Den oprindelige aftale om minimumsnormeringer er død, siger Tesfaye
Der vil stadig blive indført minimumsnormeringer, men minister vil ikke love at bruge penge på uddannelse, som ellers var en del af aftalen.
Aftalen om minimumsnormeringer, som den så ud i 2021, er ikke længere gældende.
Det siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), som ikke vil frede aftalen om minimumsnormeringer, da der ikke længere er flertal bag den.
- Alle aftaler, der ikke har flertal bag sig, er per definition døde. Det er konsekvensen af, at danskerne har været til folketingsvalg, siger han til TV 2.
Regeringen vil fortsat indføre minimumsnormeringer, men vil ikke garantere at bruge pengene på samme måde, som det ellers var aftalt.
- Nu har danskerne været til folketingsvalg, og der er sammensat et nyt folketing, så nu skal vi diskutere med et nyt flertal, om vi fortsat skal bruge penge på ekstra at tilskynde voksne at tage en pædagoguddannelse.
Det betyder blandt andet, at pengene i opkvalificeringspuljen på knap en halv milliard kroner ikke længere er garanteret at blive brugt på uddannelse, siger Mattias Tesfaye. Pengene var ellers øremærket til netop uddannelse af pædagogiske medarbejdere.
I har tidligere kunnet øremærke meget præcist, at pengene fra en nedlagt store bededag vil gå præcist til Forsvaret, så hvorfor kan I ikke sige nu, at de her penge vil gå til uddannelse?
- Jamen Socialdemokratiet er ikke alene i regering. Vi er i regering med to andre partier, og vi vil fremlægge en samlet økonomisk politik i fællesskab. Uanset hvad er det i dag stadig muligt at blive pædagog. Vi havde afsat penge i den tidligere regering til, at endnu flere kunne blive pædagog, siger han.
Betyder det, at man bør nedjustere forventningerne til minimumsnormeringer?
- Nej, det siger jeg ikke. Jeg siger bare, at politik er et spørgsmål om prioritering, det er meget vigtigt for os, at der bliver uddannet flere pædagoger, fastslår han.
Aftalekreds "ophører"
I stedet for at samarbejde videre med aftalekredsen fra den originale aftale, vil rammerne for de kommende minimumsnormeringer blive lagt med midterregeringen.
Ministeren anser aftalekredsen for ophørt, slog han fast torsdag.
Han kan dog ikke komme nærmere, hvad det betyder for minimumsnormeringernes fremtid, før den nye regering fremlægger finanslov, siger han.
- Nu er jeg minister i en regering, der repræsenterer tre partier. Det betyder, at det tager lidt længere at komme frem til politikken, men til gengæld er den mere gennemarbejdet, og der er flertal bag.
Loven om minimumsnormeringer træder i kraft 1. januar 2024, og det vil således betyde, at der skal være mindst en voksen til seks børnehavebørn og mindst en voksen til tre vuggestuebørn. Det, siger Tesfaye, vil stadig komme til at ske.
”Uklogt” af regeringen
Det vil være den helt forkerte vej at gå, hvis regeringen allerede nu vælger at bryde med nogle af de aftaler, som blev indgået under den rene S-regering og de røde støttepartier, lyder det fra Radikale Venstre.
Derfor bør regeringen tænke sig grundigt om, mener Radikale Venstres børneordfører, Lotte Rod, der var med til at indgå aftalen om opkvalificeringspuljen i sin tid.
- Regeringen bryder med en helt almindelig logik på Christiansborg om, at de partier, der træder ind i regeringen, også plejer at træde ind i de eksisterende forlig. Der er jo flertal for aftalen. Så de skal tænke sig rigtig godt om, hvordan de vil arbejde som regering, siger hun.
Hun peger på, at kvaliteten i daginstitutionerne afhænger af uddannet personale, og derfor er det vigtige, at pengene fra aftalen "kommer ud og arbejder".
En udmelding som Mattias Tesfayes sår derfor tvivl om aftalens stabilitet, og derfor er det ”rigtig uklogt” at komme med sådan en melding, lyder det fra Lotte Rod.
- Det er vigtigt for alle børn i hele landet, at de har uddannet pædagoger, og at vi har brug for de her penge for at kunne uddanne pædagoger.
Hvis de ikke overholder de ting, I har aftalt, er det så et brud på aftalen om minimumsnormeringer?
- Ja, så bryder de med den aftale, vi har lavet. Men det, tror jeg ikke, vil ske. Jeg har talt med ham flere gange og bliver ved med at tale med regeringen om at få de her penge ud til institutionerne.
Regeringen står overfor en række udfordringer såsom NATO-kravene, inflation, krise i sundhedssektoren og mere – kan pengene ikke bruges andre steder?
- Nej. Vores børn er det vigtigste. Vi er et lille land med store ideer, og det hele starter i barndommen, hvor børn oplever at blive set og være en del af et fællesskab. Vi skal lave de milliardinvesteringer, der skal til for, at der er pædagoger nok.
SF raser
Hos SF anklager man Mattias Tesfaye for at "svigte" og for at løbe sine løfter. Det sagde partiets børneordfører Jacob Mark til TV 2 torsdag.
- Hvordan pokker kan man finde på at hapse de penge, vi allerede har aftalt at bruge? Det begriber jeg ikke, siger børneordføreren, der mener, at beslutningen skyldes, at regeringen skal have finansieret skattelettelser, siger han.
Nu svarer Tesfaye jo ikke, at pengene til opkvalificering er droppet, men blot, at der skal tages stilling til dem?
- Jamen, det er jo det reneste politikersvar. Det betyder, at de tager pengene fra børnene. Pengene skulle bruges til at finde flere pædagoger. Men han vil ikke indrømme det, for det giver en dårlig overskrift.
Er minimumsnormeringer realistisk?
Mens Tesfaye holder fast på, at loven om minimumsnormeringer og dermed det garanterede minimum af pædagoger stadig vil træde i kraft ved nytår, er der skepsis hos eksperter.
For det, mener forskningschef ved Center for Pædagogik på VIA University College Andreas Rasch-Christensen, bliver vanskeligt.
- Uden opkvalificeringspuljen og de dele af aftalen, er det på tide, at vi siger det, som ikke er godt: Vi når ikke i mål med minimumsnormeringerne, hvis de skal realiseres med uddannede pædagoger. Vi kommer til at mangle pædagoger. Der vil ikke være nok uddannet personale uden opkvalificering, siger han.
Han mener, at det har vidtrækkende konsekvenser, at regeringen ifølge ham ”ikke prioriterer” børneområdet.
- Tidligere havde dagtilbudsområdet høj politisk prioritet, men det har det ikke mere. Jeg må sige, at det virker til, at man prioriterer nogle andre ting på bekostning af et område, som har det rigtig svært, siger Andreas Rasch-Christensen.
Handler ikke kun om normeringer
Derudover er der et grundlæggende problem ved kun at se på normeringer og ikke nemlig opkvalificering. Det mener professor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, Charlotte Ringsmose.
- Der er kamp om velfærdsområderne lige nu, og jeg begynder at frygte, at det går udover de mindste børn. Jeg ville være meget ked af det, hvis vi går på kompromis med pædagogernes uddannelse.
Hun tilføjer, at normeringer i sig selv ikke er nok, og at opkvalificering derfor er vigtigt for at øge kvaliteten.
- Jeg hæfter mig ved, at hvis man kun fokuserer på normeringer, så ser man på en meget elementær del af problemerne. Kvalitet i daginstitutioner er mere end normeringer, siger hun og peger på, at uddannelse er mindst lige så vigtigt.