Politik

I årevis har S og V dyrket deres uenighed – men 8 ud af 10 gange stemmer de ens

Der er kun ét parti, som Venstre-folkene er mere enige med end Socialdemokratiet.

Med hastige skridt nærmer vi os i disse dage rekorden for, hvor længe Folketingets partier historisk har været om at danne en regering – og flere peger på, at det for første gang siden 1978 kan ende med en SV-regering.

Dengang var det den daværende socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen, som slog pjalterne sammen med Venstres formand, Henning Christophersen.

Deres regering holdt dog kun i 14 måneder. Så var samarbejdet mellem de to partier uigenkaldeligt styrtet i grus.

Siden har de ikke forpasset muligheden for at lægge afstand til hinanden og vise, hvor store forskelle der er på deres politik og respektive statsministerkandidater.

En gennemgang af afstemningerne i folketingssalen, som TV 2 har lavet, viser imidlertid, at Venstre og Socialdemokratiet har været enige i hele 82 procent af afstemningerne i den seneste regeringsperiode.

S og V skal gå efter en SV-regering uden andre

Jesper Claus Larsen, direktør i Electica

V er kun mere enige med K

Socialdemokratiet er dermed det parti, som Venstre stemmer næstmest med – kun slået af Det Konservative Folkeparti, som stemmer det samme som Venstre ni ud af 10 gange af de i alt 1058 endelige vedtagelser.

Opgørelsen viser samtidig, at kun SF og Radikale Venstre er mere enige med Socialdemokratiet end Venstre.

Så hvorfor har Socialdemokratiet og Venstre i årevis ført kampagner om deres forskelle?

Det skyldes, at de begge kæmper om at få statsministerposten, siger Jesper Vestergren, politisk analytiker på TV 2.

- Når man gør det, er man nødt til i en valgkamp at tegne uenighederne mellem partierne op. De er jo på mange måder arvefjender og har været det nærmest altid. Derfor har de også en interesse i at tale uenighederne op, så forskellen mellem de to står klart, siger han og tilføjer:

- De har to forskellige ideologiske ståsteder. Det gør jo, at de naturligt ser forskelligt på, hvordan samfundet skal drives. Det lader til, at de på mange måder er enige i analysen af, hvad udfordringerne er de kommende år. Opgaven er at lave et kompromis, hvor man også er enige om, hvordan man løser de udfordringer.

Herunder kan du se et par klassiske kampagner, der fokuserer på de politiske forskelle mellem Venstre og Socialdemokratiet.

Bør gå efter ren SV-regering

Venstre og Socialdemokratiet må altså lægge "arvefjende"-retorikken bag sig, hvis de de skal få enderne til at mødes i et regeringssamarbejde.

At dømme efter stemmehistorikken er der ifølge Jesper Claus Larsen, direktør i analysebureauet Electica, en "reel mulighed" for, at det kan lade sig gøre, og at "en SV-regering kan være arbejds- og levedygtig".

De skal være enige om det hele. Man kan ikke stemme forskelligt i en regering

Christoffer Green-Pedersen, professor i Statskundskab på Aarhus Universitet

Men så snart der kommer andre partier med i kabalen, bliver uenighederne markant større.

- Ser vi isoleret på vedtagelserne, kan det blive svært for eksempelvis SF at sidde i regering med Venstre og omvendt, siger Jesper Claus Larsen og tilføjer:

- Skulle jeg lave en helt overordnet konklusion, så ville det være, at S og V skal gå efter en SV-regering uden andre partier.

Den afgørende uenighed

Spørger man Christoffer Green-Pedersen, professor i Statskundskab på Aarhus Universitet, er det dog ikke den store enighed, der er mest interessant.

Den afspejler blot, at der vedtages en lang række "forholdsvis ukontroversielle" love i det danske Folketing, siger han.

Det interessante er tværtimod de små 20 procent af afstemningerne, hvor V og S har stemt forskelligt.

- Udfordringen ved at skulle i regering sammen er, at så skal de ikke være enige om 80 procent – de skal være enige om det hele. Man kan ikke stemme forskelligt i en regering, siger Christoffer Green-Pedersen til TV 2.

I listerne herunder har TV 2 samlet en række af de områder, hvor Venstre og Socialdemokratiet er hhv. uenige og enige.

  • Gymnasieaftalen

    V er indædt modstander af "tvangsfordelingen" af gymnasieelever, som kan betyde, at unge får længere transporttid, skilles fra deres venner og mister deres frie valg.

    S aftalte sidste år med et flertal i Folketinget at fordele gymnasieelever efter, hvor meget deres forældre tjener. Den tvungne fordeling skal modvirke gymnasier med en skæv elevsammensætning – reelt rene indvandrergymnasier.

