Politik

Partier åbner for at følge nye NATO-krav: - Det er vigtigt, at vi investerer massivt

af Frederikke Bertram & Maiken Brusgaard Christensen

66 procent af danskerne er enige i, at Danmark skal være klar til at øge forsvarsbudgettet til mere end 2 procent, hvis truslen fra Ruslands stiger.

Forsvarsministeriet forventer, at NATO og USA til sommer vil kræve, at Danmark og andre NATO-medlemslande investerer endnu mere i soldater og våben.

Det fremgår af et internt notat fra Forsvarsministeriet, som TV 2 er i besiddelse af.

Skulle forventningen blive indfriet, står en række af Folketingets partier klar til at skrue yderligere op for forsvarsbudgettet. Herunder Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

- Vi bliver nødt til at leve op til aftalen om de 2 procent af bnp – og også mere, hvis det bliver aftalen fremadrettet, siger forsvarsordfører Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Dansk Folkepartis ordfører på området, Alex Ahrendtsen, stemmer i:

- Hvis NATO og Forsvaret siger, at der er brug for det, så er Dansk Folkeparti klar til at give flere penge. De kan tages fra udlændingeområdet, hvor der er brugt milliarder og atter milliarder.

S: Tryghed er ikke gratis

Det har ikke været muligt at få et interview med forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Hos et af de andre regeringspartier – Socialdemokratiet – medgiver forsvarsordfører Simon Kollerup, ligesom statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere har gjort det, at "de 2 procent er bunden":

- At leve i den tryghed, frihed og sikkerhed, vi har omkring os, er faktisk ikke gratis. Kommer der nye udmeldinger hen ad vejen, så forholder vi os selvfølgelig til det.

På nuværende tidspunkt har I svært ved at nå op på de 2 procent, så er det overhovedet realistisk at skrue endnu højere op?

- Det er vigtigt, at vi investerer massivt i vores forsvar. Det er svært at komme op på de 2 procent. Det er der ingen grund til at lægge skjul på. Derfor er det også for tidligt at sige i dag, hvordan man kommer længere frem. Men jeg vil gerne sige, at vi ser de 2 procent som en bund, siger Kollerup.

Hos Moderaterne er de heller ikke "berøringsangste" og vil gerne se på, hvorvidt der kan bidrages med mere end de 2 procent, hvis NATO ønsker det. Det fortæller forsvarsordfører Peter Have (M):

- Man kan ikke bare sige, at man vil øge det. Vi er allerede nu i gang med at finde nye penge – ikke bare flytte rundt på dem, vi allerede har. Hvis NATO siger, at det skal øges yderligere, må vi tage bestik af det.

Det viser det interne notat

TV 2 har fået adgang til et internt notat fra Forsvarsministeriet, der opridser elementer i det kommende forsvarsforlig. 

Notatet, som ikke er hemmeligstemplet, men "til tjenestebrug", beskriver:

  • en skærpet trussel fra Rusland affødt af krigen i Ukraine.
  • et overslag på de akkumulerede forsvarsudgifter i forligsperioden, som lyder på 130 milliarder kroner (ved en ligelig fordelt stigning over årene).
  • forventet pres på, at Danmark til sommer øger forsvarsudgifterne ud over 2 procent af bnp.
  • udkast til de vigtigste investeringer i soldater og våben for op mod 87 milliarder kroner.
  • behov for investeringer i en udvidet værnepligt, rekruttering og fastholdelse af soldater, øget cybersikkerhed, veteranindsats, grøn omstilling med mere.
  • de politiske dilemmaer i forhold til fremtidens forsvarspolitiske prioriteringer.
  • processen frem mod det kommende tiårige forsvarsforlig.

Notatet er udarbejdet i november 2022, altså efter folketingsvalget, men før den nye regerings tiltrædelse.

"Det virker lidt præmaturt"

Hos Radikale Venstre og Enhedslisten er der større skepsis at spore.

Det vil føre til en oprustningsspiral i hele verden

Mai Villadsen, Enhedslistens politiske ordfører

Den radikale forsvarsordfører, Sofie Carsten Nielsen, understreger, at Radikale Venstre "generelt er glade for Det Nationale Kompromis".

- Men vejen dertil bliver jo svær nok. Det vil tage lang tid at opbygge den kapacitet i Forsvaret, uddanne og skaffe personel og så videre. Så det virker lidt præmaturt at skulle længere op, siger hun til TV 2.

Imens afviser Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, pure, at et øget NATO-bidrag bliver med deres mandater:

- Jeg tror ikke, at det er klogt. Jeg tror, at det vil føre til en oprustningsspiral i hele verden, som vi ikke har gavn af.

Vi har en trussel i vores eget nærområde. Er vi så ikke nødt til at bruge yderligere midler på Forsvaret?

- Der er krig i Europa, og vi har også støttet med al den hjælp, Ukraine overhovedet kunne få – også militært. Men det betyder altså ikke, at det ville være klogt, at vi herhjemme opruster så voldsomt, siger Mai Villadsen.

Danskere åbne for højere bidrag

Udsigten til potentielt at skulle bidrage med flere penge til NATO ser imidlertid ikke ud til at afskrække danskerne. Det viser en ny Megafon-måling lavet for TV 2.

Her svarer 66 procent af respondenterne, at de enten er overvejende enige eller helt enige i, at Danmark skal være klar til at øge forsvarsbudgettet til mere end det nuværende mål, hvis truslen fra Rusland stiger. 17 procent er overvejende eller helt uenige.

I det interne notat fra Forsvarsministeriet står der specifikt, at presset for "endnu højere ambitioner" forventes at blive tydeliggjort frem mod NATO-topmødet i Vilnius i juli 2023.

Alternativet, SF, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Venstre er ikke vendt tilbage på TV 2s interviewforespørgsler.