Regeringen gĂĄr stik imod eget princip med helligdagsforslag

I regeringsgrundlaget står, at høringsfrister bør være på mindst fire uger. Men når det gælder skrottet helligdag er det blot syv dage.

Lovforslaget om at afskaffe store bededag har allerede mødt massiv kritik fra en række interessenter fra biskopper til bygningsarbejdere.

Forslaget strider imidlertid ogsĂĄ imod regeringens interne ambition, der skal sikre Folketingets kontrol med regeringen.

I regeringsgrundlaget skriver regeringen, at den "vil lægge vægt på offentlighedens mulighed for at afgive høringssvar. Regeringen vil derfor have fokus på, at den vejledende høringsfrist på fire uger som klar hovedregel overholdes."

Lovforslaget om afskaffelse af store bededag har en høringsfrist på syv dage.

For fagbevægelsens skyld

Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bøjes ambitionen om en høringsfrist på fire uger af hensyn til fagbevægelsen. Man ønsker at vedtage loven, inden der skal stemmes om overenskomster til foråret.

- Jeg har stor respekt for fagbevægelsen og de kræfter, der forhandler overenskomster. Det er også i det lys, at jeg lægger op til, at lovforslaget vedtages inden for kort tid, siger beskæftigelsesministeren.

Fagbevægelsen har tidligere ytret, at diskussionen om helligdagen kan besværliggøre overenskomstforhandlingerne, som fagbevægelse og arbejdsgivere står midt i.

I et indlæg i Politiken kaldte fem fagbosser tidligere forslaget for en "bombe ned i de sværeste overenskomstforhandlinger i mange år".

Over for TV 2 bedyrer medforfatter til indlægget og forbundsformand i FOA Mona Striib, at man vil få indsendt sit høringssvar inden for de syv dage.

Hun køber dog ikke regeringens argumentation, som hun er særdeles kritisk overfor.

- Med lovforslaget griber de ind i overenskomstaftalerne. Tror de ikke, at det skaber ballade eller frustrationer i forhold til forhandlingerne, fordi det gøres hurtigt, ja, så er de naive, siger hun.

Hun mener, at den korte høringsfrist indikerer, at regeringen er fast besluttet på at gennemføre - uanset, hvilke høringssvar regeringen måtte modtage.

Kan svække kvaliteten

En kortere høringsfrist kan dog være betænkelig og sænke kvaliteten i lovgivningen.

Det mener professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing:

- Med en kort høringsfrist på en uge kan det være svært for berørte parter eller eksperter at indsende nogle grundige, gennemarbejdede svar.

Han mener ikke, at lovforslaget om at afskaffe store bededag er juridisk kompliceret, men en manglende meningstilkendegivelse fra eksterne kilder kan føre til uhensigtsmæssigheder.

- Hvis høringssvarene ikke når frem, kan lovgivere risikere at overse uforudsete konsekvenser ved lovgivningen, som en part eller ekspert i sit høringssvar ville gøre opmærksom på, siger han.

Der eksisterer ingen formelle krav til høringsprocessen eller høringsfrister, som i dag alene hviler på vejledninger og almindelig praksis.

- Under coronapandemien var der flere tilfælde, hvor politikerne gav meget korte høringsfrister på ned til en dag, siger Bønsing.

Konservativ kritik

På Christiansborg er de konservative i forvejen imod lovforslaget om at afskaffe store bededag - men også den relativt korte høringsfrist får knubbede ord med på vejen fra partiets finansordfører, Rasmus Jarlov (K).

- En høringsfrist på syv dage til et lovforslag, som har komplicerede konsekvenser for overenskomster, kirke med mere, viser, at man ikke regner den demokratiske proces for noget, skriver han på Twitter.

Lovforslaget medfører, at store bededag bliver en almindelig arbejdsdag.

Store bededag blev indført som helligdag ved kongelig forordning af 27. marts 1686.