Regeringen undgik talerstolen i store bededagsdebat: - Et uværdigt punktum, siger kommentator
Regeringen stak halen mellem benene, da forslaget om at afskaffe store bededag skulle debatteres tirsdag, mener Noa Redington.
Bølgerne gik højt, da Folketingets partier tirsdag debatterede afskaffelsen af store bededag i Folketingssalen. En tre og en halv time lang debat, der kulminerede, da regeringen lykkedes med endeligt at afskaffe helligdagen.
Forslaget om afskaffelsen blev stemt igennem med 95 stemmer for og 68 stemmer imod.
Men mens talerstolen inden afstemningen blev indtaget af det ene oppositionsparti efter det andet, forblev regeringen ganske tavs. Heller ikke beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) stillede op for at forsvare afskaffelsen i salen.
Det fik flere af de andre partier til at kalde regeringen for "tøsedrenge" og fraværet på talerstolen for "dybt pinligt" og "et svigt".
Efter debatten stillede statsminister Mette Frederiksen (S) op til interview med pressen, og adspurgt, hvorfor ingen fra regeringen trĂĄdte trĂĄdte frem, svarede hun:
- Det er det mest diskuterede enkeltstående politiske emne i de seneste måneder. Så jeg tror ikke, at man kan sige, at ministeren (beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen red.) ikke har stillet sig til rådighed for den her diskussion. Jeg har i hvert fald lyttet på rigtig mange store bededags-diskussioner.
Et uværdigt punktum
Det giver politisk kommentator Noa Redington dog ikke meget for.
Han mener, at fraværet på talerstolen er ganske sigende for hele forløbet op til den endelige afskaffelse af den 337 år gamle helligdag.
- Det er et uværdigt punktum på et forløb, som regeringen ikke har nogen grund til at være glade for, siger Noa Redington til TV 2.
- Regeringen vil bare have overstĂĄet det her, og sĂĄ er det nogen andre, der mĂĄ stĂĄ pĂĄ talerstolen end ministrene.
Har stukket halen mellem benene
Da Søren Søndergaard fra Enhedslisten tog ordet under debatten, brugte han et begreb om regeringen, som i hvert fald for Mette Frederiksen langt fra er ukendt.
- At de (regeringen red.) i en situation, hvor de har fået over 450.000 underskrifter imod deres forslag, ikke går på stolen for at forklare sig - det er den magtfuldkommenhed, der burde udløse en folkeafstemning, sagde han.
Netop beskyldningen om at være magtfuldkommen vil regeringen rende ind i igen og igen, forudser Noa Redington. Det skyldes, siger han, at regeringen har flertal.
- Men regeringen misser her en chance for at stå på mål for deres egen politik. Regeringen har stukket halen mellem benene. De har valgt ikke at tage de tæsk, som befolkningen mener, at de fortjener, siger han.
Det stĂĄr efter tirsdagens afstemning klart, at 5. maj 2023 bliver danmarkshistoriens sidste store bededag.
Det var de tre regeringspartier – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – samt Radikale Venstre, der stemte for afskaffelsen.
Dermed har Folketinget afskaffet en helligdag, der har været en del af danskernes kalender siden 1686.