Her er hovedpunkterne i regeringsgrundlaget

Sænkning af topskatten og en flyafgift på 100 kroner er blandt planerne for den nye SVM-regering.

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har dannet regering og offentliggjort et regeringsgrundlag.

Det 60 sider lange grundlag for SVM-regeringen har fået navnet ’Ansvar for Danmark’.

Her får du et overblik over, hvad den nye regering vil.

Denne artikel opdateres l√łbende.

Topskatten sænkes med ny reform

Regeringen vil √łge l√łnmodtagernes r√•dighedsbel√łb med en skattereform, som den vil afs√¶tte fem milliarder kroner til. Det betyder blandt andet:

  • Besk√¶ftigelsesfradraget skal forh√łjes.
  • Det s√¶rlige besk√¶ftigelsesfradrag for enlige fors√łrgere skal forh√łjes.
  • Topskattesatsen skal neds√¶ttes med 7,5 procentpoint for indkomster op til 750.000 kroner f√łr arbejdsmarkedsbidrag. Topskattesatsen forh√łjes med 5 procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kroner f√łr arbejdsmarkedsbidrag. Dermed reduceres provenuet fra topskat med 0,7 milliarder kroner.

√ėget arbejdsudbud

Regeringen vil i denne valgperiode tr√¶ffe beslutninger, der √łger den strukturelle besk√¶ftigelse med 45.000 fuldtidspersoner frem mod 2030.

Det vil if√łlge regeringen √łge BNP med 1 procent, svarende til 26 milliarder kroner, i 2030. Det skal blandt andet ske ved:

  • Flere f√•r mulighed for at g√• fra deltid til fuldtid
  • Flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde, blandt andet ved at indf√łre en ny arbejdspligt for borgere i kontanthj√¶lpssystemet med et integrationsbehov
  • Flere fagl√¶rte ved styrkelse af erhvervsuddannelserne
  • Opkvalificering af flere ufagl√¶rte voksne
  • At give flere seniorer lyst til at blive l√¶ngere p√• arbejdsmarkedet

Jobcentrene nedlægges

Regering vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen så udgifterne hertil reduceres med tre milliarder kroner i 2030.

Det skal blandt andet ske ved at nedl√¶gge jobcentrene, s√¶tte kommuner fri af statslige proceskrav, s√• de i h√łjere grad har frihed til at organisere besk√¶ftigelsesindsatsen.

A-kasser og private akt√łrer skal spille en st√łrre rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder st√•r uden arbejde. Den √łvrige besk√¶ftigelsesindsats skal i h√łjere grad prioritere de borgere, der har st√łrre udfordringer med at finde et job.

H√łjere l√łn til offentligt ansatte

Regeringen inviterer til trepartsforhandlinger med ekstraordin√¶r ramme til l√łn og arbejdsvilk√•r. En milliard kroner i 2024. Stigende til samlet tre milliarder frem mod 2030.

Pengene skal findes ved at spare på bureaukrati i kommuner og regioner. Til gengæld skal arbejdstager blandt andet have færre muligheder for at gå på deltid.

Ny Arne plus-pension

Regeringen vil afskaffe seniorjobordningen og seniorpensionen. Seniorpensionen skal lægges sammen med retten til tidlig pension, også kaldet Arne-pensionen.

Den nye ordning f√•r to indgange: En rettighedsbaseret model og en visitationsmodel. Begge kan opn√•s op til tre √•r f√łr folkepensionsalderen med et m√•nedligt ydelsesniveau p√• cirka 15.000 kroner. Mette Frederiksen omtaler p√• et pressem√łde ordningen som ‚ÄĚArne plus‚ÄĚ.

Mere inflationshjælp

Regeringen vil i januar fremlægge forslag til ny inflationshjælp, som finansieres over finansloven.

Der vil indgå 5000 ekstra skattefri kroner til de ældre, som modtager ældrecheck. Det kommer udover de 5000 kroner i inflationshjælp, der allerede er i gang med at blive sendt ud til de ældre.

Klimaafgift på landbruget

Landbruget og f√łdevareproduktionen skal p√•l√¶gges en klimaafgift.

