Politik

Klimarådet advarer i ny rapport: Der er for høj risiko for, at regeringen ikke får Danmark i mål

af Rikke Struck Westersø & Marie Rønde

For tredje år i træk slår Klimarådet alarm over regeringens indsats for at nå klimamålet.

Der er for mange fugle på taget i regeringens klimapolitik. Og der er stor risiko for, at den slet ikke er nok til at opfylde Danmarks ambitioner.

Det konkluderer Klimarådet i sin årlige statusrapport, der udkommer tirsdag. En rapport, der skal vurdere, om regeringen gør nok for at nå målet om, at udledningerne af drivhusgasser i 2030 skal være 70 procent lavere end i 1990.

- Klimarådet har i en samlet afvejning vurderet, at regeringens klimaindsats ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås, konstaterer Klimarådet i rapporten.

Vi har den politiske vilje til at nå i mål; vi er en flertalsregering; vi kommer til at nå det

Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister

Sådan en afvejning er ikke "sort og hvidt", medgives der. Men rådet lægger vægt på, at "indsatsen skal vise, at målet nås med en vis sikkerhed". Og den er der ikke.

- Der er på nuværende tidspunkt for høj risiko for, at regeringens skitserede vej ikke vil bringe Danmark i mål, lyder vurderingen.

Regeringen har vist vejen, men ...

Kritikken fra Klimarådet er ikke ny. Tværtimod lød det nærmest ordret ligesådan for et år siden:

- Klimarådet finder, at regeringens samlede klimaindsats endnu ikke anskueliggør, at 2030-målet nås, stod der i statusrapporten i 2022.

Og igen i 2021:

- Klimarådet finder det på nuværende tidspunkt ikke anskueliggjort, at 2030-målet nås.

Regeringen har ellers anvist vejen til at nå målet i 2030. Men den er "stadig uklar og behæftet med betydelige risici", mener Klimarådet.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) er enig med Klimarådet i, at "arbejdet ikke er færdigt".

- Ellers kunne jeg jo gå hjem og lægge mig på sofaen. Nej, der er masser af tiltag, som skal implementeres. Selvfølgelig er arbejdet ikke gjort færdigt. Men vi når 70-procentsmålet. Det føler jeg mig helt overbevist om, siger han til TV 2.

Klimaministeren medgiver, at risikoen for ikke at nå i mål med klimaambitionerne "skal selvfølgelig ned".

- Der er en masse, der skal bygges helt færdigt, for at vejen til 2030 står knivskarpt, og det danske samfund kører ud ad den. Men det er jo ikke det samme, som at vi ikke har en god idé om, hvordan vejen skal komme til at se ud, for det har vi.

Så du er ikke enig i, at der er høj risiko for, at I ikke når i mål?

- Nej, det er jeg faktisk ikke. Jeg føler mig overbevist om, at vi når i mål. Det er jo ikke det samme som at sige, at det er let. Men vi har den politiske vilje til at nå i mål; vi er en flertalsregering; vi kommer til at nå det, forsikrer Lars Aagaard.

CO₂-afgift i landbruget

Ifølge Klimarådets beregninger mangler der 5,5 millioner tons CO₂ for at nå målet. Det problem kunne den bebudede CO₂-afgift på landbruget i princippet løse; men der er flere benspænd i landbrugsaftalen.

Klimamålet i 2025 er lige om hjørnet. Det betyder, at vinduet for at vedtage ny politik er ved at lukke

Klimarådet i 'Statusrapport 2023'

Den betinger nemlig, at der ikke må ske tab af erhvervets konkurrenceevne eller arbejdspladser.

- Men det kan blive svært at undgå med en afgift, og regeringen har endnu ikke vist hvordan, skriver rådets eksperter i rapporten.

Hvis det ikke må koste arbejdspladser i landbruget, skal hele reduktionen nås ved tekniske tiltag. Og flere af dem, regeringen har udpeget, er ifølge Klimarådets eksperter så "umodne", at man ikke kan regne med dem endnu.

Politikerne venter i øjeblikket på en ekspertgruppe, der er nedsat til at komme med anbefalinger til, hvordan man kan indføre en CO₂-afgift på landbruget.

Klimarådet er klimavagthunden

Klimarådet består af en række uafhængige eksperter og fungerer som en uafhængig vagthund, der holder danske politikere op på deres egne klimamål.

Hvert år skal rådet i en rapport kortlægge Danmarks klimaindsats samt vurdere, om det er sandsynligt, at Danmark opnår sit fastsatte mål om en 70 procents CO2-reduktion i 2030 samt netto nuludledning i 2050.

Desuden kommer de med anbefalinger til regeringen om, hvordan disse mål kan nås.

