Her er lovforslaget om at afskaffe store bededag

Beskæftigelsesministeren anerkender, at regeringen med lovforslaget beder timelønnede danskere om at "yde mere" uden at få kompensation.

Nu stĂĄr det sort pĂĄ hvidt.

Regeringen vil afskaffe store bededag som helligdag. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet, som blev sendt ud torsdag eftermiddag.

Store bededag bliver med lovforslaget en ganske almindelig arbejdsdag med løn betalt af arbejdsgiveren.

Månedslønnede vil som kompensation modtage et løntillæg 0,45 procent af årslønnen. Det svarer til løn for en almindelig arbejdsdag. Løntillægget skal betales af arbejdsgiveren, fremgår det af lovforslaget.

Timelønnede vil få den aftalte timeløn for en almindelig arbejdsdag for de ekstra arbejdstimer, som de skal arbejde. Det betyder, at det nuværende helligdagstillæg for timelønnede bortfalder.

Vi har valgt, at det her er en solidarisk mĂĄde, hvor vi spreder det ud pĂĄ rigtig mange danskere

Ane Halboe-Jørgensen (S), beskæftigelsesminister

2700 færre offentligt ansatte

Det fremgår også af lovforslaget, at afskaffelsen af helligdagen resulterer i en øget arbejdstid, der "rent beregningsteknisk" vil medføre 2700 færre offentligt ansatte opgjort i antal "hoveder".

Dog vil det samlede antal arbejdstimer i det offentlige forblive det samme, stĂĄr der i pressemeddelelsen.

Det skyldes delvist, at pasningstilbud såsom vuggestuer, børnehaver og SFO'er vil skulle holde åbent en ekstra dag.

TV 2 har spurgt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), om de 2700 færre "hoveder" vil betyde fyringer, eller om de skal findes ved "naturlig afgang", som for eksempel når folk skifter job.

- Det bliver det sidste, fordi det isoleret set er én dag ud af et helt år. Det sted, hvor vi så faktisk skruer op for antallet og for lønningerne, det er dér, hvor de kommunale udgifter bliver flere, siger Ane Halsboe-Jørgensen (S) og peger på, at der blandt andet vil blive behov for pædagoger i institutioner, når danskerne skal på arbejde store bededag.

Ingen kompensation til timelønnede

Lovforslaget er blevet udskældt vidt og bredt af en lang række partier, en samlet fagbevægelse, landets biskopper og af danskerne, der har lagt stemmer til regeringen. Men trods kritikken vil regeringen alligevel gå videre med forslaget.

Flere partier reagerede kraftigt på regeringens lovforslag, da de tidligere i dag blev præsenteret for det på et møde i beskæftigelsesministeriet.

En central debat har været, hvorvidt danskerne bliver kompenseret for den afskaffede helligdag. Månedslønnede vil ifølge lovforslaget få et løntillæg, men flere har kritiseret, at timelønnede ikke får nogen kompensation for det helligdagstillæg, de mister.

Hvorfor får timelønnede ikke en anden form for bonus eller tak?

- Det er vigtigt for mig, at når man går på arbejde, får man løn for det, og det sikrer vi med det her lovforslag. Men det er også klart, det ER at bede danskerne yde mere. Vi har valgt, at det her er en solidarisk måde, hvor vi spreder det ud på rigtig mange danskere, siger Ane Halsboe-Jørgensen til TV 2.

Blander sig i forhandlinger

Lovforslaget er en snublesten midt i historisk svære overenskomstforhandlinger til 600.000 privatansatte. Forhandlinger, der i forvejen er svære, fordi inflationskrisen udhuler danskernes løn, og en truende økonomisk nedtur gør virksomhederne tilbageholdende med at love store lønstigninger.

Fagbevægelsens kritik af regeringens forslag går blandt andet på, at regeringen blander sig i arbejdstid og lønforhold, som bør forhandles mellem arbejdsmarkedets parter.

En kritik, som regeringen forsøger at komme udenom ved at foreslå en kompensationsmodel med et nyt løntillæg, vurderer politisk analytiker ved TV 2, Jesper Vestergren.

"ingen kommentarer"

TV 2 ville gerne høre, hvad beskæftigelsesministeren mener om kritikken, men hun har "ingen kommentarer" til de igangværende overenskomstforhandlinger.

Dog siger hun, at hun har "stor respekt" for de forhandlende parter, og at regeringen prøver at få lovforslaget på plads hurtigst muligt, så det ikke "flagrer rundt som en usikkerhed".

Derfor vil lovforslaget vil blive sendt til ekstern høring med en kort høringsfrist.

Regeringen forventer at kunne fremsætte lovforslaget 24. januar. Og da regeringen i princippet allerede selv besidder det nødvendige flertal, kan de nye regler principielt træde i kraft fra 1. januar 2024, som regeringen ifølge beskæftigelsesministeren lægger op til.

De danskere, der begræder tabet af store bededag, kan derfor glæde sig over, at de får lov til at holde fri på helligdagen en sidste gang, inden den - formodentlig - bliver afskaffet.