Her er hovedpunkterne i regeringsgrundlaget
Sænkning af topskatten og en flyafgift på 100 kroner er blandt planerne for den nye SVM-regering.
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har dannet regering og offentliggjort et regeringsgrundlag.
Det 60 sider lange grundlag for SVM-regeringen har fået navnet ’Ansvar for Danmark’.
Her får du et overblik over, hvad den nye regering vil.
Denne artikel opdateres løbende.
Topskatten sænkes med ny reform
Regeringen vil øge lønmodtagernes rådighedsbeløb med en skattereform, som den vil afsætte fem milliarder kroner til. Det betyder blandt andet:
- Beskæftigelsesfradraget skal forhøjes.
- Det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere skal forhøjes.
- Topskattesatsen skal nedsættes med 7,5 procentpoint for indkomster op til 750.000 kroner før arbejdsmarkedsbidrag. Topskattesatsen forhøjes med 5 procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kroner før arbejdsmarkedsbidrag. Dermed reduceres provenuet fra topskat med 0,7 milliarder kroner.
Øget arbejdsudbud
Regeringen vil i denne valgperiode træffe beslutninger, der øger den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner frem mod 2030.
Det vil ifølge regeringen øge BNP med 1 procent, svarende til 26 milliarder kroner, i 2030. Det skal blandt andet ske ved:
- Flere får mulighed for at gå fra deltid til fuldtid
- Flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde, blandt andet ved at indføre en ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov
- Flere faglærte ved styrkelse af erhvervsuddannelserne
- Opkvalificering af flere ufaglærte voksne
- At give flere seniorer lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet
Jobcentrene nedlægges
Regering vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen så udgifterne hertil reduceres med tre milliarder kroner i 2030.
Det skal blandt andet ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommuner fri af statslige proceskrav, så de i højere grad har frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.
A-kasser og private aktører skal spille en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde. Den øvrige beskæftigelsesindsats skal i højere grad prioritere de borgere, der har større udfordringer med at finde et job.
Højere løn til offentligt ansatte
Regeringen inviterer til trepartsforhandlinger med ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår. En milliard kroner i 2024. Stigende til samlet tre milliarder frem mod 2030.
Pengene skal findes ved at spare på bureaukrati i kommuner og regioner. Til gengæld skal arbejdstager blandt andet have færre muligheder for at gå på deltid.
Ny Arne plus-pension
Regeringen vil afskaffe seniorjobordningen og seniorpensionen. Seniorpensionen skal lægges sammen med retten til tidlig pension, også kaldet Arne-pensionen.
Den nye ordning får to indgange: En rettighedsbaseret model og en visitationsmodel. Begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen med et månedligt ydelsesniveau på cirka 15.000 kroner. Mette Frederiksen omtaler på et pressemøde ordningen som ”Arne plus”.
Mere inflationshjælp
Regeringen vil i januar fremlægge forslag til ny inflationshjælp, som finansieres over finansloven.
Der vil indgå 5000 ekstra skattefri kroner til de ældre, som modtager ældrecheck. Det kommer udover de 5000 kroner i inflationshjælp, der allerede er i gang med at blive sendt ud til de ældre.
Klimaafgift på landbruget
Landbruget og fødevareproduktionen skal pålægges en klimaafgift.
Det fremgår ikke, hvor stor en klimaafgift, landbruget skal pålægges. Det vil regering først fremlægge et forslag til, når en ekspertgruppe for en grøn skattereform har fremlagt sine konklusioner.
Det er et krav, at en CO2-afgift ikke må forringe erhvervets konkurrenceevne, og der må ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set. Provenuet fra afgiften skal føres direkte tilbage til landbruget og bruges på at understøtte den grønne omstilling i erhvervet.
Klimaafgiften skal bidrage til, at land- og skovbrugssektoren reducerer udledningen med 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990.
Flyafgift på 100 kroner
Regeringen vil indføre en passagerafgift på gennemsnitligt 100 kroner ved flyrejser. Provenuet skal blandt andet anvendes til tiltag for lufthavnene og områderne omkring, finansiering af den grønne indenrigsrute samt en forhøjet ældrecheck.
Klimaneutral i 2045
Regeringen vil indfri målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.
Desuden vil regeringen fremrykke målet om klimaneutralt, så Danmark er klimaneutral i 2045 i stedet for 2050.
Der fastsættes et nyt mål om, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 110-procent i 2050 i forhold til 1990.
Danskerne skal væk fra gas- og oliefyr
Regeringen vil have flere danskere væk fra olie- og gasfyr for at sænke danskernes udgifter til energi i de kommende vintre. Derfor nedsættes en ny national energikrisestab under navnet NEKST efter inspiration fra den nationale operative stab, NOST.
Energikrisestaben skal sikre en national koordinering af udrulning af fjernvarme, og sikre tiltag, der kan få udbygningen af sol- og vindenergi til at accelerere. Derudover skal den udbygge elnettet de steder, hvor der i dag er udfordringer med kapaciteten
Togforbindelse over Vejle Fjord droppes
Der er ikke længere flertal bag forliget om Togfonden, og regeringen har besluttet, at togforbindelsen over Vejle Fjord skal droppes. Det frigiver cirka seks milliarder kroner, der reserveres til en fond, som for eksempel kan gå til at løfte børne- eller klimaområdet.
