Partier efter møde om afskaffelse af store bededag: - Vi er dybt rystede

Ifølge flere partier vil forslaget blandt andet medføre, at timelønnede fremover får mindre i løn, fordi helligdagstillægget bortfalder.

Store bededag afskaffes, og det ryster flere partier, der netop er blevet orienteret af beskæftigelsesministeren.

- Det er 100 procent sikkert, at regeringen vil afskaffe store bededag, og der bliver hverken lagt op til forhandlinger eller folkeafstemning. Beslutningen er truffet, siger Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, og fortsætter:

- Vi er dybt rystede.

Ifølge Zimmermann vil en afskaffelse af store bededag betyde en reduktion af den offentlige beskæftigelse på 2700 ansatte. Det er partierne ifølge beskæftigelsesordførerne fra både DF og SF netop blevet orienteret om på mødet.

Magtfuldkomment, mener SF

Enhedslisten mener, at regeringens forslag er et "indgreb i overenskomsterne".

For timelønnede vil forslaget nemlig betyde, at lønposen bliver mindre: For ved afskaffelsen af store bededag bortfalder også helligdagsbetaling, fortæller Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez. Det vil sige, at timelønnede får almindelig timeløn uden særligt tillæg.

- Det er historisk, at man på den måde ser en regering – endda en med Socialdemokratiet – gå ind og tage penge fra lønmodtagerne, siger Victoria Velasquez til TV 2.

Onsdag erfarede TV 2, at regeringen vil kompensere månedslønnede for afskaffelsen af en helligdag ved at indføre et nyt, særlig ferietillæg på omkring 0,5 procent af årslønnen.

OgsĂĄ hos SF er der stor utilfredshed at spore.

- Hvis regeringen bare har tænkt sig at tromle det her igennem Folketinget og efterfølgende over for fagbevægelsen og arbejdsgiverne, så er der kun et ord for det, og det er magtfuldkomment, siger beskæftigelsesordfører for SF, Karsten Hønge.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Finansiering af forsvaret

Ifølge Finansministeriets opgørelse vil afskaffelsen af store bededag indkassere statskassen 3,2 milliarder kroner årligt. Penge, som regeringen vil bruge på at fremrykke opfyldelsen af NATO-målsætningen om, at forsvarsudgifterne skal udgøre 2 procent af bnp.

Regeringen ønsker, at Danmark skal kunne nå målet allerede i 2030 i stedet for først i 2033.

Forslaget om at afskaffe en helligdag blev fremlagt i regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering 14. december. På pressemødet ved samme lejlighed sagde Mette Frederiksen, at det givetvis ville blive store bededag.

Et forslag, der siden er blevet udskældt vidt og bredt af en lang række partier, en samlet fagbevægelse, landets biskopper og af danskerne, der har lagt stemmer til regeringen. Men trods kritikken vil regeringen alligevel gå videre med forslaget.