Det fremg√•r ikke, hvor stor en klimaafgift, landbruget skal p√•l√¶gges. Det vil regering f√łrst freml√¶gge et forslag til, n√•r en ekspertgruppe for en gr√łn skattereform har fremlagt sine konklusioner.

Det er et krav, at en CO2-afgift ikke m√• forringe erhvervets konkurrenceevne, og der m√• ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set. Provenuet fra afgiften skal f√łres direkte tilbage til landbruget og bruges p√• at underst√łtte den gr√łnne omstilling i erhvervet.

Klimaafgiften skal bidrage til, at land- og skovbrugssektoren reducerer udledningen med 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990.

Flyafgift på 100 kroner

Regeringen vil indf√łre en passagerafgift p√• gennemsnitligt 100 kroner ved flyrejser. Provenuet skal blandt andet anvendes til tiltag for lufthavnene og omr√•derne omkring, finansiering af den gr√łnne indenrigsrute samt en forh√łjet √¶ldrecheck.

Klimaneutral i 2045

Regeringen vil indfri målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

Desuden vil regeringen fremrykke målet om klimaneutralt, så Danmark er klimaneutral i 2045 i stedet for 2050.

Der fastsættes et nyt mål om, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 110-procent i 2050 i forhold til 1990.

Danskerne skal væk fra gas- og oliefyr

Regeringen vil have flere danskere væk fra olie- og gasfyr for at sænke danskernes udgifter til energi i de kommende vintre. Derfor nedsættes en ny national energikrisestab under navnet NEKST efter inspiration fra den nationale operative stab, NOST.

Energikrisestaben skal sikre en national koordinering af udrulning af fjernvarme, og sikre tiltag, der kan få udbygningen af sol- og vindenergi til at accelerere. Derudover skal den udbygge elnettet de steder, hvor der i dag er udfordringer med kapaciteten

Togforbindelse over Vejle Fjord droppes

Der er ikke l√¶ngere flertal bag forliget om Togfonden, og regeringen har besluttet, at togforbindelsen over Vejle Fjord skal droppes. Det frigiver cirka seks milliarder kroner, der reserveres til en fond, som for eksempel kan g√• til at l√łfte b√łrne- eller klimaomr√•det.

Akutpakke skal nedbringe ventelisterne

En akutplan skal stabilisere og styrke sygehusene p√• den korte bane, herunder robustg√łre akutmodtagelserne og afvikle ventelister. Der prioriteres 0,2 milliarder kroner i 2022, 0,8 milliarder i 2023 og en milliard i 2024.

Pengene skal blandt andet g√• til at honorere ekstravagter p√• sygehuse eller midlertidige ekstratill√¶g som eksempelvis bel√łnning for at g√• op i tid.

Omorganisering af sundhedsvæsnet

Regeringen vil nedsætte en strukturkommission, der skal se på den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet, så uligheden mindskes geografisk, socialt og fagligt. Derudover skal den sikre en bedre arbejdsdeling imellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen.

Ny psykiatriplan

Regeringen vil i den kommende valgperiode indkalde til nye forhandlinger om en ny tiårsplan for psykiatrien.

Regeringen vil prioritere yderligere tre milliarder kroner til indsatser over den samlede ti√•rige periode, s√• planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i l√łftet af psykiatrien i den foreg√•ende regeringsperiode.

Unders√łgelse af b√łrn og unges mistrivsel

Regeringen vil neds√¶tte en ‚ÄĚkommission for det gode b√łrne- og ungdomsliv‚ÄĚ, som det hedder i regeringsgrundlaget.

Den skal komme med anbefalinger til, hvordan mistrivslen blandt b√łrn og unge kan forebygges.

Udgifterne til Forsvaret √łges hurtigere

Regeringen vil fremrykke investeringerne i Forsvaret, så Danmark hurtigere kan efterleve NATO’s krav.

I Det Nationale Kompromis var det aftalt at √łge forsvarsudgifterne til 2 procent af BNP inden udgangen af 2033. Det vil regeringen fremrykke, s√• m√•let n√•s i 2030.

