Statsrevisorerne revser tilsyn – danskere har betalt for meget for energi
Der har været 1 pristilsyn blandt de 557 varmeforsyningsselskaber. Det har sandsynligvis givet danskerne højere varmeregninger, lyder kritikken.
Forsyningstilsynet skal holde øje med forsyningsselskaberne og sikre, at danskerne ikke betaler for meget for el, gas og varme.
Men den opgave har tilsynet ganske enkelt svigtet, fastslår statsrevisorerne.
Folketingets kontrolorgan rejser mandag kritik af tilsynet, som både har kontrolleret for lidt og for dårligt. Det har været "helt utilstrækkeligt", skriver statsrevisorerne i deres beretning.
- Vi retter i dag en kritik mod Forsyningstilsynet, som simpelthen ikke har ført et tilstrækkeligt tilsyn med det, vi danskere betaler for at få transporteret vores el, gas og varme. Det betyder, at der er danskere, der har betalt for meget for de her ydelser, uddyber Statsrevisorernes formand, Mette Abildgaard (K).
Mindre i varmeregning
En gennemsnitlig husstand bruger cirka 37.000 kroner om året på forsyningsydelser. Altså prisen for at få transporteret el, gas og varme hjem til stikkontakter og radiatorerne derhjemme.
Cirka 600 forsyningsselskaber står for opgaven. Men de senere år har forsyningsselskaberne i stigende grad samlet sig i store koncerner. Forsyningstilsynet har dermed fået en opgave i at holde øje med, at selskaberne, der er forbundet i samme koncern, ikke laver interne aftaler uden konkurrence og til overpris, som så sendes videre til forbrugerne.
Størstedelen af forsyningsselskaberne (557 ud af 600, red.) er varmeforsyningsselskaber. Men kontrollen af dem har ifølge statsrevisorernes undersøgelse været nærmest ikkeeksisterende.
- Forsyningstilsynet har kun i ét tilfælde ført pristilsyn med varmeforsyningsselskabernes koncernforbundne aftaler uden for energispareområdet, anfører statsrevisorerne.
- På et tidspunkt, hvor danskerne i dén grad mærker konsekvenserne af de høje varmepriser, tror jeg, at alle har en interesse i, at der er så meget konkurrence som overhovedet muligt på det her marked, siger Mette Abildgaard og tilføjer:
- Så derfor er det selvfølgelig kritisabelt, at man ikke har haft et tilsyn der. Havde man haft det, ville det sandsynligvis have betydet, at danskerne havde betalt mindre i varmeregning.
Forbrugerrådet Tænk finder det også bekymrende.
- Vi står i en energikrise. Og som forbrugere skal vi kunne have tillid til, at dem, der leverer en service, som i dette tilfælde er lige så basal som det vand, der kommer ud af hanen, ikke prøver at presse flere penge ud af os forbrugere.
- Vi skal have en større kontrol med området, fordi vi netop med den her kritik har fået bevist, at der er noget at komme efter, siger Christian Sand, forbrugerpolitisk rådgiver ved Forbrugerrådet Tænk.
Tilsyn kunne have opfanget ulovlige aftaler
Og der er noget at komme efter i branchen. Knap halvdelen af de aftaler, som Forsyningstilsynet har kontrolleret, viste lovbrud.
På den baggrund har Forsyningstilsynet pålagt selskaberne at sænke priserne med i alt cirka 62 millioner kroner.
Statsrevisorerne hæfter sig også ved, at tilsynet ikke har "haft en samlet tilsynsstrategi baseret på risiko og væsentlighed og har ikke fulgt op på effekten af sine kontroller og reaktioner ved lovbrud".
Statsrevisorerne finder det "sandsynliggjort", at Forsyningstilsynet kunne have fundet flere lovbrud – og dermed grundlag for påbud til selskaberne om at nedsætte priserne – hvis tilsynet havde arbejdet mere risikobaseret.
- Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at en række forbrugere har betalt overpris for transporten af forsyninger, og at der er risiko for, at det gør sig gældende for flere forbrugere for både el, gas og varme, lyder det i beretningen.
Enig i kritikken
Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt, siger i en pressemeddelelse, at han har "noteret" sig statsrevisorernes kritik.
- Jeg er enig i den del af kritikken, som retter sig mod, at Forsyningstilsynet ikke har haft en samlet tilsynsstrategi baseret på risiko og væsentlighed. Det er korrekt, at vi ikke har prioriteret udviklingen af en overordnet risikobaseret model for gennemførelsen af de omfattende kontroller, siger han.
Tilsynets direktør gør opmærksom på, at tilsynet i efteråret begyndte på arbejdet med at udvikle en ny tilsynsmodel.
- Vores kommende strategi skal være med til at sikre en mere risikobaseret tilgang til vores tilsyn på tværs af el-, gas- og varmeforsyningerne og dermed også til de tilsyn, vi fortsat kommer til at føre med, at forsyningsselskabers aftaler med koncernforbundne selskaber lever op til reglerne, siger Carsten Smidt.
Statsrevisorer vil involvere minister
Indtil det slår igennem, er det groft sagt bare ærgerligt for de forbrugere, der måtte sidde med en følelse af, at de har betalt for meget.
- Den enkelte forbruger kan ikke gøre så meget ved det her, siger statsrevisor Mette Abildgaard (K).
- Der er jo monopol på transporten til den enkelte husstand. Det er derfor, vi har et forsyningstilsyn, som har til opgave at sikre, at selskaberne ikke opkræver mere, end hvad man bør gøre på et konkurrencepræget marked. Derfor skal Forsyningstilsynet have skærpet deres kontrol og gjort det mere risikobaseret, så man rammer de selskaber, hvor risikoen er størst.
Hvad sker der så nu?
- Vi har rettet den her kritik i dag fra statsrevisorernes side, og så kommer vi til blandt andet at tage en dialog med Forsyningstilsynet. Og vi kommer også til at involvere den ansvarlige minister. Så håber jeg, at Folketingets partier vil følge op på det her og se på, om der er behov for at skærpe lovgivningen i forhold til, hvilke forpligtelser man har hos Forsyningstilsynet. Og om der skal tages andre initiativer for at skærpe den her kontrol.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har to måneder til at svare på kritikken.