Frederiksen og Ellemann er enige om meget – men fire punkter skiller dem ad

Skattelettelser har i årevis været en mærkesag for V. I denne valgkamp agiterede partiet for skattelettelser i bunden. Det vil V bruge 8,7 milliarder på.

S plejer ikke at tale så meget om skattelettelser, men under denne valgkamp kom S med et forslag om skattelettelser i bunden for fire milliarder.

V er i høj grad enig med S i asylsystemets udfordringer, men har været skeptisk overfor, om Rwanda-planen er realistisk. V var med i den oprindelige aftale, der gav regeringen hjemmel til at afsøge mulighederne.

S mener, at de store udfordringer på asylområdet kan løses ved at lave et modtagecenter i nærområdet – mere specifikt i det centralafrikanske land Rwanda.

V har været indædt modstander af Arne-pensionen, men partiet erkender nu, at “den er kommet for at blive”, som Ellemann udtrykte det. Der er et markant flertal for ordningen på tværs af rød og blå blok, og V vil ikke skabe uro om pensionen.

S gik i 2019 til valg på ønsket om en ret til tidligere tilbagetrækning for nedslidte med over 40 år på arbejdsmarkedet bag sig. Aftalen om Arne-pensionen blev indgået i 2020 og trådte i kraft 1. januar 2022.

V mener, at de offentlige udgifter bør følge det demografiske træk – at pengene skal følge med, når der bliver flere børn og ældre i Danmark.

S mener, at de offentlige udgifter bør følge det demografiske træk – at pengene skal følge med, når der bliver flere børn og ældre i Danmark.

Det gamle landmandsparti har længe været tilbageholdende over for en CO₂-afgift, da partiet frygtede, at det ville sende arbejdspladser ud af landet. Under valgkampen meldte V dog, at partiet nu også bakker op om en CO₂-afgift på landbruget med det krav, at det ikke må koste arbejdspladser.

Socialdemokratiet kom under valgkampen med et klimaudspil, der foreslog en CO₂-afgift på landbruget.

V foreslog under valgkampen en akutpakke til det trængte sundhedsvæsen. En akutpakke skal ifølge V indeholde ekstra tillæg til blandt andet sygeplejersker, og det skal være nemmere for udenlandsk sundhedspersonale at komme til at arbejde i det danske sundhedsvæsen.

S foreslog under valgkampen en akutpakke til det trængte sundhedsvæsen. En akutpakke skal ifølge S indeholde ekstra tillæg til blandt andet sygeplejersker, og det skal være nemmere for udenlandsk sundhedspersonale at komme til at arbejde i det danske sundhedsvæsen. Dertil vil S lave et mere permanent lønløft af visse faggrupper.

V vil afskaffe alle jobcentre og bygge beskæftigelsessystemet op igen på ny.

S har ikke været lige så kontant som V, men mener, at beskæftigelsessystemet skal gentænkes.

V er indædt modstander af "tvangsfordelingen" af gymnasieelever, som kan betyde, at unge får længere transporttid, skilles fra deres venner og mister deres frie valg.

S aftalte sidste år med et flertal i Folketinget at fordele gymnasieelever efter, hvor meget deres forældre tjener. Den tvungne fordeling skal modvirke gymnasier med en skæv elevsammensætning – reelt rene indvandrergymnasier.

Venstre ønsker en uvildig advokatundersøgelse af Minkkommissionens beretning. Den skal vurdere, om Mette Frederiksen (S) kan stilles til ansvar i en mulig rigsretssag. Kommissionen har nemlig ikke lavet en vurdering af, om der er "grov uagtsomhed" i forbindelse med statsministerens rolle i sagen.

Minkkommissionen konkluderede, at Statsministeriet har handlet "meget kritisabelt", og at statsminister Mette Frederiksen (S) “objektivt set” udtalte sig “groft vildledende" – dog uden at være klar over det. Det vurderes, at statsministeren "subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil". Derfor mener S, at der ikke er behov for en advokatundersøgelse.

Det skal kunne betale sig at arbejde i Danmark, lyder en af V's faste paroler. Derfor ønsker partiet at genindføre kontanthjælpsloftet, der begrænser, hvor meget man kan få i offentlige ydelser, når man er i kontanthjælpssystemet.

S afskaffede kontanthjælpsloftet i juni. Det var ifølge beskæftigelsesministeren for uigennemskueligt og ramte særligt børnefamilier.

V foreslog under valgkampen at sælge statens andel af Ørsteds internationale havvindmølleforretning. Det er en del af finansieringen til partiets såkaldte grønne 2030-plan.

S afviser klart at sælge en del af Ørsted. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) kaldte forslaget “meget bekymrende”. - Det er ikke en tid til at gamble med så vigtig en del af vores grønne energiinfrastruktur, sagde han.