Politik

Regeringen står fast på at droppe store bededag trods oppositionens nye plan

Der er åbnet for muligheden for forsvarsforhandlinger uden afskaffelse af store bededag, men det ændrer ikke på regeringens holdning til helligdagen.

I 2024 vil store bededag efter alt at dømme ikke længere være en fridag.

Det er meldingen fra forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), der understreger, at SVM-regeringen står fast på deres planer om at skrotte helligdagen.

- Det er regeringens holdning, at store bededag kommer til at blive afskaffet som fridag, for det giver en økonomi og et ganske stort arbejdsudbud.

Udmeldingen kommer trods et nyt forslag fra en samlet opposition bestående af alle partierne uden for midterregeringen om, hvordan forsvarsforliget kan finansieres uden at afskaffe store bededag.

Men planerne for helligdagen handler ikke kun om forsvarsforliget, lyder det nu fra forsvarsministeren.

- Vi skal bruge penge på psykiatrien og sundhedsvæsenet og mange steder i vores velfærdssamfund. Derfor er det nødvendigt at tilvejebringe den finansiering. Det har vi gjort på en måde, som vi synes er klog og ansvarlig, men som, vi godt ved, ikke er populær, siger han.

Han siger dog samtidig, at regeringen vil nærstudere forslaget fra oppositionen og se, om der kan findes fælles fodfæste i forhold til finansieringen af forsvarsforliget.

Indtil videre har det været et ultimatum fra regeringens side, at de øvrige partier skulle gå med til at afskaffe store bededag, hvis de ville sidde ved forhandlingsbordet, men nu åbnes døren på klem.

- Jeg synes, at det er mest respektfuldt, at vi i regeringen kigger på det her, om det er noget, der kan hænge sammen og lade sig gøre. Vi har præsenteret vores forslag. Nu skal vi behandle det andet med respekt, siger han.

Ønsker et bredt forlig

Forsvarsforhandlinger er komplekse og strækker sig over mange år, hvorfor det kan være afgørende at have et bredt flertal bag forliget.

Det forklarer politisk kommentator Hans Engell, som vurderer, at regeringen derfor prøver at få flere partier med i aftalen.

- Jeg tror, at regeringen har set i øjnene, at det ikke er nogen god situation for en dansk regering at køre ind i en periode, hvor man skal styre forsvarsbudget og -udvikling med så snævert et flertal, der er lagt op til, siger han.

Siden 1960’erne har der stort set kun været brede, flerårige forsvarsforlig, siger Hans Engell, som tror, at regeringen er overrasket over, at de øvrige ni partier kunne finde sammen om at stille et modforslag.

- Jeg tror hverken, at Socialdemokratiet og dybest set heller ikke Venstre og Lars Løkke ser nogen stor fordel i at køre med så smalt et flertal. Altså det hele bygger på nordatlantiske mandater.

TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, stemmer i og tilføjer, at regeringen står i selvforskyldt modvind, fordi de ikke har formået at kommunikere ordentligt.

- Regeringens kommunikation i den her sag har ikke været elegant, for at sige det mildt. De har forspildt en chance for at bruge regeringsstarten på at lancere nogle andre dagsordener, for de har ikke spillet ud med andre forslag. De har ladet store bededags-diskussionen fylde og accelerere ud af kontrol, siger han.

Mange reformer på vej

Den samlede opposition, der strækker sig fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj, har sendt et stærkt signal til regeringen i deres samarbejde mod det ultimative store bededagskrav.

For nu står det klart, at de trods politiske uenigheder er villige til at stå sammen om at gøre livet surt for SVM-regeringen, hvis den handler ultimativt, siger Hans Redder.

Men det viser også regeringen, at det her er den første test af mange, for regeringen har planer om at lave store omvæltninger, forklarer han.

- Den kommer til at gennemføre rigtig mange reformer, som mange vil være utilfredse med. Både på uddannelsesområdet, i den offentlige sektor, beskæftigelse, tilbagetrækning og alle mulige forskellige områder.

Af samme årsag er vurderingen hos de tre regeringspartier, at det lige nu er vigtigt at vise, at de ikke bøjer sig for presset.

- Hvis regeringen giver sig første gang, der er modvind, er regeringens analyse, at så begynder fortællingen om, hvorfor det giver mening at have en bred konstellation over midten at smuldre.

Lige nu møder de modvind fra både de øvrige partier i Folketinget, men også fagbevægelserne, som særligt Socialdemokratiet historisk set har haft gode bånd til.

- De er nok også overrasket over, at fagbevægelsen har fejet sig hårdt frem og opfordret folketingspolitikere til at stemme for, at der skal være folkeafstemning om sagen, lyder det fra Hans Redder.