Politik

Her er samlet oppositions plan for at stoppe store bededagskrav

Ni partier fra hele det politiske farvekort har slået sig sammen i et forsøg på at få regeringen til at ændre kravet om store bededag.

Partierne rundt om SVM-regeringen vil med i forsvarsforliget, bare ikke hvis det betyder, at store bededag bliver droppet.

Derfor stiller oppositionspartierne nu et forslag, hvor der ifølge dem findes penge nok på den statslige kistebund, uden at det er et adgangskrav at give afkald på helligdagen.

Selvom forsvarsforhandlingerne endnu ikke er begyndt, er de allerede endt i dødvande, fordi regeringen og de øvrige partier ikke kan blive enige om præmissen for finansiering.

- Det er urimeligt at stille en samlet forligskreds overfor én eneste mulig finansiering, før der er indkaldt til forhandlingerne, lyder kritikken fra oppositionen i en pressemeddelelse.

Det er partierne SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der er gået sammen mod regeringen.

Selvom nogle af partierne ikke er enige i, at forsvarsudgifterne skal stige i takt med NATO-kravene, eller at store bededag for den sags skyld skal bevares, så finder de ”det nødvendigt at stå sammen og sige fra overfor regeringens ultimative adgangskrav til forhandlingerne.”

- Vi står sammen med resten af oppositionen for at sige fra overfor regeringens spin og bøllemetoder. Det er vigtigt for os i Enhedslisten at afvise regeringens påstand om, at den eneste måde man kan finansiere velfærd, klima eller forsvar, er at hugge en fridag fra lønmodtagerne, siger Mai Villadsen (Ø).

Saldoforbedring, vinterhjælp og sanering

Forslaget til den alternative finansiering af forsvarsforliget er fokuseret på at finde pengene i allerede eksisterende aftaler, hvor der ifølge oppositionspartierne stadig er råderum.

De tre milliarder kroner skal dermed findes i henholdsvis prioritering af offentlige investeringer, aftalen om vinterhjælp og yderligere at sanere erhvervsstøtteordningerne.

Den alternative finansiering

  1. Prioritering af offentlige investeringer

    I løbet af 2022 er den offentlige investeringsramme blevet løftet to gange med i alt cirka fem milliarder kroner. Løftet skyldes en underliggende saldoforbedring på i alt fem milliarder kroner ved opdateringen i forbindelse med Danmarks Konvergensprogram 2022 og igen ved 2030-fremskrivningen. Finansministeriet har forudset, at tre en halv milliarder kroner af den samlede forøgelse af den offentlige investeringsramme skal medfinansiere forsvarsløftet. I denne alternative finansieringsskitse foreslås, at det samlede løft på fem milliarder kroner skal medfinansiere forsvarsløftet, hvilket er halvanden milliard mere end antagelsen i 2030-planen fra september 2022.

  2. Overfinansiering i aftale om vinterhjælp

    Aftale om Vinterhjælp fra september 2022 er varigt overfinansieret med cirka en milliard kroner. Denne ikke-udmøntede finansiering indgår som finansiering i denne skitse.

    Aftalen om vinterhjælp blev indgået mellem mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne.

  3. Udvidelse af sanering af erhvervs-støtteordningerne

    Partierne konstaterer, at regeringen i regeringsgrundlaget foreslår sanering af erhvervsstøtten for to milliarder kroner. Det er halvanden milliard lavere end i den brede aftale om reformer fra januar 2022. På denne baggrund vurderer partierne, at det er formålstjenligt at finde 0,75 milliard ved den tidligere ambition om at sanere erhvervsstøtten for samlet tre en halv milliard.

Punkter fra oppositionspartiernes pressemeddelelse "Ni partier vil åbne forsvarsforhandlingerne med nye finansieringsforslag"

Foruden den alternative finansiering er flere af partierne i den samlede opposition også enige om, at regeringen opfører sig magtfuldkomment og gør brug af "revolverpolitik".

- Når nu samtlige ni oppositionspartier kan blive enige om disse alternative finansieringsforslag i løbet af et par dage, så understreger det jo bare, hvor tåbelig og unødvendig regeringens revolverpolitik er, siger Morten Messerschmidt (DF).

