Mens danskerne skal spare, får politikerne selv gavn af regeringens planer for skattelettelser
Folketingsmedlemmernes løn-og pensionsforhold har tidligere været til debat. Nu stiller SF igen forslag om at pille ved politikernes lønpose.
- Vi kan ikke overkomme både krig i Europa, klimakrisen og udfordringerne herhjemme, hvis vi ikke – hver og én – er klar til at yde mere. Vi kan kun udvikle vores samfund, hvis vi tør forandre.
Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale 1. januar. Ordene er afspejlet i den nye regerings planer for de kommende år – afskaffelse af en helligdag, SU-besparelser, en halvering af kandidatuddannelser og en passagerafgift på fly er blot nogle af regeringens tiltag.
Danskerne skal spænde ballerne sammen, men samtidig vil særligt et af regeringens forslag komme politikerne på Christiansborg til gode.
7000 kroners skattelettelser
Medlemmer af Folketinget er nemlig i den indkomstgruppe, der vil få glæde af den såkaldte "mellemskat", som regeringen vil indføre. Og det kan betyde, at politikerne fremover kan stikke omkring 7000 kroner mere i lommen årligt.
Det viser beregninger, som Henning Boye Hansen, der er skatteekspert i revisionsselskabet BDO, har lavet for TV 2.
Skattelettelsen og politikernes generelle løn- og pensionsvilkår får nu SF på barrikaderne. Mere om det senere – først et kig på, hvordan folketingsmedlemmernes løn er skruet sammen.
Et typisk dansk medlem af Folketinget får 65.860 kroner om måneden i løn af staten. Det svarer til 788.165 kroner årligt. Dertil kommer eventuelle ”private bidrag”.
Løn er politisk bestemt
Folketingsmedlemmers løn er politisk bestemt i valgloven og består grundlæggende af to elementer:
Et grundvederlag, som er ens for alle, og et skattefrit omkostningstillæg, der er forskelligt afhængig af, om man er valgt i Danmark eller i Grønland og på Færøerne.
Fordi omkostningstillægget er skattefrit, er det kun grundvederlaget, som politikerne får en skattelettelse på.
I 2023 skal man på nuværende tidspunkt betale 15 procent i topskat af den andel af indkomsten, der overstiger 568.900 kroner (618.370 kroner før AM-bidrag).
Med den nye mellemskat vil regeringen halvere satsen, så man fremover kan nøjes med at betale 7,5 procent for indkomsten fra topskattegrænsen op til 750.000 kroner.
Bliver regeringens forslag til en realitet, kan folketingsmedlemmerne altså se frem til en årlig skattebesparelse på 6890 kroner eller mere, afhængig af deres øvrige indkomstforhold.
Det kan dog blive endnu mere.
Skattelettelser kan blive større
Regeringen vil nemlig afsætte fire milliarder kroner til at forhøje beskæftigelsesfradraget, og det kan politikerne også få glæde af, fortæller Henning Boye Hansen:
- Det er uvist, hvordan forbedringen af dette fradrag er skruet sammen. Hvis der bliver tale om en permanentgørelse af den midlertidige forhøjelse af det maksimale fradrag, vil det give dem en yderligere skattelettelse på omkring 500 kroner om året, siger skatteeksperten.
Udover lønnen for at sidde i Folketinget får politikerne også en række andre goder. Blandt andet har folketingsmedlemmer allerede efter et år fået ret til en særlig livslang pension.
Derudover får politikerne såkaldt eftervederlag: Når et medlem forlader Folketinget, får man løn svarende til grundvederlaget (knap 60.000 kroner om måneden) i 6-24 måneder efter udtrædelse. Perioden afhænger af, hvor længe medlemmet har været medlem af Folketinget.
Politikernes mange goder vil SF nu gøre op med.
Afskaf politikerpension
Skattelettelserne til politikere har nemlig fået flere SF’ere til tasterne.
På Twitter har folketingsmedlem Carl Valentin (SF) delt et billede, hvor han sidder ved et bord fyldt med 8000 kroner i kontanter. Pengene skal illustrere den skattelettelse, han ifølge egne beregninger står til at få, hvis regeringens forslag bliver en realitet.
- HVORFOR skal vi, der tjener godt i forvejen, have store skattelettelser, mens folk får skrottet en fridag? skiver han på Twitter.
Også partikollegaen Jacob Mark (SF) kalder regeringens skatteforslag for ”pilskævt”.
- Man vil give skattelettelser i toppen, der nærmest er designet til at ramme folketingsmedlemmer, samtidig med at danskerne får forringede pensionsvilkår og får skåret en helligdag væk. Regeringen kan nærmest ikke komme længere væk fra befolkningen i forhold til at gøre usolidariske ting, siger Jacob Mark (SF) til TV 2.
SF vil nu fremsætte et beslutningsforslag om at afskaffe politikerpensionen og det skattefrie løntillæg på knap 70.000 om året. Det skriver Jacob Mark på Twitter.
Skaber politikerlede
Forslaget er tidligere blevet stillet – men uden resultat.
SF’s ambition er at gennedsætte vederlagskommissionen, der blev nedsat i 2014. Den skal opdatere sine tidligere anbefalinger ud fra en præmis om, at der skal spares mellem 10 og 20 millioner kroner på folketingsmedlemmers samlede lønpakke.
Jacob Mark begrunder forslaget med, at den nuværende ordning for politikernes pension og løn er utidssvarende og med til at skabe øget politikerlede i Danmark.
- Når jeg viser bekendte eller andre rundt på borgen, spørger de ofte, hvad det rimelige er i, at politikere har lukrative lønninger, pensioner og fordele. Det er ikke rimeligt, siger Jacob Mark og fortsætter:
- Når politikere ikke kan forklare og forsvare det, skal det laves om, og det vil vi forsøge nu.
Debatten om politikeres aflønning har over årene været genstand for massiv debat.
Tilbagevendende debat
Partier som Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti har advokeret for at kigge på folketingsmedlemmernes lønordninger.
For lidt over tre år siden var der faktisk forhandlinger herom på Christiansborg.
Det helt store spørgsmål har været, om en ny lønordning skal følge logikken fra Vederlagskommissionens anbefalinger: Hvis pensionen forringes, skal lønnen hæves.
Men politikerne vil nødigt skulle forsvare en lønstigning til sig selv, selvom de mister tilsvarende i pensionen.
Forhandlingerne faldt dengang sammen på målstregen. Flere partier udpeger de store partier Venstre og Socialdemokratiet som årsagen.
Det nye beslutningsforslag om igen at kigge på politikernes lønforhold skal fremsættes for Folketinget ”om kort tid”, fortæller Jacob Mark.