Pernille Vermund efterlader Nye Borgerlige i krise: - Partiet er truet på sin eksistens
Nye Borgerliges kriser stikker dybere end et skuffende valgresultat og et forestående formandsvalg. Der er særligt seks problemer.
I bedste fald står Nye Borgerlige i en monumental krise. I værste fald er partiet på vej i graven.
Sådan lyder diagnosen fra en lang række kilder tæt på partiet, som TV 2 har talt med i dagene op til og efter, at Pernille Vermund har meddelt, at hun vil stoppe som formand.
- Jeg tror, at projektet dør sammen med Pernille, siger Benny Bindslev, der har meldt sig ud af partiet og er blevet løsgænger i byrådet i Tårnby.
Allerede inden udmeldingen spåede flere, at Vermund var på vej videre i sit liv. En kilde hæfter sig ved, at hun for et års tid siden genoplivede sit arkitektfirma.
En anden blev træt indeni, da partiformandens nytårshilsen på Instagram ikke handlede om hverken valgkamp, den nye regering eller det kommende års politiske udfordringer. Det var derimod et billede, hvor Vermund kysser sin nye kæreste på en vinterbadetur og fire billeder af hendes træningsstatistik fra en app.
Pernille Vermund udlagde tirsdag selv sine prioriteter som, at hun bliver i Folketinget valgperioden ud, men "så skal jeg også hjem og have mit liv og min familie tilbage".
Ingen oplagt vej frem
Flere kilder med indgående kendskab til Nye Borgerlige vurderer, at partiet balancerer på randen af opløsning, fordi der ikke er en oplagt vej frem. Ingen redningskrans i sigte så langt øjet rækker.
Og fra Lars Kaaber, der i december blev fyret som partiets pressechef og strateg efter det skuffende valgresultat, lyder det ligeud:
- Selvfølgelig er partiet da truet på sin eksistens. Det er det da, siger han og tilføjer:
- Det ville det også være, hvis Pernille Vermund var blevet. Det er alle partier i Folketinget med under 4 procents opbakning, hvis ikke man får rettet op og skabt momentum. Hvis man først er dernede og får skabt en negativ udvikling, så er der ikke lang vej til bunden.
Kilderne peger på en række problemer.
Problem 1: Flertalsregeringen presser partiet
For det første er det svært at se, hvordan Nye Borgerlige skal søge indflydelse i det parlamentariske landskab, nu hvor der er dannet en flertalsregering henover midten.
Partiet er kun med i ét eksisterende forlig. Konkurrenten på højrefløjen Dansk Folkeparti står tættere på spærregrænsen, men er omvendt med i 71 forlig og skal dermed tages med i ed, hver gang regeringen vil ændre så meget som et komma i dem.
Den strategi er der også uenighed om internt, fortæller flere kilder, der ønsker at være anonyme. Skal man stå yderst på højrefløjen og være magtkritisk, som var partiets udgangspunkt? Eller skal man søge samarbejde og konsensus i hele blå blok?
For det har vist sig svært at gøre begge dele samtidig.
Det er tydeligt at se, hvor Pernille Vermund står. Hun har åbent fortalt, at partiet efter hendes mening ikke er et protestparti, men skal søge indflydelse.
Efter valget i 2019 lovede hun medlemmerne ved partiets årsmøde, at Nye Borgerlige ville "arbejde konstruktivt for at trække Danmark i den rigtige retning" og "samarbejde med andre partier".
Og på årsmødet i november fastslog hun fra talerstolen, at folketingsgruppen har overholdt det løfte i den forgange valgperiode.
- Vi har ikke siddet i et hjørne med korslagte arme og surmulet.
- Vi har taget ansvar, og vi har indgået kompromisser på de områder, hvor vi har kunnet se, at det skabte borgerlige resultater.
Folketingsmedlemmet Lars Boje Mathiesen sad ikke i salen, da hun sagde de ord. Han var blevet hjemme på grund af en halsbetændelse, forklarede han – i slåbrok – i en videohilsen til medlemmerne.
