Regeringens klimaplan kaldes uambitiøs blandt Folketingets partier – én tænketank er "overraskende" positiv
Regeringsgrundlagets ambitioner på klimaområdet er for ukonkrete og mangler reel handling, lyder det fra de røde partier.
Onsdag præsenterede den nye SVM-regering sit nye regeringsgrundlag og dermed også planer på klimaområdet.
Det indebærer blandt andet en flyafgift på op til 100 kroner, og at landbruget pålægges en klimaafgift. Det fremgår dog ikke, hvor stor den afgift konkret bliver.
Derudover fastsættes der et krav om, at Danmark skal være klimaneutral i 2045 – altså fem år tidligere end 2050, som ellers har været målet hidtil.
Ifølge Mette Frederiksen (S) gør det regeringen "mere ambitiøse end tidligere" på klimaområdet. Men det er langtfra de røde partiers opfattelse. Allerede inden fremlæggelsen af regeringsgrundlaget har de kaldt udsigterne til klimahandling i den nye regering for "kulsorte".
Og det er også billedet i dag, lyder det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr. Hun mener, at regeringsgrundlaget er alt for ukonkret:
- Regeringen nævner, at vi skal lave en CO₂-afgift på landbruget, men når man kigger ned i det, står der intet om, hvilket niveau det skal være på, siger hun til TV 2 og fortsætter:
- Jeg tror, at nogle i landbruget sidder og smiler derude og tænker: "Nu er vi sluppet endnu en gang", siger Pia Olsen Dyhr.
Er ikke nyt
De radikales leder, Martin Lidegaard, var med i forhandlingerne helt til tirsdag aften. Her lød meldingen, at partiet valgte at forlade forhandlingerne, fordi der var nogle punkter, der ikke var ambitiøse nok – blandt andet på klimaområdet.
- Der mangler nye penge og nye mål de næste ti år, og de næste ti år er afgørende for både klima, natur og biodiversitet i Danmark, siger Martin Lidegaard til TV 2.
Han mener, at der eksempelvis mangler penge og konkrete mål for, hvornår man skal omlægge til fjernvarme.
- Jeg håber, at jeg tager fejl, når jeg siger, at jeg ser det som en svær opgave at komme videre, hvis man ikke har nye midler til at få mere fjernvarme og vedvarende energi, ikke om ti år men næste år igen, siger han.
Også Franciska Rosenkilde, politisk leder for Alternativet, mener, at der mangler konkret handling.
- Det ser sort ud. Man har ingen nye ambitioner; man sætter mål, men der er ikke noget konkret på, hvordan man vil nå reduktionerne. Vi mangler reel klimahandling, og de her klimaaftaler har vi set på for længe nu, siger hun til TV 2.
Franciska Rosenkilde er særligt kritisk over for, at der ikke er nedsat krav om at nedbringe den animalske produktion i landbruget. Hun mener, at mange af de krav, der er i regeringsgrundlaget allerede, har været en del af landbrugsaftalen, der blev præsenteret tilbage i oktober.
De bringer med andre ord ikke meget nyt til bordet, lyder kritikken:
- De nævner godt nok en CO₂-afgift, men intet beløb. De vil indføre en flyafgift, men problemet med en CO₂-afgift er, at den skal ændre adfærd, og det vil den næppe gøre.
Skal levere handling
Ud over at Danmark skal være klimaneutral i 2045, er det besluttet, at de danske CO₂-udledninger skal reduceres med 110 procent inden 2050.
CO₂-afgiften må dog ikke forringe erhvervets konkurrenceevne, og der må ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set, fremgår det af regeringsgrundlaget. Indtægten fra afgiften skal direkte føres tilbage til landbruget og bruges på at understøtte den grønne omstilling i erhvervet.
Hos interesseorganisationen Greenpeace Danmark mener man, at regeringsgrundlaget leverer alt for lidt på en række afgørende punkter for klimaet.
- En regering skal selvfølgelig måles på dens handlinger og ikke dens ord, men med det, vi kan læse i regeringsgrundlaget, kommer Danmark som land ikke til at opfylde Parisaftalens mål om 1,5 grader. Det er enormt skuffende og dybt bekymrende. Den nye regering og Folketinget skal meget hurtigt finde yderligere reduktioner, siger Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace, i en pressemeddelelse.
Organisationen mener desuden, at der mangler et fokus på at få omstillet landbruget til en mindre animalsk produktion.
Den grønne tænketank Concito, der arbejder for at omsætte relevant viden til klimahandling, er dog mere positive. De mener, at det er helt rigtigt, at man taler om CO₂-afgift i landbruget, fortæller direktør Christian Ipsen.
- Der er mange rigtige sigtelinjer i det her. Det er jeg selv overrasket over at sige, men det synes jeg, der er, siger Christian Ipsen til TV 2.
Han mener, at det er positivt, at der er fokus på at implementere tingene, der allerede er lovet. Han henviser til, at der er fokus på at få vindmøllerne op at stå og elnettet op at køre.
- Det kan ikke tage syv-otte år at bygge en havvindmøllepark, det går ikke, det skal leveres hurtigere. (...) Den her regering skal måles på, om den er i stand til at levere hurtigere resultater, end vi har set før, siger han og tilføjer:
- Vi skal huske, at det her er ord på et papir, og før det sker, er der selvfølgelig ikke leveret noget som helst på klimaområdet.