Politik

Statsministerens tale vækker håb – mange unge har taget det forkerte valg

Med en bred regering er der, ifølge formanden for erhvervsskolerne, håb for, at politikerne denne gang sætter handling bag deres ord.

I sin nytårstale søndag henvendte statsminister Mette Frederiksen sig til de unge, da hun talte om, at næsten 45.000 unge lige nu hverken er i gang med en uddannelse eller et arbejde.

- Vi kender dem godt. Pigen med den hårde opvækst. Drengen med det sårbare sind, sagde hun og fortsatte:

- Flere af jer har problemer. Også i den tunge ende. Andre er måske blot i tvivl om voksenlivet. Men I er en mangfoldighed af dejlige unge mennesker.

I den forbindelse fortalte statsministeren, at regeringen vil arbejde for, at de unge kommer i gang med en uddannelse.

Ifølge Mette Frederiksen har politikerne igennem en årrække skabt en folkeskole, som "lægger stor vægt på netop det boglige", hvilket har medført, at mange i dag vælger gymnasierne til og erhvervsuddannelserne fra.

- Vi skal have en skole, hvor der både er plads til det boglige og det praktiske – erhvervsuddannelserne skal være førstevalget for mange flere.

Et godt tilbud

Den udmelding vækker glæde hos formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Kasper Palm.

Ifølge ham har vi i mange år haft en målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, men den målsætning er endnu ikke opfyldt.

I dag er det kun cirka 20 procent, som træffer det valg. Og det til trods for at målsætningen stiger til 30 procent i 2025.

- Jeg tror faktisk, at erhvervsskolerne kan være et tilbud til en lang række af de unge mennesker, som har taget et forkert valg i deres liv, siger Kasper Palm.

Han uddyber, at det både kan dække unge, som har truffet et forkert uddannelsesvalg og unge mennesker, som i det hele taget har haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Ifølge Kasper Palm har folkeskolen ikke været god nok til at sende de unge videre. Derfor bør undervisningen være mere praktisk fremadrettet.

- Det skal i højere grad være den unges eget valg, hvilken uddannelse man kunne tænke sig, siger han med henvisning til, at mange unge i dag træffer deres valg på baggrund af kammerater eller forældres overbevisning.

Eksempelvis ser han gerne, at matematik i folkeskolen bliver mere praktisk frem for teoretisk, så man eksempelvis kan måle hældningen på et tag.

- Vi skal omsætte undervisningen, så den også er noget, man kan bruge til noget i den virkelig verden, siger Kasper Palm.

Flere trives på erhvervsskolerne

Han mener, at der hidtil har været en forståelse i samfundet af, at det er finere at vælge gymnasievejen og tage en lang videregående uddannelse. Men i den forbindelse kommer også trivselsspørgsmålet ind i overvejelserne.

- Vi kan se, at en større gruppe unge mennesker ikke trives. Men den gruppe unge mennesker, som kommer på erhvervsskolerne trives bedre. Det er som om, at de forstår, at den uddannelse de er i gang med, omsætter man også til noget, de kan bruge, lyder det fra Kasper Palm.

Han har ikke tidligere oplevet, at der har været så stor fokus på unges trivsel i uddannelsessystemet, og derfor håber han på, at politikerne "mener noget med det denne her gang".

- Det kan være styrken ved at have en regering hen over midten, at man kan komme igennem med nogle af de her reformer, siger han.

Minister: Ikke kun et krads i overfladen

Og spørger man børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), kommer den nye SVM-regering til at tage fat på området som noget af det første.

Men resultater tager tid, lyder det fra ministeren.

- Der har været nok snak om det her de sidste par år. Så vi kommer til at gå grundigt til værks. Vi kommer til at bruge tid med eksperter og grave os ned i problemstillingen og sørge for, at de politiske forslag, der bliver lagt frem, leverer resultater og ikke kun bliver et krads i overfladen, siger Mattias Tesfaye.