Partiets store profil næstefter Pernille Vermund havde netop fået over 11.000 personlige stemmer ved valget halvanden uge forinden. Det faldt derfor flere for brystet, at han blev væk fra årsmødet.
- Så er der et eller andet, der ikke er, som det skal være. Når man kender Lars Boje, så skal der altså mere end en halsbetændelse til at slå den mand ud, siger Benny Bindslev, der sidder i byrådet i Tårnby, men som i september meldte sig ud af Nye Borgerlige.
Og det bringer os til partiets næste problem:
Problem 2: Boje og Vermund dybt uenige
Lars Boje Mathiesen deler ifølge en række kilder ikke Pernille Vermunds syn på, hvordan Nye Borgerlige skal agere. Han ønsker at være et protestparti, siger blandt andre den tidligere pressechef, Lars Kaaber.
- Han vil gerne fastholde rollen som et skarpt magtkritisk oppositionsparti, der skælder ud på alt og alle – også på de blå venner. Der er politikerne, og så er der os, mener han.
Som konsekvens kan Lars Boje Mathiesen ifølge flere kilder finde på at blive væk fra afstemninger i folketingssalen.
- Der har været flere tilfælde, hvor Lars Boje Mathiesen er blevet væk, så han er sluppet for at stemme som aftalt i gruppen, når han ikke har været helt enig, fortæller Lars Kaaber.
Lars Boje Mathiesen er kompromisløs. Han gør, hvad der passer ham, lyder udlægningen fra en række kilder. Og det falder ikke i god jord hos partilederen, der flere gange har måttet tale med store bogstaver.
Kilder bemærker, at man aldrig ser Boje Mathiesen og Vermund sammen. De gør aldrig fælles front, fordi han kører sit eget show. Flere tvivler på, om de overhovedet taler sammen mere.
TV 2 har forsøgt at foreholde Lars Boje Mathiesen kritikken, men han har ikke besvaret TV 2s henvendelse.
Problem 3: Skred i strategien
Et tredje problem er strategien. Nye Borgerlige kom i Folketinget i 2019 med "tre ufravigelige krav".
Denne gang gik de til valg på "100 borgerlige mærkesager", som alt andet lige er sværere at kommunikere skarpt i en tv-debat.
Pernille Vermund lagde i sin tid ud med klare værdipolitiske meldinger og frække stunts, som gik rent ind hos mange vælgere. Som da folketingsgruppen poserede med hænderne på lårene af hinanden som en kommentar til balladen i Radikale Venstre, hvor Morten Østergaard gik af som partileder efter at have taget en partifælle på låret og efterfølgende løjet om det.
Det skabte også debat, da Vermund poserede flydende i vandet i en rød sommerkjole til en Berlingske-artikel om partiets økonomiske plan. Partilederen fik kritik for at bruge sit udseende til at fremme sin politik.
På det seneste har tonen fra Vermund dog handlet mere om politik og kompromiser. Som da hun under valgkampen agerede blå bloks mægler og kom med en skatteplan, som de borgerlige partier efter hendes opfattelse kunne samles om, da Inger Støjberg havde truet med at ødelægge den gode stemning ved at blokere for afskaffelse af topskatten.
Hun reklamerede i det hele taget vedholdende for det nære slægtsskab blandt de borgerlige partier, indtil det stod klart, at Venstre vendte ryggen til den blå familie og gik i regering med Socialdemokratiet.
Men tanken om en borgerlig regering med alle de blå partier var helt ude af føling med partiets kernesegment, mener blandt andet en kilde tæt på folketingsgruppen. En klar strategisk fejl.
Vælgere på højrefløjen stoler ikke på politikere, lyder vurderingen. Og ethvert museskridt ind mod midten ses som forræderi.
Og der har været skridt mod midten. For eksempel sagde Vermund ved årsmødet i november, at hun vil "strække sig langt" for at få Moderaterne og Radikale Venstre med i blå blok for at undgå fire år mere med Mette Frederiksen (S) som statsminister.
Vermund mente også, at hun selv strakte sig langt ved at erkende, at Nye Borgerlige måske kunne samarbejde med de radikale.
