Regeringens planer med landets kriminelle er "dybt urealistiske", mener kritikere
Det er hovedløst at hæve straffene, når der ikke er ledige fængselspladser eller betjente til at tage sig af de indsatte, siger ekspert.
Den nye SVM-regering har store planer på fængselsområdet.
Af regeringsgrundlaget fremgår det blandt andet, at der skal opføres et nyt fængsel, straffen for personfarlig kriminalitet skal skærpes, og færre skal afsone i fodlænke.
Og mens det ser fint ud på papiret, er det dybt urealistisk i virkeligheden. Det mener Fængselsforbundets formand, Bo Yde:
- Der er nul betjente til at drive et nyt fængsel, og strafskærpelse og færre i fodlænke vil betyde flere i fængslerne, der i forvejen er overbelagte. Det kan ikke lade sig gøre, så simpelt er det, siger han til TV 2.
Ifølge Bo Yde er fængselsvæsenet på sammenbruddets rand, og regeringens planer er et udtryk for, at man lukker øjnene for den virkelighed, der er i landets fængsler – en virkelighed med rekordmange indsatte, få betjente og ingen ledige pladser.
Den holdning er han ikke ene om.
Et politisk skabt problem
De sidste ti år er der forsvundet knap 30 procent af landets fængselsbetjente.
Samtidig er antallet af indsatte steget, blandt andet fordi skiftende regeringer har skærpet straffene for en lang række lovovertrædelser. Senest sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S) 10. januar, at regeringen vil skærpe straffen for knivoverfald, der er banderelaterede.
I 2017 var der således 2320 betjente til at varetage cirka 3500 indsatte, mens der i 2022 var 1890 betjente til at varetage cirka 4100 indsatte.
Ifølge Linda Kjær Minke, som er professor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, er udviklingen udtryk for en hovedløs politisk linje.
- Når man fra politisk hold bliver ved med at vedtage længere straffe uden af have blik for, om aktørerne overhovedet kan håndtere den øgede arbejdsopgave, så er det et politisk skabt problem, når kæden hopper af i kriminalforsorgen, siger hun til TV 2.
Ligesom Bo Yde retter Linda Kjær Minke en kritik mod den nye SVM-regering, som, hun mener, fortsætter ned ad samme sti som tidligere.
- Man kan være bekymret for, at regeringen hælder benzin på bålet, så både kapaciteten og presset på fængselsbetjentene øges, siger hun og fortsætter:
- Jeg har i hvert fald svært ved at se, hvor de vil gøre af de indsatte, som forholdene er nu, for der er allerede overbelægning i fængslerne. Der skal vi spørge os selv, hvor meget vi kan leve med.
Nye tal fra Kriminalforsorgen viser, at kapaciteten i fængslerne er maksimalt udnyttet – flere steder er der overbelægning. Det betyder i praksis, at der må bo flere på cellerne, og at besøgsrum og andre lokaler må tages i brug.
Direktøren i Kriminalforsorgen, Ina Eliasen, lægger heller ikke skjul på, at det danske fængselsvæsen er i krise.
- Situationen er rigtig kritisk. Vi mangler så mange betjente og pladser, siger hun til TV 2.
Kriminalforsorgen vil ikke kommentere på, om regeringens planer er realistiske eller ej, da Kriminalforsorgen er underlagt Justitsministeriet. Her henviser Kriminalforsorgen til Justitsministeriet.
Ina Eliasen understreger dog, at der er iværksat en række tiltag for at rekruttere og fastholde fængselsbetjente.
Tavs minister
TV 2 har i to uger forsøgt at få et interview med Peter Hummelgaard (S) inden udgivelse af denne artikel.
I et skriftligt svar fra ministeren lyder det, at han er klar over, at de ansatte i Kriminalforsorgen oplever en "meget presset hverdag", og at situationen er "uholdbar".
- Derfor er der også taget en række initiativer for både at styrke rekrutteringen og fastholdelsen af fængselsbetjente. Der er for eksempel indført løn under hele fængselsbetjentuddannelsen for at tiltrække flere ansøgere, ligesom der er oprettet flere forskellige uddannelsesmuligheder, skriver han.
Men det har ikke virket hidtil.
Lastbiler og pop-up-skoler
Siden 2017 har der i Kriminalforsorgen, som driver landets fængsler, og fra politisk hold været øget fokus på at rekruttere og fastholde fængselsbetjente.
Der er brugt millioner af skattekroner på radioreklamer, lastbiler, der kører rundt i landet og reklamerer for jobbet, nye pop-op-skoler og fastholdelsestillæg til de ansatte.
Alligevel har udviklingen de sidste fem år været, at hver gang der ansættes 10 nye fængselsbetjente, er der 14, som stopper. Det betyder, at der i årevis ikke har været en tilgang af betjente.
I december 2021 indgik Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Det Konservative Folkeparti en ny aftale for Kriminalforsorgen. Aftalen løber fra 2022 til 2025, og af den fremgår det, at der i gennemsnit skal være en tilgang på 75 fængselsbetjente årligt.
Status efter et år er minus 90 betjente, oplyser Fængselsforbundet til TV 2.
Samtidig fremgår det, at man vil oprette nye fængselspladser. I 2022 har man lukket cirka 80 på grund af personalemangel, oplyser Kriminalforsorgen til TV 2.
Man ligger, som man har redt
Ifølge Fængselsforbundets formand, Bo Yde, viser tallene, at der ikke er gjort tilstrækkeligt for at løse problemerne og nå de mål, som er fastsat politisk.
Og netop derfor mener han, at det er håbløst, når regeringen fremlægger nye planer på området, inden de gamle er ført ud i livet.
- Jeg har fuld respekt for, at en ny regering er tiltrådt, og at man har store ambitioner. Men jeg håber inderligt, man tager det i den rigtige rækkefølge. Lad os nu lige få fængslerne til at køre, og så må vi tage strafskærpelse, færre fodlænker, og jeg ved ikke hvad, efterfølgende.
Har du ikke selv et ansvar som forbundsformand for den situation, de danske fængsler er i?
- Jeg får af og til det spørgsmål, og jeg må bare sige: Det er ikke mit ansvar at drive fængslerne. Jeg har i ti år advaret om udviklingen, men man har ikke villet lytte, siger Bo Yde.
Løn, løn, løn
Men hvad skal der så til for at vende udviklingen?
Bo Yde og Linda Kjær Minke mener begge, at politikerne er nødt til at stoppe automatsvaret "hårdere straffe", så længe der mangler betjente og fængselspladser.
Og for at skaffe flere betjente er der ifølge Bo Yde kun én ting, der vil virke på den korte bane: mere i løn.
- Lønnen er slet ikke fulgt med, og det er politikerne simpelthen nødt til at tage hånd om nu, siger han.
Under valgkampen nævnte Mette Frederiksen (S) dog konkret fængselsbetjente som en af de grupper, hvor der er massive rekrutteringsudfordringer – og dermed en af de grupper, som formentlig kan se frem til en lønstigning frem mod 2030.
Det glæder Bo Yde. Han understreger samtidig over for TV 2, at han har håb for fremtiden:
- Jeg tror ikke, at regeringen kommer i mål med nogen af sine planer på området, selv hvis den sidder på magten alle fire år. Men som formand for fagforbundet er jeg nødt til at tro på, at vi kan få vendt skuden. Som minimum håber jeg, at vi om fire år er nået dertil, hvor flere bliver uddannet, end der forlader faget.