Det kommer sjælden flertalsregering til at betyde for dansk politik
Traditionelt har man fremhævet den "almindelige" mindretalsregering som en stor styrke for demokratiet. Men nu kommer der andre boller på suppen.
For første gang i næsten 30 år har Danmark fået en såkaldt flertalsregering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
Onsdag præsenterede de tre partiers formænd det regeringsgrundlag, de har fundet sammen om. Et 58 sider langt dokument, der varsler store reformer af det danske samfund de kommende år.
Men hvad betyder det egentlig, at Danmark har en flertalsregering? Og hvordan kommer det til at påvirke det politiske landskab?
Sjælden regeringsform
En flertalsregering er en sjældenhed i dansk politik.
Sidst landet havde sådan en, var i 1993, hvor Poul Nyrup Rasmussen (S) i en firkløverregering med Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti akkurat kunne tælle til de nødvendige 90 mandater.
Oftest har Danmark haft mindretalsregeringer, hvor regeringspartierne behøver stemmer fra andre partier for at opnå flertal – det såkaldt parlamentariske grundlag.
Men hvis regeringspartierne selv har flertallet i Folketinget, er det en flertalsregering.
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne fik ved valget tilsammen 89 mandater, og med støtte fra de nordatlantiske mandater, som traditionelt blander sig uden om dansk indenrigspolitik, har de således flertal.
Ny politisk dynamik
Det kan få stor betydning for den måde, der laves politik på i landet, fortæller Rune Stubager, professor i demokrati på Aarhus Universitet.
Når en flertalsregering er enig internt, har den i princippet mandater nok til at få stemt sin politik igennem.
Derfor flytter de politiske forhandlinger ind i regeringen i stedet for at foregå med de andre partier i Folketinget, fortæller Rune Stubager.
- Det giver en anden dynamik. Når regeringen er blevet enige, er det helt op til dens velvillighed, hvad der kan nås af bredere aftaler, siger demokratiforskeren og fortsætter:
- Det er noget andet end den traditionelle mindretalsregering – der kommer til Folketinget med hatten i hånden og skal forhandle ting igennem.
Tvunget forhandling
Niels Thulesen Dahl, politisk analytiker på Jyllands-Posten, kalder traditionen for mindretalsregeringer en del af styrken ved det danske demokrati.
For uden de nødvendige mandater er de tvunget i forhandling med partierne uden for regeringen.
Med den flertalsregering, der nu er en realitet, kan de andre partier derfor få svært ved at få indflydelse.
- Det bliver spændende at se, om det her bliver en flertalsregering, der bare kommer til at køre sin egen dagsorden mere eller mindre, og som siger: Her har I regeringens forslag, og så kan det da godt være, at I kan få ændret to kommaer hist og her, men det er grundlæggende det, vi kommer til at stemme igennem i Folketingssalen, siger han.
Splittet opposition
Selvom den nye flertalsregering i princippet kan vedtage al sin politik helt uden om de andre partier, tror politisk kommentator Hans Engell ikke, at det bliver arbejdsgangen de næste fire år.
- I begyndelsen vil det sikkert blive et koldt og hårdt liv uden venner. Men i dansk politik og på Christiansborg går alle ikke rundt og hader hinanden i fire år. Partierne kommer til at skulle samarbejde med og finde hinanden, siger Hans Engell.
Det kan imidlertid blive svært i et nyt politisk landskab, hvor oppositionen er splittet op i to – eller måske flere – oppositioner til højre og venstre for midten, fortæller professor Rune Stubager.
- Deres problem er, at de i udgangspunktet er mere uenige med hinanden, end de er med regeringen. De andre har ikke flertal for at vælte regeringen, men kan heller ikke blive enige om et alternativ. Derfor er de ikke så stor en trussel mod regeringen.
Reformer kræver solidt flertal
Flertalsregeringen er da også fordelagtig i lyset af de store reformer, som den nye SVM-regering drømmer om at gennemføre.
Mindretalsregeringer er nemlig mere sårbare over for udsving.
Eksempelvis partier, der hopper ind og ud af aftaler på grund af utilfredshed med det ene eller det andet, fortæller Hans Engell:
- Du er nødt til at sikre dig et stabilt, solidt flertal, som kan bære de store ting igennem og skuldre nogle besværlige beslutninger. Og det er dét, der har været både Mette Frederiksens, Lars Løkke Rasmussens og Jakob Ellemann-Jensens overvejelser.
Hør Hans Redder forklare regeringsgrundlaget i TV 2s nyhedspodcast 'Dato'