Samlet opposition med krav til regeringen: Justitsministeriet skal ikke stå med ansvaret for FE-undersøgelse
Det er bedst at udrydde enhver tvivl om inhabilitet, når hjemsendelsen af FE-medarbejdere skal undersøges, mener oppositionspartierne.
Justitsministeriet skal ikke undersøge sig selv. Derfor bør den kommende undersøgelse af FE-sagen overlades til Granskningsudvalget.
Sådan lyder opråbet fra den samlede opposition i et åbent brev, sendt til regeringen torsdag morgen.
- Undersøgelsen ligger bedst, mest uvildigt og uafhængigt hos den lovgivende magt, da det er den udøvende magt, herunder Justitsministeriet, der vil være genstand for selve undersøgelsen, lyder en del af begrundelsen fra de ni partier uden for regeringen.
De understreger, at de "af gode grunde" ikke ved, "om der på nogen måde er varetaget usaglige hensyn under forløbet". Men det er bedst for alle at udrydde enhver tvivl om inhabilitet, mener de.
- Der er skabt så meget usikkerhed og tvivl i den her sag. Så jeg tror, det vil være bedst for alle, at der kom en armslængde, uddyber en af underskriverne, Enhedslistens Mai Villadsen.
Forskellige partier går sammen
Det er tredje gang, at de ni oppositionspartier, der spænder lige fra Enhedslisten og Alternativet til Liberal Alliance og Nye Borgerlige, går sammen om at danne fælles front mod SVM-regeringen.
17. januar gik oppositionspartierne sammen om at afvise regeringens ultimatum om at lade afskaffelsen af store bededag finansiere et kommende forsvarsforlig. Skulle regeringen stå fast på dén model, ville ingen af dem være med i forsvarsforliget, lød det i en fælles pressemeddelelse.
Og i sidste uge kom endnu en fælles udmelding. Denne gang krævede oppositionspartierne, undtagen Radikale Venstre, at regeringen udsætter afskaffelsen af store bededag til efter et folketingsvalg.
Lyn-analyse
Det er opsigtsvækkende, at samtlige oppositionspartier på tværs af Folketinget nu igen går sammen og presser regeringen. Den politiske dynamik er virkelig vendt på hovedet.
Kravet fra de ni partier er især en presbold på Venstre. I valgkampen krævede partiet, at der skulle nedsættes en kommission til at undersøge FE-sagen. Den undersøgelse vil mindretallet udvide.
Men forslaget rejser også principielle spørgsmål. Der er kun meget få personer, der ved, hvad der er op og ned i sagen. Kan vi være sikre på, at de ikke dækker over eller skjuler noget, når Justitsministeriet har ansvaret for undersøgelsen?
Anklager om politisk indblanding
Det nye brev handler om FE-sagen. Den har verseret siden august 2020, hvor fem ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste – heriblandt FE-chefen Lars Findsen – blev hjemsendt efter kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET).
Mere end et år senere blev de dog alle frikendt efter en kommissionsundersøgelse.
Men Lars Findsen blev efterfølgende tiltalt for at have lækket strengt fortrolige oplysninger, mens han var hjemsendt.
Midt under valgkampen i efteråret udkom pludselig bogen 'Spionchefen – erindringer fra celle 18'.
Her udlagde den tidligere FE-chef sin egen version af forløbet. I bogen fremgår det, at Lars Findsen er overbevist om, at Statsministeriet har været inde over sagen imod ham – både aflytning, totalovervågning og siden hjemsendelsen. Og han anklagede tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) for at hjemsende ham af politiske årsager.
Debatten kulminerede i krav om en undersøgelse, som selv Socialdemokratiet efter nogen modstand endte med at bakke op.
I det nye regeringsgrundlag forpligter Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne sig på at nedsætte en kommission, der "skal undersøge, om der blev varetaget usaglige hensyn ved hjemsendelsen," står der.
Derudover vil regeringen, når straffesagen mod Lars Findsen er afsluttet, tage stilling til, om der er mere, der skal undersøges “og drøfte det med Folketinget."
Men det er altså ikke godt nok for de andre partier.
Kræver større undersøgelse
De opfordrer i brevet til, at undersøgelsen skal overlades til Granskningsudvalget i stedet for til Justitsministeriet, der oftest står for undersøgelseskommissioner.
Og så skal undersøgelsen udvides, mener de, så den også kommer til at omfatte forløbet omkring beslutningen om at aflytte Lars Findsen.
- Det her er en meget alvorlig sag, og vi mener alle sammen, at regeringen simpelthen ikke går grundigt nok til værks i deres undersøgelse, siger Mai Villadsen.
- Nu har vi et instrument i Granskningsudvalget, som fjerner undersøgelsen fra dem, som den også skal undersøge. Det er rigtig fornuftigt. Det synes jeg, at man bør gøre særligt i det her tilfælde, hvor det også drejer sig om justitsministeriets ageren.
Håber, at regeringen vil lytte
Justitsministeriet sendte mandag et lovforslag i høring om undersøgelsen. Den lægger op til, at kommissionens undersøgelse kun skal tage et halvt år.
Til sammenligning tog undersøgelsen et år for den kommission, der i december 2021 frikendte de hjemsendte medarbejdere. Og både instrukskommissionen og minkkommissionen brugte over et år på deres undersøgelse.
Derfor falder det også oppositionspartierne for brystet, at regeringen vil have denne sag undersøgt på den halve tid.
De mener, at kommissionen ikke bør være begrænset i sin undersøgelse, så længe den ikke kompromitterer retssagen mod Lars Findsen.
- Fordi vi med en undersøgelseskommission ønsker at udvide rammerne for undersøgelsen, må opgaven derfor blive mere tidskrævende. Det, synes vi, er nødvendigt i denne sag, står der i brevet fra de ni partiledere.
- Vi håber, at regeringen vil lytte til vores anmodning, så vi i fællesskab kan få belyst sagen og sikret uafhængighed i undersøgelsen, slutter de ni partiledere.
Retssagen mod Lars Findsen er berammet til at begynde i Københavns Byret til november. Der forventes først dom i 2024.
TV 2 forsøger torsdag at få en kommentar fra SVM-regeringen på det åbne brev fra oppositionen.