Redningsplan for et presset sundhedsvæsen udskydes – fornuftigt, mener ekspert
Behandlingsgarantien bliver midlertidigt sat op fra 30 til 60 dage, mens der nedsættes en strukturkommission på sundhedsområdet.
Der er brug for friske øjne, når fremtidens sundhedsvæsen skal tegnes.
Det lod Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne forstå, da de onsdag middag præsenterede regeringsgrundlaget 'Ansvar for Danmark'.
I stedet for at indgå et "lunkent kompromis" skal "tavlen viskes helt ren", sagde Lars Løkke Rasmussen (M) og lagde op til, at der skal nedsættes en sundhedsstrukturkommission.
Kommissionen skal det næste år udarbejde en langsigtet plan på sundhedsområdet.
Så trods historisk lange regeringsforhandlinger er de tre regeringspartier altså ikke nået frem til et bud på en omorganisering af sundhedsvæsenet.
Det er ifølge professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, Jakob Kjellberg en fornuftig måde at gøre det på.
- Det er sundt, at alle sætter sig ned og tænker sig om, i forhold til hvordan man omstrukturerer sundhedsområdet, siger han til TV 2.
Udfordringer kan ikke løses over natten
Ifølge Jakob Kjellberg er en samlet udviklingsplan for sundhedsområdet blevet forsømt i mange år, og der ligger ikke et færdigt bud på, hvordan planen skal se ud.
Det ville også have ærgret ham, hvis partierne i løbet af de seneste uger med regeringsforhandlinger havde fundet en løsning. Det er udfordringen for kompliceret til, mener han.
- Derfor må man æde, at det kommer til at tage noget tid, siger Jakob Kjellberg.
Strukturkommissionen skal blandt andet give bud på et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen på tværs af landet. Med patienten i centrum. Kommissionen skal også se på, hvordan der kan "sikres mere personale, bedre arbejdsmiljø og mere tid til kerneopgaven".
På den kortere bane skal der dog også gøres noget her og nu.
Akutplan skal nedbringe ventetider
Et af hovedpunkterne i det regeringsgrundlag er således også en toårig akutplan, der skal nedbringe ventelisterne til operationer og undersøgelser på danske hospitaler.
Den nye regerings akutpakke har som mål at "stabilisere og styrke sygehusene på den korte bane", lyder det i grundlaget.
Det skal blandt andet ske gennem flere penge over en toårig periode: Der prioriteres 0,2 milliarder kroner i 2022, 0,8 milliarder kroner i 2023 og 1 milliard kroner i 2024. Det hele finansieres i finansloven for 2023.
Ifølge Jakob Kjellberg er det fornuftigt med en akutplan for at holde sundhedsvæsenet oven vande. Men han har også sine forbehold:
- Det er et forspil til den større løsning, og vi kan ikke basere sundhedsvæsenet på, at vi giver akutpakker, siger Jakob Kjellberg.
Derudover bliver behandlingsretten midlertidigt forlænget fra 30 til 60 dage, "uagtet at de mest syge patienter altid skal behandles først".
Et tredje middel til at forkorte ventelisterne og lette presset på sundhedsvæsnet er, at udenlandsk arbejdskraft hurtigere skal kunne få autorisation til at arbejde i det danske sundhedsvæsen.
Positive reaktioner
Hos Overlægeforeningen er man glad for regeringsgrundlagets afsnit om sundhedsområdet.
- Den overordnede følelse er, at sundhedsvæsnet er højt prioriteret, og at det ikke bare er luftkasteller, men rent faktisk har fokus på noget af det, vi også gerne har villet have fokus på, siger Susanne Wammen, der er direktør i Overlægeforeningen.
Susanne Wammen fremhæver blandt andet, at der bliver lagt op til, at speciallægerne i højere grad skal arbejde med deres specialer. Hun mener også, at den forlængede behandlingsgaranti vil gøre en positiv forskel i lægernes arbejde.
Også Danske Regioner har positive ting at sige om regeringsgrundlaget, som regionsrådsformand Anders Kühnau (S) kalder ambitiøst.
- Der er en klar vilje fra et flertal i Folketinget, der nu udgør regeringen, til at gøre noget på sundhedsområdet, og det er der brug for, siger han.
De tre regeringspartier er desuden enige om at løfte psykiatrien med ekstra milliarder.
Hæfter sig ved løfte om lønstigninger
Sygplejerskerne er lidt mere lorne ved regeringsgrundlaget, selvom formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen ser flere positive tiltag i aftalen.
Især løftet om flere penge – en milliard kroner i 2024 og tre milliarder i 2030 – til lønstigninger ud over de offentlige forhandlinger vækker glæde hos sygeplejerskerne. Også selvom det ikke fremgår af aftalen, hvem der er omfattet i forhandlingerne om den ekstraordinære lønramme.
- Problemløsningen her starter med løn, siger Grete Christensen til TV 2.
Hun er også glad for akutpakken, og at der skal nedsættes et prioriteringsråd.
Til gengæld er planerne om en strukturkommission ikke lige så nødvendige i sygeplejerskernes optik.
- For os er de strukturer, der allerede findes, udmærkede. Det handler om at finde løsninger, der kan holde fast medarbejderne, siger hun.