For at finansiere √łgede udgifter til Forsvaret vil regeringen foresl√• at afskaffe en helligdag fra 2024. Det bliver givetvis store bededag, uddybede statsminister Mette Frederiksen p√• et pressem√łde.

Unders√łgelse af FE-sagen

Regeringen vil neds√¶tte en unders√łgelseskommission, der skal unders√łge beslutningen om at hjemsende ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. Kommissionen skal unders√łge, om der blev varetaget usaglige hensyn ved hjemsendelserne.

Hårdere straffe for voldtægt

Regeringen vil gennemf√łre en ‚ÄĚstrafreform‚ÄĚ, hvor der skal s√¶ttes h√•rdere og mere konsekvent ind over for blandt andet alvorlig personfarlig kriminalitet s√•som vold og voldt√¶gt. Det skal ikke v√¶re muligt at afsone en dom for voldt√¶gt med fodl√¶nke.

Desuden vil regeringen etablere et nyt fængsel og nedbringe de lange ventetider ved domstolene ved blandt andet at forenkle retsplejen.

Vil udfordre konventionerne

Regeringen vil udn√¶vne en ambassad√łr, der skal sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne, og hvordan de fortolkes. For eksempel skal Danmark v√¶re klar til at udfordre konventionernes rammer i forhold til at udvise kriminelle udl√¶ndinge og fratage dem deres statsborgerskab.

Ministerium for National Sikkerhed

Regeringen √łnsker at styrke retsstaten og dens grundl√¶ggende principper og vil derfor neds√¶tte en ekspertgruppe, der skal gennemf√łre en analyse af Justitsministeriets ressort.

I den forbindelse vil regeringen have belyst, hvordan der kan etableres et ny Ministerium for National Sikkerhed, som blandt andet får ansvar for politiet, den overordnede anklagemyndighed og rigets sikkerhed, herunder PET.

Kompensation for minkunders√łgelse

Den nye regering l√¶gger som bekendt ikke op til en advokatvurdering af minksagen. I stedet har den skrevet en r√¶kke nye principper for god regeringsf√łrelse ind i regeringsgrundlaget. Det betyder blandt andet:

  • Der indf√łres en regeringsledelse, der har ansvaret for at lede regeringen. Udvalget vil best√• af partilederne i regeringen
  • Regeringen vil tage initiativ til, at Folketingets kontrol med regeringen og offentlighedens adgang til indsigt i regeringsarbejdet kan styrkes
  • Regeringen vil l√¶gge v√¶gt p√• offentlighedens mulighed for at afgive h√łringssvar. Den vejledende h√łringsfrist p√• fire uger skal som klar hovedregel overholdes
  • Som flertalsregering vil SVM-regering forts√¶tte traditionen i Folketinget for, at store samfundsm√¶ssige beslutninger forankres bredt p√• tv√¶rs af partierne, herunder vil regeringen respektere g√¶ldende forlig

Kandidatuddannelser forkortes

Regeringen vil oml√¶gge op imod halvdelen af kandidatuddannelserne til et√•rige kandidatuddannelser. Med oml√¶gningen skal kvaliteten af undervisningen desuden l√łftes gennem mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning.

Regeringen vil foreslå, at det på videregående uddannelser fremover kun bliver muligt at modtage SU til normeret tid. Der skal være en maksimal SU-klipramme på 58 klip. I dag er den 70 klip.

Rwanda nævnes ikke

Den tidligere S-regerings planer om et modtagecenter for asylans√łgere i Rwanda er ikke n√¶vnt i regeringsgrundlaget.

I stedet st√•r der, at ‚ÄĚregeringen vil engagere sig i alle l√łsninger, der er mulige, og som overholder internationale konventioner og Danmarks EU-retlige forpligtigelser‚ÄĚ.

Regeringens mål er, at der etableres et modtagecenter uden for Europa af EU eller i samarbejde med en række andre lande. Det skal etableres et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser.

H√łr Hans Redder fort√¶lle om de vigtigste punkter i regeringsgrundlaget i TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.