Regeringens nye Arne-ordning forringer nedslidtes vej til tidlig pension: - Jeg begyndte at græde
Fagbevægelsen og lokal S-formand kritiserer regeringen for at forringe vilkårene for nedslidte danskere.
En lang række nedslidte danskere vil i fremtiden skulle vente længere på at kunne trække sig fra arbejdsmarkedet og vil få færre penge mellem hænderne. Det er konsekvenserne af den nye ordning for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – den såkaldte “Arne plus”-ordning, som SVM-regeringen præsenterede onsdag.
Og det møder hård kritik fra fagbevægelsen.
- Jeg kan ikke se det som andet end en forringelse, som vi helst havde været foruden, siger 3F-forbundsformand Henning Overgaard.
I dag eksisterer der to forskellige ordninger, som danskere kan benytte sig af, hvis de ønsker at gå på pension, før de når folkepensionsalderen: Arne-pensionen, som tidligst kan benyttes tre år før folkepensionsalderen af folk, der har været på arbejdsmarkedet i 42-44 år. Og seniorpensionen, som tildeles efter en lægefaglig vurdering og i dag tidligst kan benyttes seks år før folkepensionsalderen.
En ny to-i-én-ordning
Men regeringen vil nu samle de to ordninger i én – og det betyder, at seniorpensionen fremadrettet tidligst kan tildeles tre år før pensionsalderen mod altså seks år i dag. Samtidig vil regeringen skære i ydelsen til nye seniorpensionister, så man får omkring 15.000 kroner om måneden mod 16.000-19.000 kroner om måneden i dag.
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), er ligesom 3F’s formand kritisk over for ændringen:
- Det er ikke beløbet for mig. Det er, at det handler om folk, som er nedslidte, som har haft muligheden for at gå fra arbejdsmarkedet seks år tidligere og blive visiteret til en seniorpension, siger hun og fortsætter:
- Her er der lavet et kompromis blandt de tre partier, hvor seniorpensionen ikke bliver en mulighed i fremtiden. Det er et bekymringspunkt for os, fordi der er nogle, der er nedslidte og er gået på seniorpension, og det har været godt for dem.
Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet vurderer, at regeringen med den nye samlede ordning forringer muligheden for, at nedslidte kan gå tidligt på pension. Han peger dog på, at man endnu mangler det fulde billede af reglerne.
- Men ud fra en sammenligning af reglerne i dag og det, man kan læse i regeringsgrundlaget, er der tale om en forringelse af det nuværende system. Og mange nedslidte, der vil forlade arbejdsmarkedet i fremtiden, vil få dårligere vilkår, siger han.
I september var 20.722 danskere på seniorpension. Til sammenligning var kun 8842 på Arne-pension. En af de mere end 20.000 danskere på seniorpension er Per Nielsen, der er socialdemokratisk kredsformand i Herning Nord-kredsen.
Han og andre, der i dag er på seniorpension, får lov at blive på den gamle ordning. Alligevel kritiserer han, at hans eget parti er gået med til at ændre ordningen.
- Jeg er meget skuffet over den sammenlægning af pensionerne, for det kommer til at gøre ondt, når man skærer en ydelse med mere end 4000 kroner. Og så fra folk, som har haft et langt liv på arbejdsmarkedet. Det er socialdemokratiske kernevælgere, siger Per Nielsen og fortsætter:
- Det er ikke gennemtænkt fra socialdemokratisk side. Når man så samtidig taler om at skære i den klassiske topskat, så er det blå politik, og det er jeg både sur og gal over. Det er lidt omvendt Robin Hood, der foregår hér.
Begyndte at græde, da nyheden kom
Når Per Nielsen er vred, er det ikke på egne vegne, men på vegne af de nedslidte borgere, der nu må kigge længere efter en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på seniorpensionen.
Den kategori falder Lene Steffensen i.
Lene Steffensen er 59 år, fra Holstebro og arbejder i fast fleksjob. Hun er glad for jobbet, for sine chefer og sine kolleger, men er i den seneste tid begyndt at spejde mod muligheden for seniorpensionen. Hun regnede med at kunne søge pensionen om to og et halvt år.
- Jeg har set frem til det og talt ned til, hvor mange måneder, der går, før jeg kan søge seniorpension. Så kom nyheden, og jeg begyndte helt bogstaveligt at give mig til at græde, siger hun.
Lene Steffensens sygdomsforløb begyndte for ti år siden, juleaften 2012.
- 24. december 2012 sad jeg herhjemme og græd, og jeg vidste ikke hvorfor. Jeg kunne ikke stoppe igen. I det efterfølgende år blev jeg mere og mere syg og blev til sidst akut indlagt og gik helt ned i september 2013 med stress og depression og angst.
Inden for et år mistede Lene Steffensen tre nære familiemedlemmer, og hendes sygdomsforløb blev værre.
Lene Steffensen er visiteret til at kunne arbejde 12 timer om ugen, men arbejder 7,5. Reglerne for seniorpension dikterer indtil nu, at man skal have en nedsat arbejdsevne på højst 15 timer.
- Uanset hvad skal jeg vente i næsten seks år nu. Jeg kan gå på pension som 68 årig, og med Arne-pensionen ville jeg kunne gå fra som 65-årig, så de har givet mig tre år mere på arbejdsmarkedet, siger hun:
- To og et halvt år var et eller andet sted overskueligt og en gulerod til at give alt, hvad jeg har og kan. At det så bliver over fem år, før jeg kan begynde at søge. Det er så langt ude i fremtiden, at det ikke er en gulerod mere.
Socialdemokratiet ønskede onsdag ikke at stille op til interview om sagen.