Kulturminister om omdiskuteret kulturpas: - Bliver ikke nødvendigvis en succes målt på brugertal
Kulturpasset skal ifølge Jakob Engel-Schmidt (M) forhindre unge i at ende på overførselsindkomst eller i kriminalitet. Ekspert tvivler.
Regeringens kommende forsøgsordning med et såkaldt 'kulturpas' kommer højst sandsynligt ikke til at hjælpe mange af de 45.000 udsatte unge, det er tiltænkt.
- Jeg tror ikke nødvendigvis, at eksperimentet med kulturpas bliver en succes, hvis du måler på, hvor mange, der har brugt det, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) til TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.
Kulturpasset er en del af regeringsgrundlaget og skal give unge uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet gratis adgang til en række kulturtilbud som museer, teatre og biografer.
Forsøgsordningen er tidligere blevet kritiseret af eksperter, der tvivler på, om de udsatte unge vil gøre brug af kulturpasset.
Men det lader ikke til at bekymre Jakob Engel-Schmidt.
- Hvis et par hundrede ud af de 45.000 ændrer deres vaner på den her baggrund, er det en kæmpe succes, mener kulturministeren.
Det lyder som en stor indsats for meget få mennesker, hvis det kun er et par hundrede ud af de 45.000, der kommer til at bruge det?
- Men de mennesker kommer jo til at koste meget mere, hvis de ender i kriminalitet eller kommer på overførselsindkomst. Det her er da den billigste måde overhovedet at sikre, at vi skaber nogle alternative veje ind til uddannelse, til arbejdsmarkedet, til et lykkeligt liv, fortæller han.
Intet belæg
Formålet med ordningen er ifølge Jakob Engel-Schmidt at "sørge for, at flere bliver inkluderet i sunde fællesskaber" og derigennem få dem i uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet.
Men der er lang vej fra en gratis teateroplevelse til så radikale livsforandringer for netop den gruppe af unge, der omtales i regeringsgrundlaget.
Det vurderer Anne Mette W. Nielsen, der er lektor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, og som forsker i udsatte unges deltagelse i kunst- og kulturområdet.
- Der er ikke forskningsmæssigt belæg for, at enkeltstående teater- eller museumsoplevelser for den her gruppe af udsatte unge skal føre til øget trivsel, siger hun.
I stedet kan man med fordel bruge kulturpasset på at fokusere på særlige indsatser, hvor de unge gennem længerevarende forløb får en tilknytning til eksempelvis idrætsforeninger og kulturinstitutioner, mener hun.
Kulturministerens argument om, at kulturpasset udmøntet som enkeltstående kulturoplevelser kan forhindre unge i at ende i kriminalitet, køber hun ikke.
- Unge i risiko for kriminalitet har behov for helt andre typer af møder med kunst og kultur, som også rummer en længerevarende og bredere social indsats, siger Anne Mette W. Nielsen.
Men idéen om et kulturpas er spændende og relevant, mener hun – det skal bare udføres på den rigtige måde og "ikke med gratis billetter til Parken".
Jakob Engel-Schmidt er dog opmærksom på, at der for mange unge skal mere til end et besøg i teatret, understreger han.
- Selvfølgelig har de brug for mere. Men nogle gange er menneskelige relationer en rambuk ind i de svære problemer, som livet kan opstille, siger han.
Slår fejl i andre lande
Det fremgår ikke af regeringsgrundlaget, hvor meget kulturpasset kommer til at koste, eller hvilke specifikke kulturinstitutioner det skal give adgang til.
Inden valget foreslog Moderaterne dog at indføre et kulturpas på 2000 kroner til unge, når de fyldte 15 år.
Forsøget skal ifølge regeringsgrundlaget være baseret på udenlandske erfaringer, og man har da også eksperimenteret med kulturpasset i lande som Italien, Spanien og Frankrig – men med meget begrænset succes.
Eksempelvis har de italienske unge kun brugt 1,6 procent af pengene på museums- eller teaterbesøg, og det har ikke været muligt at måle en stigning i kulturforbruget som konsekvens af forsøget.
Det bekymrer dog ikke Jakob Engel-Schmidt. De andre landes fejl kan tværtimod blive en fordel, når forsøgsordningen skal indføres i Danmark, mener han.
- Jeg har bedt kulturministeriet om at samle alle erfaringer og så finde ud af, hvad der ikke har virket. Der er ingen grund til, at vi betaler de samme kulturelle lærepenge, som man har gjort i de andre europæiske lande, understreger han.
Du kan høre mere om Jakob Engel-Schmidts (M) tanker om sin nye rolle som kulturminister i dagens afsnit af TV 2s podcast 'Dato', hvor han blandt andet vender Irma-pigen, obligatorisk morgensang og sine egne kulturpræferencer.