Der er tradition for ekstra penge til partiledere – men Bojes krav er "uværdigt", mener kommentator
Formandsvederlag er ikke usete på Christiansborg, men høje beløb gives typisk til partier med en statsministerkandidat, fortæller politiske eksperter.
Det er ikke uhørt, at partier i Folketinget giver et ekstra honorar til deres partileder, så vedkommende kan koncentrere sig fuldt ud om de politiske opgaver.
Men det er ikke en tradition i de små partier, fortæller politiske eksperter.
- Hos de store partier Venstre og Socialdemokratiet har argumentet været, at man gerne ville betale partiformanden for at allokere al sin tid til partiet og for at stå til rådighed som statsministerkandidat til enhver tid, forklarer Claus Richter, der var partisekretær i Venstre frem til 2019.
Der er kommet fokus på partilederes ekstra vederlag, efter at Lars Boje Mathiesen er blevet fyret som formand og ekskluderet fra Nye Borgerlige for at fremsætte krav om ekstravederlag samt et engangsbeløb.
Ifølge hovedbestyrelsen i Nye Borgerlige har Lars Boje Mathiesen krævet 660.000 kroner ekstra om året i en "fireårig uopsigelig kontrakt" for at stå i spidsen for Nye Borgerlige og partiets fire mandater. Hertil har han krævet at få cirka 350.000 kroner fra partiet overført til sin egen private konto til en personlig brandingkampagne, lyder det.
Lars Boje Mathiesen har i et opslag på Facebook begrundet kravet om et ekstra vederlag med, at hans familieliv skulle kunne hænge sammen. Han afviser ikke beløbets størrelse men betegner bestyrelsens udmelding som "et forsøg på karaktermord".
- Et vildt krav
Claus Richter fortæller, at han fra sin tid i landspolitik har kendskab til ekstra vederlag til ledere i Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Vederlagene gives i de perioder, hvor partilederne ikke sidder i regering og får ministerløn.
Partiledernes ekstra vederlag kommer oveni lønnen som almindeligt folketingsmedlem på cirka 65.000 kroner om måneden.
Lars Boje Mathiesen har udover lønnen som folketingsmedlem krævet 55.000 kroner om måneden fra partiet ifølge hovedbestyrelsen.
- Det er vildt. Et krav om en uopsigelig kontrakt på et kæmpestort beløb er uden fortilfælde. Og det er endnu vildere, når man ser, at det kommer fra en formand for et lille parti, siger Søs Marie Serup, der er politisk kommentator og tidligere pressechef og spindoktor i Venstre.
Noa Redington, der er politolog og tidligere spindoktor for Helle Thorning Schmidt (S), kan heller ikke erindre, at han nogensinde har hørt om lignende.
- Grundlæggende er det simpelthen uværdigt, at det politiske arbejde koges ned til sådan en form for personlig berigelse, siger han.
Lars Boje Mathiesen har selv slået sig op på at ville bekæmpe frås med skattekroner, og derfor er det særligt paradoksalt, at kravet om et vederlag på denne størrelse kommer fra ham, bemærker TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren.
Ekstra vederlag ses også i nyere partier
Lars Boje Mathiesen har som bekendt krævet 660.000 kroner ekstra om året ifølge Nye Borgerliges hovedbestyrelse.
Til sammenligning er de øvrige partiers ekstra vederlag til partiledere løbende blevet beskrevet i nyhedsmedier de seneste år. Her er en gennemgang:
- Socialdemokratiet gav i 2014 den daværende formand, Helle Thorning-Schmidt, 240.000 kroner ekstra i vederlag, skrev Søndagsavisen. I 2022 skrev Ekstra Bladet, at partiet før regeringsdannelsen har suppleret formandens folketings-løn op til niveauet for de lavest betalte ministre. Det svarer til et ekstra vederlag på cirka 600.000 kroner om året.
- Venstre betalte i 2014 daværende formand, Lars Løkke Rasmussen, 600.000 kroner ekstra om året, skrev Søndagsavisen. Cirka samme beløb fik Jakob Ellemann-Jensen som formand, før Venstre gik i regering i 2022.
- Konservative giver formanden 600.000 kroner om året i ekstra vederlag, oplyser partiet til TV 2.
- Dansk Folkeparti gav 308.000 kroner i ekstra vederlag til den tidligere formand Kristian Thulesen Dahl i 2014, skrev Søndagsavisen. Morten Messerschmidt satte beløbet ned til 180.000 kroner om året, da han blev formand i 2022. Og i november 2022 afskaffede partiet det ekstra vederlag helt, oplyser partiet til TV 2.
- Liberal Alliance giver 240.000 kroner i ekstra vederlag til partileder, Alex Vanopslagh, ifølge Ekstra Bladet og den omstridte Netavis Pio.
- Alternativet gav 660.000 kroner om året til Franciska Rosenkilde, da hun ikke sad i Folketinget. I dag modtager hun ikke længere vederlag, oplyser partiet til TV 2.
De øvrige partier Radikale Venstre, SF, Moderaterne, Enhedslisten, Frie Grønne og Nye Borgerlige giver ikke et ekstra vederlag til deres partiledere.
Penge til pænt tøj eller familien
Eksperterne er uforstående over for Lars Boje Mathiesens krav på ekstra 660.000 kroner om året. Men de forstår godt det grundlæggende behov for at skrue lidt op for lønnen i de større partier.
- Når der gives ekstra honorar, er det fordi, at partiformanden har en masse ekstra forpligtelser og enormt meget arbejde i baglandet, hvor man skal rundt i landet til møder. Så pengene gives som en anerkendelse af, at partiformanden har en helt ekstraordinært stor arbejdsbyrde, siger Noa Redington.
Pengene går også til frisør og pænt tøj. En partiformand skal være præsentabel, tilføjer Søs Marie Serup.
Lars Boje Mathiesen forsvarer på Facebook sit ønske om et formandsvederlag med, at hans familieliv skal kunne hænge sammen.
Mange andre folketingsmedlemmer og partiledere kan dog godt få deres familieliv til at hænge sammen med folketingslønnen på godt 65.000 kroner om måneden, påpeger politisk kommentator Søs Marie Serup:
- Man er forpligtet til at tage stilling til, om man kan få sit familieliv til at hænge sammen med en formandspost, før man stiller op til den, siger hun.
Noa Redingon bemærker, at Nye Borgerliges tidligere formand, Pernille Vermund, fik nul kroner i ekstra vederlag, og da hun var formand og enlig mor til tre børn.