Fremtidens håb

Regeringen forventer også at kunne spare 3,2 millioner tons CO₂-udledning med teknologi, der opfanger CO₂ og lagrer den i jorden.

Teknologien, der kaldes CCS – for "carbon capture and storage" – har længe været betragtet som et af fremtidens store håb. Men fremtiden er der altså ikke helt endnu.

- Teknologien er endnu uprøvet i Danmark, og der er risici forbundet med at etablere og opskalere de nødvendige anlæg, anfører Klimarådet.

Klimaminister Lars Aagaard mener dog ikke, at det er for risikabelt at sætte sin lid til det.

- Nej, det synes jeg bestemt ikke, det er. CO₂-fangst er en helt nødvendig teknologi for, at Danmark kan nå sine klimamål, og Europa og faktisk også verden kan nå de langsigtede klimamål. Så den teknologi skal vi have udviklet, siger han og fortæller, at de første udbud kører nu.

Han har også sat et arbejde i gang med at se på, om man kan gøre rammerne for at etablere CCS-anlæg bedre og mere sikre for investorer. Og flere danske private selskaber har ifølge ministeren meldt sig villige til at udvikle lagre i Nordsøen.

- Så hvis jeg er en lille smule uenig med Klimarådet, så er det i, at jeg ser et større potentiale i den teknologi. Jeg føler mig mere overbevist om, at også der vil Danmark kunne vise verden fremtiden, siger han.

Klimarådet er også i tvivl om, hvorvidt CO₂-afgiften for industrien er høj nok til at indfri de forventede 2,5 millioner tons i 2030.

Beslutningerne kan ikke udskydes

I 2025 er det danske mål at reducere udledningerne med 50 til 54 procent sammenlignet med 1990. Og dette mål ser heller ikke ud til at blive opfyldt, konstaterer Klimarådet.

- Klimamålet i 2025 er lige om hjørnet. Det betyder også, at vinduet for at vedtage ny politik, der kan bidrage til at opfylde målet, er ved at lukke.

2025-målet opgøres som et gennemsnit over årene 2024 til 2026, hvorfor der faktisk er mindre end et år til, at opgørelsen af 2025-målet påbegyndes.

- Beslutningerne kan derfor ikke udskydes længere, fastslår rådet.

Klimarådet vurderer, at der mangler cirka 0,9 millioner tons CO₂ for at nå målet om at reducere 50 procent, mens afstanden til målets øvre grænse er fire millioner tons.

Der er dog stor usikkerhed om de skøn på grund af de store prisstigninger på energi.

Vanskeligt at nå nyt mål

På den helt lange bane er det ambitionen, at Danmark skal være klimaneutral i 2050. Og der er endda ønske om at skrue yderligere op for ambitionerne.

I det regeringsgrundlag, SVM-regeringen fremlagde i december, lyder det, at regeringen vil rykke målet om klimaneutralitet fem år frem til 2045 og "sætte et nyt mål om 110 procents reduktion i 2050 i forhold til 1990".

Hvis regeringen gør det, indvender Klimarådet, bliver det endnu mere nødvendigt at kunne opfange og lagre CO₂. Og det er "vanskeligt" at se, hvordan så stor en fangst skal kunne realiseres.

Klimamad i kantinerne

Ud over vores egne mål forventer Klimarådet heller ikke, at Danmark kan leve op til EU's skærpede krav om reduktion af drivhusgas med den politik, der allerede er vedtaget.

Der mangler omkring 18 millioner tons CO₂. Og selv hvis Danmark opfylder sine egne mål, vil der stadig mangle mindst seks millioner tons.

Der er altså brug for at gøre noget mere.

Klimarådet anviser selv syv fokusområder, der efter eksperternes mening er de vigtigste at prioritere her og nu, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at komme i mål.

Det handler først og fremmest om at sætte turbo på at få den politik, der allerede er aftalt, ført ud i livet, og på nye tiltag lige fra højere afgifter på diesel og udbygning af vind- og solenergi til klimavenlig mad i offentlige kantiner.

Klimarådets syv anbefalinger til regeringen

  1. Hurtige tiltag for at nå 2025-målet

    Speederen skal i bund, hvis Danmark skal nå målet om en CO₂-reduktion på 50-54 procent i 2025. 

    Klimarådet foreslår: 

    Højere afgift på diesel, fordi lastbilkørsel er underbeskattet i forhold til de samfundsøkonomiske omkostninger.

    CO₂-afgift på landbruget bør snarest muligt blive vedtaget og meldt ud. For usikkerheden om den fremtidige afgift får landbruget til at holde igen med grønne investeringer.

    CO₂-afgiften for industrien skal indføres i 2025 og stige gradvist frem mod 2030. Men Klimarådet mener, at man bør indfase den tidligere eller øge afgiften i 2025. 

