Danskerne vil få løn for at arbejde på afskaffet helligdag – og arbejdsgiver skal betale, siger minister
Man vil få løn for en dags arbejde mere, hvis det lykkes regeringen at afskaffe en helligdag.
Beskæftigelsesministeriet arbejder på en konkret model for, hvordan den nye regerings mest udskældte forslag – nemlig forslaget om at afskaffe en helligdag – kan føres ud i virkeligheden.
Torsdag morgen understregede Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en skriftlig kommentar til TV 2, at danskerne vil få løn for at arbejde en dag mere, når helligdagen bliver afskaffet..
Og nu oplyser hun endvidere, at det er arbejdsgiverne, der skal betale for den ekstra arbejdsdag.
- Det skal stå fuldstændigt klart, at vi politisk beslutter, at man skal gå fra ni til otte helligdage i Danmark. Det betyder, at de fleste af os skal på arbejde en ekstra dag. Det får man selvfølgelig løn for - betalt af sin arbejdsgiver, siger beskæftigelsesministeren til til TV 2.
Muligt tab af genetillæg
Beskæftigelsesministeren understreger flere gange, at regeringen "vender tilbage med de konkrete modeller, når lovforslaget er klart".
Men Ane Halsboe-Jørgensen antyder på et enkelt konkret område, at afskaffelsen kan gøre lønningsposen mindre for nogle lønmodtagere: Nemlig for dem, der modtager genetillæg for at arbejde på en helligdag.
- Som udgangspunkt får man genetillæg, hvis man arbejder på en helligdag, fordi det er en helligdag. Og hvis det ikke vil være en helligdag i fremtiden, så smitter det selvfølgelig af på det, siger beskæftigelsesministen og fortsætter:
- Men der vil være rigtig mange forskellige greb på, hvordan det smitter af på forskellige beskæftigelsesformer.
Kompensation, men hvilken?
Hvad afskaffelsen af en helligdag konkret og i kroner og øre vil betyde for de danske lønmodtagere, har hidtil været uklart.
Før jul sagde beskæftigelsesministeren i en skriftlig kommentar til Ritzau, at regeringens intention med afskaffelsen af en helligdag er, at "lønmodtageren får kompensation, hvis man er på arbejde".
Det var ikke muligt at få ministeren til at fortælle, hvilken form for kompensation, der kan blive tale om.
To dage senere deltog regeringens tre partiledere så i et fælles interview med DR. Her svarede de enstemmigt "ja" til, at danskerne vil få løn for det, hvis de skal arbejde en dag mere.
Men ministeren for området, Ane Halsboe-Jørgensen, forblev tavs om, hvilken "kompensation" regeringen har i tankerne.
Store udfordringer kalder på ekstra indsats
TV 2 har i tre dage forsøgt at få beskæftigelsesministeren i tale og modtog torsdag den skriftlige kommentar fra ministeren.
Her gentager Ane Halsboe-Jørgensen også statsminister Mette Frederiksens budskab fra nytårstalen:
- Vi befinder os i en meget alvorlig situation. Med krigen i Ukraine er truslen rykket tættere på, og det er afgørende for regeringen, at vi i Danmark tager hånd om vores fælles sikkerhed og vores velfærdssamfund. Vi kan simpelthen ikke komme igennem de store udfordringer, vi står over for, hvis vi ikke alle sammen er klar til at yde noget ekstra, lyder det fra ministeren.
Udskældt kobling
Den direkte kobling mellem afskaffelsen af en helligdag og krigen i Ukraine og de øgede forsvarsudgifter er dog næsten lige så udskældt som selve forslaget.
- Lad os være ærlige: Det er et spin-trick, når Mette Frederiksen siger, at det er lige præcis de her penge, vi finder ved at afskaffe en helligdag, der skal gå til at øge forsvarsbudgettet. Faktum er, at de ryger ned i den samme statskasse, sagde TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, efter nytårstalen.
Oppositionspartier fra begge sider af Folketinget harcellerede også over sammenkædningen.
Enhedslistens Mai Villadsen kalder det "fup" og "noget vås", og den konservative leder, Søren Pape Poulsen, kalder det "spin og sludder, at afskaffelse af en helligdag og Forsvaret hænger sammen".
Men i dagens interview med TV 2 blødte Ane Halsboe-Jørgensen op for den hidsige påstand, om at pengene udelukkende skal finansiere forsvaret.
Finansiere forsvar eller regeringens ambitioner?
Ane Halsboe-Jørgensen peger på, at regeringen kigger på en samlet økonomi, der skal være i balance. Og afskaffelsen af en helligdag vil bidrage til det.
- Det er med sigte på at få nogle penge ind på bordet, som vi kan bruge på forsvar, ja, men jo i det hele taget også til at give et løft de steder, der er behov for det, siger Ane Halsboe-Jørgensen, der blandt andet peger på investeringer i klima, psykiatri, børn og ældre.
Regeringen mener, at store bededag er det mest oplagte bud på en helligdag, man kan sløjfe. Tanken er, at det skal gælde fra 2024.
Ifølge Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, vil det give cirka fire milliarder kroner ekstra til statskassen. Men tallet er usikkert, da det afhænger af, hvordan lovforslaget ender med at se ud.
Ane Halsboe-Jørgensen understreger, at lovforslaget om afskaffelse af en helligdag er den "øverste opgave på mit bord".