Derfor er det ikke Mette Frederiksen, der siger undskyld til Sprogø-kvinderne
Det er en undskyldning på vegne af Danmark – uanset hvem der formulerer den, fastslår regeringen.
Regeringen vil for tredje gang sige undskyld til en gruppe danskere, som staten ikke har passet godt nok på.
Modsat de to forrige gange bliver det denne gang social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der ved et arrangement til maj vil give en officiel undskyldning til de mennesker, der blev udsat for svigt og overgreb i sær- og åndssvageforsorgen i Danmark.
- Der er blevet begået nogle helt ubegribelige overgreb. Det kan være seksuelle, det kan være voldelige, det kan være tidsubestemte anbringelser i sær- og åndssvageforsorgen. Nogle ganske alvorlige forhold, hvor staten burde have grebet ind og burde have beskyttet borgerne.
- Derfor er det på sin plads, at der bliver givet en officiel undskyldning fra statens side, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til TV 2.
Ødelagt for livet efter anbringelse
Mellem 20.000 og 30.000 børn, unge og voksne var i perioden 1933 til 1980 omfattet af sær- og åndssvageforsorgen under statens ansvar. Cirka halvdelen af dem var anbragt på institution.
Blandt dem er kvinderne, der blev anbragt på kvindeanstalten på Sprogø. Omkring 500 kvinder blev i perioden fra 1923 til 1961 anbragt på øen, hvor de blev udsat for blandt andet tvangsmedicinering, isolation, vold, svigt, overgreb og ikke mindst tvangssterilisering.
Det blev sidste år slået fast i en historisk redegørelse, udfærdiget for Socialministeriet.
En af dem er 92-årige Karoline Olsen. Hun blev som barn og ung erklæret åndssvag, tvangssteriliseret og anbragt. Resten af sit liv har hun følt sig "ødelagt".
Hun håber på en undskyldning fra den danske stat, sagde hun for nogle dage siden i et interview med TV ØST.
- Jeg håber, at de er så kloge, at de kan se, at de har begået en fejl. Og det skal Mette Frederiksen også forstå, sagde hun.
En undskyldning på vegne af Danmark
Nu får Karoline Olsen en undskyldning. En anerkendelse af, at staten har svigtet hende. Men modsat de såkaldte Godhavnsdrenge og de grønlandske eksperimentbørn, der tidligere har fået en undskyldning, bliver det ikke fra statsministeren selv, som hun havde håbet.
Pernille Rosenkrantz-Theil forklarer, at det er på grund af arbejdsfordelingen i regeringen. Og hun uddyber, at hun selv har beskæftiget sig med spørgsmålet om officielle undskyldninger i årtier.
- Og når vi fra regeringens side kommer med en undskyldning, så er det jo også på vegne af Mette Frederiksen, altså statsministeren, og den samlede regering, siger hun.
Men kan du forstå, hvis Karoline Olsen tænker: Jeg gad godt, det var statsministeren, der anerkendte det svigt, der er sket, og ikke – med al respekt – en bolig- og socialminister?
- Det er statsministeren, der anerkender, fastslår Pernille Rosenkrantz-Theil.
- Som regering har man jo en arbejdsdeling. Men når jeg står frem som social- og boligminister, så er det på vegne af den samlede regering, og dermed også på vegne af statsministeren. Det er på vegne af staten og Danmark, at den her undskyldning bliver givet.
- Det skal man ikke lægge noget i
I 2019 gav statsminister Mette Frederiksen (S) en officiel undskyldning til Godhavnsdrengene, der som børn blev udsat for misrøgt på drengehjemmet Godhavn.
Siden fulgte statsministeren i december 2020 op med en undskyldning til grønlandske børn, der som led i et socialt eksperiment blev fjernet fra deres hjem og tvangsflyttet til Danmark for 70 år siden.
Mette Frederiksen (S) er i øjeblikket i Kroatien. TV 2 er med på turen og har derfor også spurgt hende, hvorfor det ikke er statsministeren der giver undskyldningen denne gang?
- Det skal man slet ikke lægge noget i. Det er jo en regeringsbeslutning, at vi ønsker, den her undskyldning skal falde, siger hun.
Man skal ikke undervurdere en undskyldning
Den kommende undskyldning til Sprogø-kvinderne og alle de andre, der er blevet svigtet i sær- og åndssvageforsorgen, ændrer ikke noget i forhold til en eventuel erstatning.
De kan fortsat vælge at lægge sag an mod staten, som det også er sket for Godhavnsdrengene og de grønlandske børn.
- Vi har bare ment, at det var vigtigt, at der også blev givet en undskyldning både til Karoline Olsen og til de mange andre nulevende, som har været i sær- og åndssvageforsorgen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
De seks nulevende grønlandske eksperimentbørn indgik to år efter deres officielle undskyldning forlig med staten og blev tilkendt 250.000 kroner hver i kompensation. De 28 tidligere Godhavnsdrenge indgik ligeledes to år efter deres undskyldning forlig og fik en godtgørelse på 300.000 hver.
Selvom undskyldningen ikke i sig selv udløser en erstatning, skal man ikke undervurdere betydningen af den, mener Mette Frederiksen. Det har hun selv mærket, siger hun, på de tidligere børnehjemsbørn og eksperimentbørnene fra Grønland.
- Ofte har de børn fået at vide, at det var deres egen skyld, at de fik bank, at de blev anbragt og ikke fik ordentlige levevilkår. Når vi som fællesskab og stat siger undskyld, så løfter vi ansvaret fra de pågældendes skuldre og påtager os ansvaret – også selvom det er foregået i en anden tid.
Der er ikke flere undskyldninger på vej, lyder det fra statsministeren.
- Det betyder ikke, at der ikke er flere mørke kapitler, der ligger endnu længere tilbage. Men for os som regering er det vigtigt at adressere de problemstillinger, hvor der er rigtige mennesker, der stadig betaler en pris for de fejl, samfundet har begået.