    Derudover opfordrer Klimarådet til, at der sættes fart på vådlægningen af de kulstofrige lavbundsjorder.

    Og så har denne vinter vist, at man ret hurtigt kan ændre adfærd og spare meget mere på energien, end vi plejer. Rådet opfordrer derfor til at se på, om det kan være en god idé at holde fast i nogle af de energisparetiltag, der blev indført hen over vinteren, som eksempelvis at skrue ned for temperaturen i offentlige bygninger og slukke udendørsbelysning. 

  2. Regulering af landbrugets udledning

    Hvis klimamålene for landbruget opfyldes, vil det kunne løse problemerne med 70-procentsmålsætningen.

    Men "hvis ikke landbruget leverer de reduktioner, som sektormålet tilsiger, vil det koste resten af samfundet dyrt at opfylde 70-procentsmålet. Det skyldes, at reduktionerne så skal findes i andre sektorer, som allerede har plukket de lavthængende frugter", skriver Klimarådet. 

    Klimarådet foreslår regulering baseret på afgift. Der bør vedtages en regulering af landbrugets udledninger, hvor en afgift på drivhusgasser bør udgøre grundstenen.

  3. Omstilling fra gas til grøn varme

    Det kræver mere politisk hjælp, hvis omstillingen fra gas til fjernvarme skal gå hurtigt og fungere på lang sigt. Klimarådet foreslår blandt andet, at regeringen bør sikre, at udfasningen af naturgas ikke fører til øget biomasseforbrug.

    Staten og kommuner bør sikre prioritering og koordinering af udbygningen af fjernvarmenettet.

    Regeringen bør give kommuner mulighed for at lave tilslutningspligt til fjernvarme. Og kravet om energieffektivisering ved ombygninger skal håndhæves af myndighederne. 

  4. Tilstrækkeligt med grøn strøm

    Den grønne omstilling betyder kraftigt stigende efterspørgsel efter strøm. For eksempel vil en stor del af vores strømforbrug i 2050 gå til produktion af brændstof. Det kræver en massiv udbygning af vind- og solenergi. 

    Regeringen bør efter Klimarådets mening sikre, at sol- og vindenergi som minimum bliver udbygget, så det kan følge med det danske elforbrug.

    Når man udbygger elkapaciteten, bør politikerne tage stilling til, i hvilket omfang Danmark vil eksportere strøm. 

    Det bør være en politisk topprioritet at sikre tilstrækkelig og rettidig udbygning af elnettet.

  5. Prioritering af kulstoffri Power-to-X

    Power-to-X er en proces, hvor elektricitet omdannes til brændstof, der for eksempel kan bruges i fly og skibe, hvor det ikke er muligt at gå over til el. 

    Direkte elektrificering er dog langt mere energieffektivt end Power-to-X og bør derfor prioriteres, hvor det er muligt, understreger Klimarådet.

    Nogle elektrobrændstoffer indeholder kulstof, mens andre er kulstoffrie. Da kulstof fra biomasse er en knap ressource, bør man som udgangspunkt prioritere de kulstoffrie brændstoffer.

  6. Klimaaftrykket fra forbrug skal ned

    Danmark har et stort klimaaftryk fra forbrug. En del udledes herhjemme, men der er også en stor del, der udledes i andre dele af verden på grund af varer, som vi ender med at importere.

    Der bør igangsættes tiltag for at nedbringe CO₂-aftrykket fra særligt klimabelastende varer. Klimarådet foreslår en passagerafgift på flyrejser, en afgift på varer, der medfører forringelse eller rydning af skove, og så skal klimaaftrykket fra forbruget af fødevarer skæres ned. 

    Klimarådet foreslår konkret, at offentlige køkkener bør servere klimavenlig mad. For det ville både være til gavn for klimaet at omlægge kosten, der serveres i staten, regioner og kommuner, og – mindst lige så vigtigt – det ville være med til at normalisere klimavenlig kost.

    Og så bør regeringen arbejde hen imod at lægge afgifter på klimabelastende fødevarer.

  7. Biomasse med omtanke

    Danmark har et højt forbrug af biomasse som træpiller og skovflis, og knap halvdelen af det er importeret. Danmark er det land i EU, der importerer mest biomasse per indbygger.

    Det høje forbrug er en konsekvens af, at prisen på biomasse ikke afspejler  klimapåvirkningen ved at fælde og brænde af. Det har ført til et højere forbrug af biomasse, end der er klimamæssigt forsvarligt.

    Der bør derfor laves en strategi for at trappe Danmarks forbrug ned til et globalt bæredygtigt niveau. 

Kilde: Klimarådets årlige statusrapport 2023