Politik

49 lovforslag er strandet på grund af regeringsforhandlinger

Når der udskrives folketingsvalg, bortfalder de lovforslag, der ikke er færdigbehandlede. De kan kun vedtages, hvis de stilles igen.

Forhandlingerne om en ny regering har nu snart stået på en måned og nærmer sig med hastige skridt Danmarkshistoriens længste.

Den fungerende regering har allerede stillet forslag om en såkaldt midlertidig bevillingslov, fordi socialdemokraterne anser det som "potentielt vanskeligt" at nå en vedtagelse af en finanslov for 2023 inden årets udgang.

Men finansloven er langt fra den eneste lov, som Folketinget skulle have vedtaget før årsskiftet.

Tværtimod er samlet 49 lovforslag bortfaldet, fordi Folketinget er sat på ny. Herunder forslaget om en forlængelse af det midlertidige børnetilskud, som ved en førstebehandling i Folketinget tirsdag blev forkastet.

Ny regering skal "samle op"

Tilskuddet blev vedtaget i 2019 af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten for at hjælpe udsatte familier, hvor en eller begge forældre er på kontanthjælp.

Siden er det flere gange blevet forlænget, og så sent som 5. oktober fremsatte socialdemokraterne igen et lovforslag om en forlængelse.

Da det bortfaldt på grund af folketingsvalget, fremsatte Enhedslisten det på ny. Men her valgte Socialdemokratiet at stemme nej med den begrundelse, at "der skal dannes en ny regering", før der kan "samles op", som fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard formulerede det.

- En forretningsregering tager kun stilling til det allermest nødvendige for driften af landet. Den udvikler ikke ny politik og diskuterer ikke konkrete lovforslag i Folketingssalen, sagde Hummelgaard under lovforslagets førstebehandling i Folketingssalen tirsdag:

- Det betyder også, at regeringen og jeg selv ikke kan gå ind i en diskussion af forslaget.

Fra 0 til 81 bortfaldne lovforslag

Vi skal tilbage til folketingsvalget i 2005 for at se flere bortfaldne lovforslag end ved denne valgudskrivelse.

Dengang bortfaldt 81 lovforslag, mens der ved de efterfølgende valg bortfaldt henholdsvis 30, 0, 36 og 31 lovforslag.

I listen herunder kan du se fem af de mest markante lovforslag, som skulle være vedtaget i den forgangne valgperiode, men nu er bortfaldet. Skal lovforslagene føres ud i livet, kræves det, at de stilles på ny.

Fem af de strandede lovforslag

  1. Forlængelse af børnetilskud

    Familier med børn under 15 år har siden januar 2020 fået udbetalt et skattefrit tilskud, hvis en eller begge forældre er berørt af kontantshjælpsloftet og/eller SHO-ydelse (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse). 

    Tilskuddet blev første gang udbetalt i januar 2020 med tilbagevirkende kraft fra august 2019.

    Hvis ikke politikerne får stemt en forlængelse af tilskuddet igennem inden jul, risikerer kontanthjælpsfamilierne at stå uden tilskud fra marts 2023. 

  2. Kompensation til beboere tæt på udrejsecentret Kærshovedgård

    Fra 1. januar skulle personer, der ejer og bor mellem 500 og 1000 meter fra Kærshovedgård, tilbydes engangskompensation på 150.000 kroner. 

    Ejer og bor man mellem 1000 og 1500 meter fra Kærshovedgård, skulle man tilbydes 50.000 kroner. 

    Forslaget blev fremsat 5. oktober 2022, men folketingsvalget satte en stopper for den videre behandling. 

  3. Forlængelse af forsøg med sociale frikort

    Et forsøg med såkaldte sociale frikort gør, at borgere med "særlige sociale problemer" i dag kan tjene 20.000 kroner årligt uden at blive trukket i sociale ydelser. 

    Forsøgsperioden udløber ved årsskiftet, men et politisk flertal har fremsat et lovforslag om at forlænge ordningen i yderligere to år. 

  4. Barnets lov

    I maj 2021 blev et politisk flertal enige om aftalen 'Børnene først'. Herunder hørte indførelsen af en ny lov med titlen 'Børnenes lov'. 

    Loven skulle overordnet "samle reglerne om støtte og hjælp til børn og unge med behov for særlig støtte ét sted". Men den indebar også en række nye bestemmelser. 

    Blandt andet vil børn fra ti år få selvstændig partsstatus, hvilket betyder, at de vil få mulighed for selv at klage til Ankestyrelsen over en afgørelse om anbringelse, hjemgivelse eller ændret anbringelsessted – og dermed få en ”second opinion”. 

    Loven var sat til at træde i kraft 1. april 2023. 

  5. Ændring af lov om social service

    Fra 1. januar 2023 skulle borgere med "hastigt fremadskridende sygdom" have mulighed for at få tildelt hjælp og økonomisk støtte så snart, borgeren har ansøgt ved kommunen. 

    Lovforslaget blev fremsat 6. oktober 2022.