Radikale Venstres politiske leder, Martin Lidegaard, siger, at han er stolt over den samlede oppositions forslag, hvor man finder pengene på alternativ vis. Han mener, at det nye forslag "ikke vil gøre så ondt" som regeringens eget.

I nævner at luge ud i erhvervsstøtten, men er I enige om, hvorhenne det skal ske?

- Så langt nede er vi ikke. Men det er sådan, at den tidligere regering, den socialdemokratiske etpartiregering, foreslog at sanere hele erhvervsstøtten, som er et kæmpestort tocifret milliardbeløb. De foreslog at spare 3,5 milliarder. Nu har den nye regering så skåret det og sagt, vi foreslår kun at spare 2,5 milliarder. Så siger vi, skal vi ikke mødes på midten og spare 2,75 milliarder, siger Lidegaard.

Men er det ikke bare tal, I slynger ud, når I ikke er enige om, hvorhenne besparelserne skal findes?

- Jo, men det har regeringen heller ikke i deres forslag.

Så I er lige så ukonkrete som dem?

- Ja. Det kræver et dybere blik ned.

En fremstrakt hånd

Selvom der er nogle punkter, som oppositionen er uenige i, nemlig både selve spørgsmålet om overhovedet at opruste militært, og hvorvidt store bededag skal eller ikke skal afskaffes, er sammenholdet bemærkelsesværdigt og sender et kraftigt signal.

Det mener TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.

- Jeg tror først og fremmest, at man skal forstå det her som en meget diverse opposition, der er lykkes med at finde nogle ganske vist overordnede bud på ny finansiering, men som har sendt et signal til regeringen om, at hvis den opfører sig på den her måde med ultimative krav, så er det altså en opposition, der kan formå at samarbejde, og så kan de gøre livet surt for regeringen fremover, siger han.

Det skal også siges, at regeringen gerne ser, at flere partier er med i det kommende forsvarsforlig, forklarer Hans Redder.

- Regeringen er grundlæggende ikke interesseret i at lave forliget om den her historiske store oprustning af det danske forsvar meget smalt. Derfor kan regeringen vælge og sige, at de betragter forslaget som en fremstrakt hånd, og at de vil prøve at deeskalere konflikten i dag. Det får vi svar på i løbet af i dag i debatten, der starter klokken ni.

Regeringen skal kravle ned fra trætoppen

Ligesom Dansk Folkepartis partileder ser heller ikke konservatives Søren Pape Poulsen nogen årsag til, at regeringen har taget forsvaret "som gidsel" ved at opstille ultimative krav om store bededag og finansiering.

- Vi har fremlagt finansiering krone for krone. Nu er der ikke længere noget argument for koblingen mellem forsvarsforliget og store bededag, mener han.

Regeringen har åbnet op for, at de er villige til at lytte til alternative finansieringsforslag til forsvarsforliget.

Men den har også slået fast, at uanset hvilke alternative finansieringsmuligheder, en samlet opposition måtte komme med, har regeringen tænkt sig at afskaffe store bededag. Tirsdag 17. januar sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at det fortsat vil være regeringens holdning, at helligdagen skal droppes, og at det vil blive stemt igennem.

Hos Liberal Alliance håber partiformand Alex Vanopslagh på, at oppositionens forslag kan få regeringen til at droppe deres "ultimative krav".

- Jeg er glad for, at vi i oppositionen står sammen og viser regeringen, at det er tid til at kravle ned fra trætoppen og droppe de ultimative krav omkring store bededag, siger han.

Pia Olsen Dyhr (SF) kalder regeringens holdning for "dumstædig" og skyder efter den ultimative tilgang, når der netop er landet en hård kritik mod Forsvarsministeriet fra Rigsrevisionen om manglende styr på finansiering.

- Forsvarspolitikken kan og skal forankres bredt. Derfor går vi flere partier sammen for at vise, at der selvfølgelig kan findes finansiering på mange forskellige måder og ikke kun på én, som regeringen ellers dumstædigt har holdt fast i, siger hun.