  • Advokatundersøgelse

    Venstre ønsker en uvildig advokatundersøgelse af Minkkommissionens beretning. Den skal vurdere, om Mette Frederiksen (S) kan stilles til ansvar i en mulig rigsretssag. Kommissionen har nemlig ikke lavet en vurdering af, om der er "grov uagtsomhed" i forbindelse med statsministerens rolle i sagen.

    Minkkommissionen konkluderede, at Statsministeriet har handlet "meget kritisabelt", og at statsminister Mette Frederiksen (S) “objektivt set” udtalte sig “groft vildledende" – dog uden at være klar over det. Det vurderes, at statsministeren "subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil". Derfor mener S, at der ikke er behov for en advokatundersøgelse.

  • Kontanthjælpsloftet

    Det skal kunne betale sig at arbejde i Danmark, lyder en af V's faste paroler. Derfor ønsker partiet at genindføre kontanthjælpsloftet, der begrænser, hvor meget man kan få i offentlige ydelser, når man er i kontanthjælpssystemet.

    S afskaffede kontanthjælpsloftet i juni. Det var ifølge beskæftigelsesministeren for uigennemskueligt og ramte særligt børnefamilier.

  • Ørsted

    V foreslog under valgkampen at sælge statens andel af Ørsteds internationale havvindmølleforretning. Det er en del af finansieringen til partiets såkaldte grønne 2030-plan.

    S afviser klart at sælge en del af Ørsted. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) kaldte forslaget “meget bekymrende”. - Det er ikke en tid til at gamble med så vigtig en del af vores grønne energiinfrastruktur, sagde han.

  • Skattelettelser

    Skattelettelser har i årevis været en mærkesag for V. I denne valgkamp agiterede partiet for skattelettelser i bunden. Det vil V bruge 8,7 milliarder på.

    S plejer ikke at tale så meget om skattelettelser, men under denne valgkamp kom S med et forslag om skattelettelser i bunden for fire milliarder.

  • Rwanda

    V er i høj grad enig med S i asylsystemets udfordringer, men har været skeptisk overfor, om Rwanda-planen er realistisk. V var med i den oprindelige aftale, der gav regeringen hjemmel til at afsøge mulighederne.

    S mener, at de store udfordringer på asylområdet kan løses ved at lave et modtagecenter i nærområdet – mere specifikt i det centralafrikanske land Rwanda.

  • Arne-pension

    V har været indædt modstander af Arne-pensionen, men partiet erkender nu, at “den er kommet for at blive”, som Ellemann udtrykte det. Der er et markant flertal for ordningen på tværs af rød og blå blok, og V vil ikke skabe uro om pensionen.

    S gik i 2019 til valg på ønsket om en ret til tidligere tilbagetrækning for nedslidte med over 40 år på arbejdsmarkedet bag sig. Aftalen om Arne-pensionen blev indgået i 2020 og trådte i kraft 1. januar 2022.

  • Det demografiske træk

    V mener, at de offentlige udgifter bør følge det demografiske træk – at pengene skal følge med, når der bliver flere børn og ældre i Danmark.

    S mener, at de offentlige udgifter bør følge det demografiske træk – at pengene skal følge med, når der bliver flere børn og ældre i Danmark.

  • CO₂-afgift

    Det gamle landmandsparti har længe været tilbageholdende over for en CO₂-afgift, da partiet frygtede, at det ville sende arbejdspladser ud af landet. Under valgkampen meldte V dog, at partiet nu også bakker op om en CO₂-afgift på landbruget med det krav, at det ikke må koste arbejdspladser.

    Socialdemokratiet kom under valgkampen med et klimaudspil, der foreslog en CO₂-afgift på landbruget.

  • Akutpakke

    V foreslog under valgkampen en akutpakke til det trængte sundhedsvæsen. En akutpakke skal ifølge V indeholde ekstra tillæg til blandt andet sygeplejersker, og det skal være nemmere for udenlandsk sundhedspersonale at komme til at arbejde i det danske sundhedsvæsen.

    S foreslog under valgkampen en akutpakke til det trængte sundhedsvæsen. En akutpakke skal ifølge S indeholde ekstra tillæg til blandt andet sygeplejersker, og det skal være nemmere for udenlandsk sundhedspersonale at komme til at arbejde i det danske sundhedsvæsen. Dertil vil S lave et mere permanent lønløft af visse faggrupper.

  • Jobcentre

    V vil afskaffe alle jobcentre og bygge beskæftigelsessystemet op igen på ny.

    S har ikke været lige så kontant som V, men mener, at beskæftigelsessystemet skal gentænkes.

Hør mere om Venstre og Socialdemokratiets lange kamp fra fjender til venner i TV 2s nyhedspodcast Dato