Politik

Regeringens regnestykke for store bededag vil falde fra hinanden, advarer overvismand

Mange af os har allerede den arbejdstid, vi helst vil have, lyder det. Så hvis regeringen ændrer den, vil vi tilpasse os og ende samme sted som nu.

Hvis store bededag bliver afskaffet, som SVM-regeringen lægger op til, vil effekten på arbejdsudbuddet være "varig".

Det oplyser Finansministeriet til Jyllands-Posten, men vurderingen af den skrottede helligdag er Carl-Johan Dalgaard, der er Danmarks økonomiske overvismand, uenig i.

- Min vurdering er, at effekten vil være midlertidig, siger han.

Overvismanden peger på to ting, der kan trække arbejdsudbuddet op og ned: Tilskyndelser – for eksempel i form af løn og skat – og præferencer i form af vores lyst til at arbejde og holde fri.

- Det, at man fjerner en helligdag, påvirker hverken det ene eller det andet. Så det er meget svært fagøkonomisk at se, hvordan et sådant initiativ kan have en varig effekt, siger Carl-Johan Dalgaard til TV 2.

Regeringen står fast

Ifølge regeringens beregninger vil den droppede helligdag resultere i en varig effekt på arbejdsudbuddet i form af det, der svarer til, at 8500 personer arbejder fuldtid et år.

Det sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) søndag efter en partilederdebat ved Radikale Venstres nytårsstævne. Og regeringen er ikke i tvivl om, at det er rigtigt at afskaffe store bededag, selv om forslaget har mødt massiv kritik fra både fagbosser, politiske kredse og biskopper.

- Vi står fast, sagde Lars Løkke Rasmussen, inden han tilføjede, at han er overbevist om, at helligdagen bliver afskaffet.

Målet med afskaffelsen af store bededag er, at det vil give flere penge i statskassen, som blandt andet kan bruges på "styrkelse af vores fælles sikkerhed", som der står i regeringsgrundlaget.

Balancen vil indfinde sig

Men ifølge Carl-Johan Dalgaard vil regnestykket med det øgede arbejdsudbud på 8500 personer falde fra hinanden over tid.

- Der vil være en effekt på arbejdsudbuddet, men gradvist vil man se, at den forsvinder, siger han.

Hans analyse er, at vi tilpasser vores arbejdsliv, som tiden går. Det kan for eksempel være ved at gå ned i tid, arbejde mindre over, skifte job eller trække sig tilbage tidligere.

Så selv om regeringen lægger op til, at store bededag forsvinder, vil balancen indfinde sig igen og gevinsten forsvinde, mener overvismanden.

- Hvornår effekten helt og aldeles forsvinder, er ikke noget, jeg kan sige med sikkerhed. Heller ikke, om det ligger på den ene eller den anden side af 2030, siger Carl-Johan Dalgaard.

Når overvismanden nævner 2030, er det, fordi det er det år, som den nye regering har sat effekterne for.

De ubesvarede spørgsmål

Der er stadig en del uopklarede spørgsmål i forbindelse med den mulige afskaffelse af store bededag. Blandt andet, hvor mange flere penge Finansministeriet regner med, at det vil tilføre statskassen.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen vil der om "ikke så frygteligt længe" blive præsenteret et lovforslag, som sandsynligvis vil indeholde nærmere beregninger. Det forslag venter Carl-Johan Dalgaard spændt på.

Men når ingen har set grundlaget endnu, så der er vel også den mulighed, at du tager fejl?

- Ja, absolut. Det er sket mere end en gang, at jeg har taget fejl. Under alle omstændigheder bliver det interessant at følge, siger Carl-Johan Dalgaard.