Regeringen bryder med årelang tradition og opsiger flere forlig

Meget tyder på, at den nye regering er i gang med at ændre på traditionerne for forlig i dansk politik.

I hvert fald er visse forlig bortfaldet, fordi der ikke længere er flertal bag dem efter folketingsvalget i november, skriver Dagbladet Information.

Et eksempel er aftalen om minimumsnormeringer. Torsdag kan SF’s børneordfører, Jacob Mark, fortælle til TV 2, at Socialdemokratiet er ved at løbe fra netop den.

Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har aftalekredsen bag beslutningen ikke længere et flertal bag sig, hvorfor det nu er op til SVM-regeringen at beslutte, hvordan aftalen skal udmøntes.

Men det er et brud med en årelang praksis, der hidtil har dikteret, at politiske forlig efter et valg består, selvom flertallet bag dem skulle forsvinde.

Oppositionspartier kalder det løftebrud

Konsekvenserne af regeringens nye linje er, at flere oppositionspartier mister deres krav på at deltage i forhandlingerne på en række områder, herunder aftalen om minimumsnormeringer, elevfordeling og Togfonden.

Og det har fået flere af partierne op i det røde felt.

Jacob Mark mener for eksempel, at der er tale om et løftebrud fra Socialdemokratiet, da aftalen om minimumsnormeringer blev indgået, mens SF var støtteparti.

- Hvordan pokker kan man finde på at hapse de penge, vi allerede har aftalt at bruge? Det begriber jeg ikke, lyder det fra børneordføreren.

Hos Enhedslisten har man planer om at tage sagen op i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, fortæller partiets demokratiordfører, Pelle Dragsted, til Information og kalder det et ”kæmpestort problem.”

Spørgsmålet er dog, hvordan regeringen kan slippe afsted med at begrave flere forlig, når der er blevet givet håndslag på dem i forrige regeringsperiode?

Har juraen på sin side

Svaret sidder Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus i offentlig ret ved Aarhus Universitet, inde med.

For selvom traditionen foreskriver, at et parti kun kan komme ud af et forlig, hvis de inden et valg tilkendegiver, at de ikke længere vil være en del af forliget, er den ikke omfattet af lov.

Derimod beror den på normer og kutyme, fortæller professoren.

- Der er intet juridisk galt i det, de gør. Man kan altid diskutere, om det er klogt eller ikke klogt, men juraen i det er klart nok, understreger Jørgen Albæk Jensen over for TV 2.

Han tilføjer dog, at regeringen risikerer at skabe en glidebane på Christiansborg. For hvis det bliver almindelig praksis at løbe fra et forlig, fjerner man incitamentet til at indgå dem, da man ikke længere kan regne med det, der bliver aftalt.

Af samme grund har Pelle Dragsted i Information ytret et ønske om at få nedskrevet nogle klare regler på området.

Sådan nogle regler må dog ikke være indskrevet i lovgivningen, siger Jørgen Albæk Jensen. Det vil nemlig være i strid med grundloven, der siger, at Folketinget til enhver tid kan lave love om, og derfor har juraen på sin side.

Regeringens magtbeføjelser har dog i dens forholdsvis korte regeringsperiode allerede vakt sure miner hos flere. Derfor mener politisk analytiker Noa Redington, at SVM-regeringen er ved at bevæge sig ud på farligt territorium.

Regeringen gør, hvad den vil

Det er særligt den tidligere socialdemokratiske regerings støttepartier – Radikale Venstre, SF og Enhedslisten – der kommer til at lide under forligsændringen.

Derfor er det kun forventeligt, hvis der lige nu breder sig en bekymring blandt dem, siger Noa Redington.

- Det er et normbrud. Så hvis jeg var nogle af de mindre partier, vil jeg tænke, at man nok skal have nye forståelser af, hvornår der er tale om et forlig.

Noa Redington mener også, at SVM-regeringens opgør med forligstraditionen bygger ovenpå fortællingen om, at den gør, hvad den vil, fordi den har et flertal bag sig – og det er man ikke vant til i dansk politik.

- De kunne have indkaldt til forhandlinger i forligskredsen, men det, at de bare har aflyst dem, er meget markant, siger han.​