Nu er bededagsforslag fremsat – vil koste millioner ekstra i børnepasning
Lovforslaget om at afskaffe store bededag som helligdag er nu fremsat. Lukkeloven vil også blive berørt.
I en næsten tom folketingssal bekendtgjorde Folketingets formand, Søren Gade (V), tirsdag med ganske få ord et af nyere tids mest upopulære lovforslag for fremsat.
- I dag er der følgende anmeldelser: Beskæftigelsesministeren: Lovforslag nummer 13 om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag, sagde han, nærmest i en bisætning mellem andre meddelelser.
Det er naturligvis lovforslaget om at afskaffe store bededag som helligdag, der er tale om. Den nye regerings mest omdiskuterede forslag, siden det blev præsenteret som en del af regeringsgrundlaget 14. december.
Nu er lovforslaget altså ikke længere bare noget, vi taler om, men en realitet. TV 2 har dykket ned i det og giver dig her syv nedslag:
En helt særlig sikkerhedsmæssig situation
Det fremgår også af lovforslaget, at når alle danskere skal arbejde en dag mere om året, vil det svare til 8500 fuldtidsbeskæftigede.
Det er taget med i regeringens overvejelser, at alle formentlig ikke vil arbejde en dag mere, bare fordi regeringen siger det. Der vil være nogle, der vælger at afspadsere eller holde ferie i stedet for at få pengene udbetalt.
Det forventes heller ikke, at alle selvstændige vil tage en dag mere på kontoret.
I alt vil staten ifølge Finansministeriets beregninger tjene cirka 3,2 milliarder kroner i 2024 og 2025 på manøvren med at sløjfe en helligdag. Og det er ifølge regeringen nødvendigt, fordi "Danmark står i en helt særlig sikkerhedsmæssig situation", som der står i lovforslaget.
- Regeringen finder, at der er behov for, at alle bidrager til vores fælles sikkerhed, og at der sker de nødvendige prioriteringer. Det fremgår derfor af regeringsgrundlaget, at der skal afskaffes en helligdag fra og med 2024 med henblik på at finansiere de øgede udgifter til Forsvaret, lyder begrundelsen i lovforslaget.
Stort flertal af danskerne er imod
Regeringens beslutning har vakt stor opsigt landet over – blandt andet hos oppositionspartier, fagforeninger og kirker.
Senest startede Fagbevægelsens Hovedorganisation en underskriftsindsamling, hvor mindst 400.000 danskere indtil videre har skrevet under på at bevare store bededag.
Det er markant flere underskrifter end nogen anden underskriftindsamling i Danmark.
Og ifølge en ny Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken mener to tredjedele af danskerne, at det er en decideret dårlig ide at afskaffe en helligdag for at øge arbejdsudbuddet og øge indtægterne til statskassen. Det gælder uanset køn, alder, geografi og politisk tilhørsforhold.
Kun blandt Moderaternes vælgere kan man finde et flertal for afskaffelsen af helligdagen.
Lovforslaget skal førstebehandles i Folketinget 2. februar.