Her er de spørgsmål, ministrene skal svare på i Samsam-sag
Granskningskommissionen har fire helt konkrete spørgsmål til de relevante ministre.
Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldes nu i samråd i sagen om den påståede agent for efterretningstjenesterne, fængslede Ahmed Samsam.
Samtidig er det blevet fastlagt, hvilke konkrete spørgsmål hun og andre ministre skal besvare.
Det oplyser Ole Birk Olesen (LA), der er formand for Folketingets Granskningsudvalg, til TV 2.
- Vi vil nu bede regeringen om at stille ministre til rådighed for en forundersøgelse, siger han.
Undersøgelsen skal foregå på fire forskellige samråd, og Ole Birk Olesen håber, at den kan afvikles over to uger med to samråd per uge.
Folketingets Granskningsudvalg vedtog i sidste uge at lave en forundersøgelse af sagen om Ahmed Samsam.
Undersøgelsen bliver lavet på opfordring af et stort mindretal i Folketinget bestående af alle partierne uden for regeringen.
Fire spørgsmål
Granskningskommissionen vil have undersøgt fire forskellige temaer, forklarer Ole Birk Olesen.
I nedenstående rækkefølge skal det undersøges:
- Om Ahmed Samsam var dansk agent?
- Hvordan PET- og FE-agenters sikkerhed bliver varetaget generelt?
- Hvad skete der i Spanien, og hvilke indsatser blev der gjort fra den danske stats side for at hjælpe den danske statsborger (Samsam, red.) dernede?
- Hvad vidste relevante ministre, departementer og styrelser om Ahmed Samsam og hans eventuelle rolle som agent for Danmark?
På de første to samråd indkaldes forsvars- og justitsministeren.
Til det tredje samråd indkaldes forsvars-, justits-, og udenrigsministeren, og på det fjerde samråd anmodes forsvars-, justits- og statsministeren om at deltage.
- Forventningen er selvfølgelig, at de giver fyldestgørende svar, og hvis ikke de gør det, må vi vurdere, om vi skal gå videre med en granskningskommission, siger Peder Hvelplund (EL), der også sidder i Granskningsudvalget.
Der er dog ikke på nuværende tidspunkt et flertal, som muliggør at nedsætte en granskningskommission.
Justitsmord på tale
Under valgkampen støttede alle tre regeringspartier ellers en undersøgelse, men kort efter regeringsdannelsen mente de ikke længere, at der var "anledning" til at undersøge, om Samsam har arbejdet som dansk agent.
Granskningsudvalgets næstformand, Christian Rabjerg Madsen (S), har tidligere udtalt, at det er for efterretningstjenesternes skyld, at Socialdemokratiet ikke ønsker en undersøgelse.
- Hvis vi skal have efterretningstjenester, som skal passe godt på os, så skal vi passe godt på vores efterretningstjenester. Og med det menes der, at der er forhold, som ikke kan lægges offentligt frem af hensyn til tjenesternes arbejde med at passe godt på danskernes sikkerhed og tryghed, sagde han.
Ud over partierne udenom regeringen har flere andre relevante aktører offentligt givet støtte til en undersøgelse af forløbet.
Blandt andet skrev to tidligere departementschefer i henholdsvis Justitsministeriet og Statsministeriet Michael Lunn og Karsten Dybvad i en kronik i Berlingske, at der kan være tale om justitsmord.
To tidligere efterretningschefer bakker også op om en undersøgelse. Det drejer sig om Jacob Scharf, tidligere PET-chef, og Steffen Wied, tidligere operativ chef i FE.
Kan blokere for dybere undersøgelse
Hvis mindst 60 mandater (et kvalificeret mindretal) stadig ikke føler, der er kommet svar på de presserende spørgsmål efter forundersøgelsen, kan de forlange at få en rigtig kommissionsundersøgelse.
Det kan modstandere (det kræver ligeledes 60 mandater) dog blokere ved at bede om at få sagen sendt videre til folketingssalen.
I Folketinget kræver det et flertal. Og det flertal er der først, hvis regeringen ændrer holdning. Dermed kan arbejdet for en dybere undersøgelse af Samsam-sagen altså grundstøde her.