud af fem danskere, at det er godt, at Danmark donerer våben til Ukraine.

Kun 7 procent mener, at det er en dårlig idé.