Akutpakke skal nedbringe ventelisterne
En akutplan skal stabilisere og styrke sygehusene på den korte bane, herunder robustgøre akutmodtagelserne og afvikle ventelister. Der prioriteres 0,2 milliarder kroner i 2022, 0,8 milliarder i 2023 og en milliard i 2024.
Pengene skal blandt andet gå til at honorere ekstravagter på sygehuse eller midlertidige ekstratillæg som eksempelvis belønning for at gå op i tid.
Omorganisering af sundhedsvæsnet
Regeringen vil nedsætte en strukturkommission, der skal se på den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet, så uligheden mindskes geografisk, socialt og fagligt. Derudover skal den sikre en bedre arbejdsdeling imellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen.
Ny psykiatriplan
Regeringen vil i den kommende valgperiode indkalde til nye forhandlinger om en ny tiårsplan for psykiatrien.
Regeringen vil prioritere yderligere tre milliarder kroner til indsatser over den samlede tiårige periode, så planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode.
Undersøgelse af børn og unges mistrivsel
Regeringen vil nedsætte en ”kommission for det gode børne- og ungdomsliv”, som det hedder i regeringsgrundlaget.
Den skal komme med anbefalinger til, hvordan mistrivslen blandt børn og unge kan forebygges.
Udgifterne til Forsvaret øges hurtigere
Regeringen vil fremrykke investeringerne i Forsvaret, så Danmark hurtigere kan efterleve NATO’s krav.
I Det Nationale Kompromis var det aftalt at øge forsvarsudgifterne til 2 procent af BNP inden udgangen af 2033. Det vil regeringen fremrykke, så målet nås i 2030.
For at finansiere øgede udgifter til Forsvaret vil regeringen foreslå at afskaffe en helligdag fra 2024. Det bliver givetvis store bededag, uddybede statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde.
Undersøgelse af FE-sagen
Regeringen vil nedsætte en undersøgelseskommission, der skal undersøge beslutningen om at hjemsende ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. Kommissionen skal undersøge, om der blev varetaget usaglige hensyn ved hjemsendelserne.
Hårdere straffe for voldtægt
Regeringen vil gennemføre en ”strafreform”, hvor der skal sættes hårdere og mere konsekvent ind over for blandt andet alvorlig personfarlig kriminalitet såsom vold og voldtægt. Det skal ikke være muligt at afsone en dom for voldtægt med fodlænke.
Desuden vil regeringen etablere et nyt fængsel og nedbringe de lange ventetider ved domstolene ved blandt andet at forenkle retsplejen.
Vil udfordre konventionerne
Regeringen vil udnævne en ambassadør, der skal sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne, og hvordan de fortolkes. For eksempel skal Danmark være klar til at udfordre konventionernes rammer i forhold til at udvise kriminelle udlændinge og fratage dem deres statsborgerskab.
Ministerium for National Sikkerhed
Regeringen ønsker at styrke retsstaten og dens grundlæggende principper og vil derfor nedsætte en ekspertgruppe, der skal gennemføre en analyse af Justitsministeriets ressort.
I den forbindelse vil regeringen have belyst, hvordan der kan etableres et ny Ministerium for National Sikkerhed, som blandt andet får ansvar for politiet, den overordnede anklagemyndighed og rigets sikkerhed, herunder PET.
Kompensation for minkundersøgelse
Den nye regering lægger som bekendt ikke op til en advokatvurdering af minksagen. I stedet har den skrevet en række nye principper for god regeringsførelse ind i regeringsgrundlaget. Det betyder blandt andet:
- Der indføres en regeringsledelse, der har ansvaret for at lede regeringen. Udvalget vil bestå af partilederne i regeringen
- Regeringen vil tage initiativ til, at Folketingets kontrol med regeringen og offentlighedens adgang til indsigt i regeringsarbejdet kan styrkes
- Regeringen vil lægge vægt på offentlighedens mulighed for at afgive høringssvar. Den vejledende høringsfrist på fire uger skal som klar hovedregel overholdes
- Som flertalsregering vil SVM-regering fortsætte traditionen i Folketinget for, at store samfundsmæssige beslutninger forankres bredt på tværs af partierne, herunder vil regeringen respektere gældende forlig
Kandidatuddannelser forkortes
Regeringen vil omlægge op imod halvdelen af kandidatuddannelserne til etårige kandidatuddannelser. Med omlægningen skal kvaliteten af undervisningen desuden løftes gennem mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning.
Regeringen vil foreslå, at det på videregående uddannelser fremover kun bliver muligt at modtage SU til normeret tid. Der skal være en maksimal SU-klipramme på 58 klip. I dag er den 70 klip.
Rwanda nævnes ikke
Den tidligere S-regerings planer om et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda er ikke nævnt i regeringsgrundlaget.
I stedet står der, at ”regeringen vil engagere sig i alle løsninger, der er mulige, og som overholder internationale konventioner og Danmarks EU-retlige forpligtigelser”.
Regeringens mål er, at der etableres et modtagecenter uden for Europa af EU eller i samarbejde med en række andre lande. Det skal etableres et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser.
Hør Hans Redder fortælle om de vigtigste punkter i regeringsgrundlaget i TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.