Problem 4: Utilfredshed i baglandet
Fjerde problem skal findes i baglandet.
Et år før, i november 2021, fik Nye Borgerlige valgt 64 kandidater ind i landets byråd ved kommunalvalget. En kæmpe fremgang fra det forrige kommunalvalg, hvor partiet kun fik Mette Thiesen valgt ind.
Her lidt over et år senere har 11 af dem dog forladt partiet og har enten meldt sig ind i et andet eller er blevet løsgængere.
Det er der forskellige grunde til. Men fælles for alle, TV 2 har talt med i forbindelse med denne artikel, er holdningen om, at Nye Borgerlige er et ekstremt topstyret parti, der ikke inddrager eller tager sig af sit bagland.
Byrådsmedlemmer, der har forladt partiet, siger, at de bliver efterladt på perronen. Der er ingen hjælp fra Christiansborg, hvis man har brug for partiets rådgivning. Heller ingen skulderklap over politiske sejre eller en god tale.
Benny Bindslev, der er politibetjent og sidder i byrådet i Tårnby, meldte sig ud af Nye Borgerlige, fordi der var for meget "fnidder" i partiet. Og problemerne blev efter hans opfattelse ikke håndteret af ledelsen.
Han savnede også kontakt mellem partitoppen og baglandet. Hans bedste eksempel er, da han efter valget i 2019 skrev en lang mail til alle i hovedbestyrelsen med en række kritikpunkter fra valgkampen.
Ingen svarede.
- Det var som at råbe ind i røven på en ko. Der var overhovedet ingen respons. Det gider jeg ikke at bruge min fritid og mine penge på, siger han.
- Man er meget fokuseret udadtil, men glemmer at vande græsplænen, som er hele fundamentet for et parti. Det er jo lokalforeningerne, der render rundt og hænger valgplakater op og gør alt benarbejdet.
Heino Hahn, der sidder i byrådet i Vordingborg, forlod i 2020 Dansk Folkeparti, fordi han savnede opbakning fra partitoppen. I november 2022 forlod han så også Nye Borgerlige. Opbakningen var ikke værre end i DF, siger han – den var ikkeeksisterende.
- I Dansk Folkeparti var der da møder engang imellem, hvor man kunne drøfte tingene. Det har der ikke været her, fortæller han.
Helle Saugmann Lund har også forladt Nye Borgerlige og er nu løsgænger i byrådet i Gribskov. Hun undrer sig over, at der ikke er forbindelse mellem lokalforeningerne, partisekretariatet og hovedbestyrelsen.
- Jeg tvivler på, at de overhovedet ved, hvilke poster jeg fik i byrådet. For mig er det altså ikke nok med nyhedsbreve og en invitation til at komme og kigge på dem en gang om året, siger hun og understreger, at det dog ikke var det, der fik hende til at melde sig ud.
Problem 5: Ingen politik uden for Christiansborg
Femte problem ligger i direkte forlængelse: Der er en udbredt opfattelse af, at hele politikudviklingen sker i en lille lukket kreds omkring Pernille Vermund.
Den sker i hvert fald ikke på partiets årsmøde, understreger flere kilder.
Det seneste møde i november 2022 var skåret ned til en enkelt dag, fordi det var lige efter valget. Alligevel var der tid til standup-show om eftermiddagen med komikeren Brian Mørk, der jokede om shitstorme og sure feminister.
Der var ingen politisk debat. Der blev spist croissanter og klappet på de rigtige steder, selvom de var samlet på bagkant af en lang valgkamp, der resulterede i 3,7 procent af stemmerne. En lille fremgang, men langt fra de mere end 10 procent, som partiet havde stået til i flere målinger i valgperioden.
Lokalformændene bliver heller ikke orienteret om, hvad der sker i partiet, fortæller flere kilder i baglandet. De får nyheder på samme tid som pressen.
Der er eftersigende intet medlemsdemokrati.
Det er endnu en af grundene til, at ingen kan pege på en vej op af dyndet.
