For halvandet år siden afskaffede S 4000 udenlandske studiepladser, nu skal der oprettes nye
SU-udgifterne til udenlandske studerende var kommet ud af kontrol, lød det dengang fra Socialdemokratiet.
I den forrige regeringsperiode besluttede et flertal med Socialdemokratiet i spidsen at nedlægge knap 4000 engelsksprogede uddannelsespladser, fordi det kostede for dyrt i SU.
Men nu har piben fået en anden lyd.
På et pressemøde torsdag præsenterede regeringen sit udspil til en ny uddannelsesreform. Her lød det, at man vil oprette 2500 nye engelsksprogede pladser.
Dét holdningsskifte blev børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) straks spurgt ind til, da der blev åbnet for spørgsmål fra pressen.
Og svaret var meget ærligt:
- Der er først og fremmest sket det, at der er kommet en ny regering, lød det.
Herefter uddybede han:
- Når det så er sagt, så synes jeg, at det er fornuftigt, at vi får flere udlændinge ind på de danske universiteter og gør det muligt for flere danskere at tage en universitetsuddannelse på engelsk.
Men var det så ufornuftigt, da man for kun halvandet år siden afskaffede pladser?
- Jeg vil sige det på den måde, at jeg tror, at det er godt for det danske samfund, at vi nu får flere udenlandske studerende og mindst lige så godt, at flere danskere kan læse en uddannelse på engelsk.
Frygter "uddannelsesturisme"
Det var et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, der stod bag aftalen fra 2021 om at skære ned på antallet af engelsksprogede uddannelser.
Dengang lød det fra daværende uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S):
- Vi er nødt til at have et blik for, hvordan vi bruger danskernes skattekroner. Vi bruger nu over 500 millioner kroner om året til SU til studerende fra andre EU-lande. Dertil kommer udgifter til selve uddannelserne, og nogle kommer også på dimittenddagpenge efter deres studier. Og der er alt for mange af dem, der ikke kommer i beskæftigelse i Danmark bagefter.
Lyn-analyse
Der er ingen tvivl om, at S og V har skiftet holdning. Men når tre så forskellige partier går i regering med hinanden, vil de på skift være nødt til at give sig.
Det her er så et af de områder, hvor S og V har bøjet sig i regeringsforhandlingerne med Moderaterne. Lars Løkke har længe været imod aftalen, der begrænser udenlandske studerende adgang til danske uddannelser. Han mener i stedet, at man skal gøre mere for, at de udenlandske studerende bliver i Danmark, når de er færdige med at læse, så de gennem skatten betaler SU’en tillbage.
Mens Socialdemokratiet og Venstre tydeligvis har skiftet holdning, holder Dansk Folkeparti fast.
- Vi mener overhovedet ikke, at det er den rigtige vej, regeringen nu vil gå. Vi skal prioritere Danmark og danskerne, siger Mette Thiesen til Ritzau.
Også Danmarksdemokraterne er imod oprettelsen af flere engelsksprogede uddannelser.
- Det er vi meget betænkelige ved. Det er vigtigt, at der ikke bliver skabt en uddannelsesturisme, hvor folk kommer hertil, tager en lang uddannelse og får SU for så at forlade Danmark, endda med en stor SU-gæld, de aldrig betaler tilbage, siger partiets uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe, til TV 2.
Vil forkorte kandidatuddannelser
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) holder på, at det er en god idé.
- Vores uddannelsessystem skal være mere internationalt åbent. Det har vi behov for som samfund, og vores virksomheder har behov for det, siger hun.
Ud over flere udenlandske studiepladser indeholder regeringens reformudspil et helt nyt system med fire forskellige typer af kandidatuddannelser.
- En, der tager et år og tre måneder, som skal have et tydeligt arbejdsmarkedssigte.
- En, der tager to år, som vi kender det i dag. Den skal være mere målrettet specialiserede job eller forskning.
- En, der tager tre år, som skal have en høj grad af specialisering.
- En erhvervskandidatuddannelse, som allerede findes i dag, men som skal være mere udbredt og fleksibel
Det er cirka halvdelen af de nuværende kandidatuddannelser, som regeringen vil skære til et år og tre måneder frem for to år.
Hvilke uddannelser det konkret gælder, er endnu ikke besluttet. Det skal der nedsættes et udvalg til at beslutte.