S-vælgere vil have Socialdemokratiet tilbage i rød blok
Christian Rabjerg Madsen (S), politisk ordfører, mener ikke, at der er gået noget galt. Det vil stå klart for de fleste på et tidspunkt, siger han.
Socialdemokratiet gik til valg på at danne en bred regering over midten med både røde og blå partier. Vælgerne kvitterede ved at give partiet det bedste valg i mere end 20 år med 27,5 procent af stemmerne.
Men efterfølgende tyder det på, at det brede samarbejde alligevel ikke er for alle, som 1. november satte deres kryds ved landets største parti.
I hvert fald svarer 46 procent af Socialdemokratiets vælgere i en Megafon-måling lavet for TV 2, at de er helt eller overvejende enige i, at partiet bør vende tilbage til rød blok efter denne valgperiode. En melding, der altså kommer omkring halvanden måned inde i den nye SVM-regerings levetid.
Ifølge Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, skyldes det, at SVM-regeringen endnu ikke har haft "lejlighed til at rulle projektet ud".
- Det vil blive klart for langt de fleste, at de beslutninger, vi træffer i dag, gør os i stand til at investere i et bedre velfærdssamfund, og det tror jeg, man vil kunne se ved næste valg, siger Christian Rabjerg Madsen, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet.
Men hvad er gået galt, siden så mange af jeres egne vælgere allerede vil have jer tilbage i rød blok?
- Jeg mener ikke, at der er gået noget galt. Jeg tror, at de tal, vi ser, afspejler, at der er en vanskelig diskussion om store bededag. Jeg medgiver, at vi beder danskerne om meget, når vi beder om, at vi arbejder en dag mere, men jeg mener, at det er en solidarisk måde at løse den krise, vi står i, på.
S-vælgere flygter
I målingen svarer 28 procent af de socialdemokratiske vælgere samtidig, at de ville stemme på et andet parti end Socialdemokratiet, hvis der var valg i dag, mens yderligere ni procent af vælgere ikke ved, om deres kryds igen ville blive sat ud for liste A.
Et lignende billede blev skabt i sidste uge, hvor en Megafon-måling viste, at den nye SVM-regering havde mistet sit flertal.
I den måling fik Mette Frederiksens parti 21,7 procent. Det svarer til en tilbagegang på 12 mandater.
- Jeg tror, at tallene afspejler, at vi i øjeblikket står i en vanskelig prioriteringsdiskussion – en diskussion om store bededag, men jeg er også helt overbevist om, at tallene vil ændre sig, når vælgerne ser, at de valg, vi træffer i dag, gør os i stand til at investere i og fremtidssikre vores velfærdssamfund i morgen, siger Christian Rabjerg Madsen.
Uklar fremtid
Forsvarsminister og formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, har allerede meldt, at Venstre ikke vil gå til valg på en bred regering, når danskerne skal stemme næste gang. I stedet skal Venstre 'stå i egen ret.'
Men så langt ud i fremtiden vil Socialdemokratiet ikke kigge.
- Mit fokus er ikke næste valg. Mit fokus er, at vi skal have en bred regering, som er i stand til – også når det blæser – at træffe de nødvendige beslutninger, der gør, at vi er i stand til at investere i forsvar, i velfærdssamfundet, løfte lønninger i det offentlige og investere i vores erhvervsskoler.
For den nye SVM-regering er de "nødvendige beslutninger" blandt andet at afskaffe store bededag. Det er en diskussion, der har skabt stor vrede i fagbevægelsen, som har opfordret til en folkeafstemning.
Diskussionen er også ført til intern kritik i Socialdemokratiet. Til partiets nytårsmøde var flere mødt op alene for at lufte deres utilfredshed over for Mette Frederiksen. Hun slog dog endnu en gang fast, at regeringen kommer til at afskaffe store bededag.