Granskningsudvalget aftaler forundersøgelse af Samsam-sagen
Alle partierne udenom regeringen forlanger en forundersøgelse af sagen. De tre regeringspartier stemte imod.
Der skal laves en såkaldt forundersøgelse af sagen om Ahmed Samsam.
Det har Granskningsudvalget i Folketinget besluttet på et møde fredag eftermiddag.
- Der vil komme en forundersøgelse, fordi det er der et mindretal, der ønsker, fortæller udvalgets formand, Ole Birk Olesen (LA) til pressen efter mødet.
Det er et stort mindretal bestående af alle partierne uden for regeringen, uddyber han.
En blankocheck til tjenesterne
Udvalgets næstformand, Christian Rabjerg Madsen (S) meddeler på Socialdemokratiets vegne, at partiet ikke bakker op om en undersøgelse.
- Hvis vi skal have efterretningstjenester, som skal passe godt på os, så skal vi passe godt på vores efterretningstjenester. Og med det menes der, at der er forhold, som ikke kan lægges offentligt frem af hensyn til tjenesternes arbejde med at passe godt på danskernes sikkerhed og tryghed, siger han.
Et standpunkt, som regeringspartierne altså står alene med i udvalget.
- Jeg synes, det er pinligt for regeringspartierne, at de ikke vil være med til at sikre åbenhed i en sag, hvor der er så mange tegn på, at der kan være foregået et justitsmord, siger Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.
Han kalder regeringens modvillighed for "en blankocheck til, at efterretningstjenesterne bare kan gøre, som de vil uden at blive undersøgt".
Enhedslistens medlem af udvalget, Peder Hvelplund, er "også helt uforstående" overfor, hvorfor regeringen stemmer imod.
- Jeg må jo konstatere, at vi nu har en regering, som er præget af en helt ufattelig lukkethed, siger han.
- Altså vi taler her om en sag, hvor der kan være tale om en person, der sidder fængslet på et urigtigt grundlag. Hvor der kan være et potentielt justitsmord, hvor grundlæggende retsstatsprincipper kan bringes i tvivl, og alligevel vil regeringen ikke engang være med i en forundersøgelse for netop at få afdækket om, der er behov for en granskningsundersøgelse.
Hemmelig agent for Danmark?
Sagen handler om Ahmed Samsam, der i 2018 blev idømt otte års fængsel ved en spansk domstol for at have tilsluttet sig terrorgruppen Islamisk Stat.
Samsam hævder imidlertid, at han er blevet udsat for justitsmord.
Han står ved sine rejser til Syrien, men han fastholder, at han arbejdede for de danske efterretningstjenester i tre år. Først som agent for Politiets Efterretningstjeneste (PET) og siden for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
I 2020 blev Ahmed Samsam udleveret til Danmark, hvor han afsoner resten af sin straf i Enner Mark Fængsel i Horsens. Her sidder han fortsat.
Ingen af efterretningstjenesterne har udtalt sig i sagen.
Risiko for justitsmord
Tirsdag skrev to tidligere departementschefer i henholdsvis Justitsministeriet og Statsministeriet, Michael Lunn og Karsten Dybvad, i en kronik i Berlingske, at der kan være tale om justitsmord.
Og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtrykker ligeledes overfor Politiken, at der er risiko for justitsmord.
- Der bør laves en særskilt undersøgelse af Samsam-sagen, siger han til Politiken.
Hjort var selv forsvarsminister, da Samsam blev anholdt, og han har fortalt, at der dengang foregik "et abekastningsspil" mellem de to efterretningstjenester i forbindelse med sagen om Ahmed Samsam. Ingen af dem ville vedkende sig ansvaret for Samsam.
To tidligere efterretningschefer bakker også op om en undersøgelse. Det drejer sig om Jacob Scharf, tidligere PET-chef, og Steffen Wied, tidligere operativ chef i FE. De siger til Berlingske, at forløbet bør undersøges, fordi usikkerheden om, hvorvidt Ahmed Samsam sidder uretmæssigt fængslet, er så stor.
- Og usikkerheden i offentligheden er i sig selv skadelig for efterretningstjenesterne og måske endda ødelæggende for deres muligheder for fremadrettet at rekruttere og føre de menneskelige kilder, man har brug for, sagde Jakob Scharf tidligere på ugen til Berlingske. .
Tre store spørgsmål
Før valget var et bredt flertal åben for at få undersøgt Samsam-sagen. Men nu mener regeringspartierne ikke længere, at der er "anledning" til at undersøge, om Samsam har arbejdet som dansk agent.
Før dagens møde i Granskningsudvalget sagde Enhedslistens Peder Hvelplund, at forundersøgelsen er "et forsøg på at banke noget fornuft ind i regeringen".
- Det minder jo om Komiske Ali, når de siger, at der ikke er anledning til at undersøge det her. Anledningerne, de tårner sig jo op.
Partierne udenom regeringen ønsker svar på:
- Om der har været et samarbejde mellem PET og FE, som Ahmed Samsam siger?
- Hvorfor efterretningstjenesterne i så fald ikke reagerede, da Samsam blev anholdt under en ferie i Spanien?
- Og hvilken viden, der har været på politisk og myndighedsniveau om et muligt samarbejde?
Mindretal kan kræve en kommission
Det kræver mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer – i praksis 60 mandater – at sætte gang i en forundersøgelse af "en sag, der påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden eller i Folketinget".
De ni partier i oppositionen har til sammen 85 mandater.
En forundersøgelse består i praksis af de samme redskaber, som man allerede har i den parlamentariske værktøjskasse, som de såkaldte paragraf 20-spørgsmål og samrådsspørgsmål. Ved en forundersøgelse er de dog samlet under Granskningsudvalget.
Hvis mindst 60 mandater (et kvalificeret mindretal) stadig ikke føler, der er kommet svar på de presserende spørgsmål efter forundersøgelsen, kan de forlange at få en rigtig kommissionsundersøgelse.
Det kan modstandere (det kræver ligeledes 60 mandater) dog blokere ved at bede om at få sagen sendt videre til folketingssalen.
I Folketinget kræver det et flertal. Og det flertal er der først, hvis regeringen ændrer holdning. Dermed kan arbejdet for en dybere undersøgelse af Samsam-sagen altså grundstøde her.
Derfor er oppositionspartiernes håb med forundersøgelsen også, at al debatten kan øge presset på regeringen.