Mette Frederiksen bryder gammel rekord – nu kan der blive brug for nødløsninger
Det kan give nye udfordringer, hvis regeringsforhandlingerne fortsætter med at trække ud. For eksempel med nytårstalen.
Det tog Anker Jørgensen 35 dage at danne en regering i 1975. Indtil i går, tirsdag, var det efterkrigstidens længste regeringsdannelse.
Men nu har Mette Frederiksen (S) altså slået rekorden.
Det er 36 dage siden, at hun blev udpeget som kongelig undersøger, og Danmark har som bekendt stadig ikke fået en ny regering.
Mandag fortalte Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, at det ser ud til, at han og Mette Frederiksen "kan nå hinanden på nogle stræk". Men han understregede også, at der fortsat er tale om, "hvis" S og V går i regering sammen – ikke "når".
Tirsdag kom der også livstegn fra Socialdemokratiets formand. I et opslag på Facebook medgav Mette Frederiksen, at "det er et stort brød", de har slået op ved at forsøge at danne en regering henover midten.
- Om vi lykkes, ved jeg ikke endnu. Men jeg er optimistisk og håbefuld, skrev hun.
Den kongelige undersøger forhandler stadig med et meget bredt felt af partier, der udover Venstre består af SF, Radikale Venstre, Moderaterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Så der er efter alt at dømme stadig lang vej endnu. Dermed kan der blive brug for nogle nødløsninger.
Kan blive nødvendigt med midlertidig lov
Den fungerende regering har allerede varslet Folketingets partier om, at den anser det som "potentielt vanskeligt" at nå en vedtagelse af en finanslov for 2023 inden årets udgang.
Dermed kan det blive nødvendigt at vedtage en “midlertidig bevillingslov” – ellers kan man hverken opkræve skatter eller udbetale løn til offentligt ansatte fra 1. januar.
Og så er der den traditionsrige nytårstale.
Hvem skal se direkte ind i kameraet fra stuen på Marienborg og tale til danskerne 1. januar? En tale, hvor statsministeren plejer at se tilbage på året, der er gået, men også frem mod det kommende år og fortælle, hvad regeringen vil arbejde på.
Det kan selvsagt blive svært, hvis der ikke er enighed om en regering endnu.
Ingen fortilfælde
Ifølge TV 2s tidligere mangeårige politiske redaktør Kaare R. Skou vil det være "en helt ny situation", hvis der ikke er dannet en regering til den tid, og vi dermed kun har en fungerende statsminister.
- Det er aldrig nogensinde sket i Danmarkshistorien, lige så længe vi har haft regeringer – det vil sige siden 1849 – at der ikke har siddet en rigtig statsminister ved et årsskifte, siger han.
Dermed er der heller ingen fortilfælde at skele til, når man skal finde ud af, hvad der i så fald skal ske med nytårstalen.
Statsministeriet har endnu heller ingen kommentar til, hvordan man i så fald vil gribe situationen an.
Kort tale uden politik
Det er ifølge Statsministeriet sket fem gange tidligere, at der ikke er holdt en nytårstale. Én gang på grund af sygdom (1960), tre gange på grund af "politisk spærretid" op til et folketingsvalg (1968, 1975 og 1984), og en enkelt gang (1972) blev der holdt en "nytårssamtale" i stedet for en tale.
Men den løsning kan den politiske kommentator Hans Engell slet ikke se for sig.
- Det vil være virkelig mærkeligt, hvis der ikke holdes en tale. Så formentlig vil hun (fungerende statsminister, Mette Frederiksen, red.) vælge at holde en kort tale, hvor hovedbudskabet er at sige "godt nytår" til danskerne, siger han.
Hans Engell understreger, at forhandlingsparterne regner med at have en regering på plads, inden det kommer så vidt. Men hvis landet kun har en fungerende regering til nytår, så vil det naturlige være, at den fungerende statsminister holder en meget kort og nøgtern tale, blottet for politik.
- Altså en tale, hvor hun siger, at vi befinder os der, hvor der er forhandlinger om dannelsen af en ny regering. Så hun siger nogle jævne ord om året, der er gået, mærkedagene og de store ting, danskerne har stået overfor, og så holder sig fra alt, der har noget med politik at gøre, lyder buddet fra Hans Engell.
Tradition siden 1946
Nytårstalen blev holdt første gang i 1940 af daværende statsminister Thorvald Stauning (S). Det var dog først fra 1946, at det blev en fast opgave for statsministeren at holde nytårstale hvert år – først i radioen og siden på tv.
Talen holdes altid i statsministerens embedsbolig på Marienborg i Kongens Lyngby, hvor den bliver optaget et par dage før nytårsaften. Talen sendes altså ikke direkte ligesom dronningens tale nytårsaften.
Langt de fleste taler kan ses på Statsministeriets hjemmeside.