TV 2 har forsøgt at få Pernille Vermund til at forholde sig kritikken, men hun har ikke svaret på vores henvendelser.
Problem 6: Et sammenrend af underlige typer
Nye Borgerliges udgangspunkt handlede om at redde Danmark, fordi de borgerlige partier ved magten var for slappe i koderne, da flygtningene pludselig gik op ad E45 i 2015.
Men i dag er der bred enighed om en stram udlændingepolitik. Så hvad er Nye Borgerliges eksistensberettigelse i dag? Det er sjette problem, kilderne peger på.
Det har været svært at definere politik, som tiltrak borgerlige vælgere.
Under coronakrisen var Lars Boje Mathiesen flittig til at udtrykke sin vaccineskepsis på Facebook. Det tiltrak en masse følgere, som flere kilder udtrykker, at de har det svært med at blive sat i bås med.
Medlemstallet eksploderede, men mange af de nye medlemmer var såkaldte antivaxere, der på grund af Lars Boje Mathiesen troede, at Nye Borgerlige var det eneste parti, der ikke hoppede på præmissen om, at alle skulle vaccineres mod coronavirus.
Generalforsamlinger i partiet blev efter flere kilders oplevelse et sammenrend af underlige typer, der protesterede mod alt muligt. Det var ikke et sted, de havde lyst til at blive fotograferet.
Hvad nu?
Spørgsmålet er nu, hvem der kan overtage et parti i identitetskrise og føre det videre?
Nye Borgerlige skal som udgangspunkt vælge ny formand på deres årsmøde til oktober. Men Pernille Vermund opfordrede tirsdag til at indkalde til et ekstraordinært årsmøde tidligere, så der kan blive valgt en ny leder, der kan begynde at udstikke sin kurs.
Alle kilder, TV 2 har talt med, forventer – ligesom eksperterne – et kampvalg mellem 47-årige Lars Boje Mathiesen og den 27-årige nyvalgte Mikkel Bjørn Sørensen.
Et kampvalg, der kan blive ødelæggende for partiet.
- Uanset hvor pænt man forsøger at opføre sig, efterlader det sår og ar, der skal hele. Det blotlægger fraktioner. Det kan efterlade partiet i en negativ spiral, siger Lars Kaaber.
Det bliver ikke kun et valg om, hvad partilederen skal hedde. Det bliver også et valg om Nye Borgerliges fremtidige retning. Den nationalkonservative i skikkelse af Mikkel Bjørn Sørensen eller den liberale, som Lars Boje Mathiesen repræsenterer?
Ingen af de to har ønsket at medvirke i denne artikel.
Folketingsmedlem afviser kritikken
Ingen har formelt meldt sig som kandidat til at overtage boet, som Pernille Vermund efterlader: Et parti uden en plan og uden en oplagt arvtager. Et parti, som vil blive "fuldstændig lammet", når hun er væk.
TV 2 har rettet henvendelse til alle partiets fem folketingsmedlemmer. Kun Kim Edberg har ønsket at udtale sig. Han afviser kritikken om topstyring, manglende medlemsdemokrati og inddragelse af baglandet. Han peger tværtimod på, at partiet har nedsat et "forandrings- og fornyelsesudvalg" og på det seneste har ansat flere medarbejdere til opgaven.
- Jeg har aldrig oplevet et parti, hvor der bliver lyttet så meget til alle folks udmeldinger. Alle bliver hørt. Men bare fordi man har en holdning, er det jo ikke nødvendigvis det bedste for partiet, siger Kim Edberg.
Han deler ikke opfattelsen af et parti i krise, men anerkender, at der ikke står nogen kronprins klar til at overtage efter Pernille Vermund. Det har de ikke gået op i i partiet, for projektet var det vigtige – ikke personer. Selvom Pernille Vermund har sagt, at hun ikke vil være i Folketinget mere end to perioder.
Bider det jer ikke bagi nu?
- Jeg tror, at journalister har mere travlt med at skrive nekrologer. Mon ikke vi finder en fredelig og mindelig løsning inden for alt for lang tid? Det tror jeg.