Baglandets stående bifald gav Ellemann mandatet, som Løkke aldrig fik
For små fire år siden stod Lars Løkke Rasmussen så godt som alene med idéen. Lørdag lugtede den af allemandseje ved Venstres landsmøde.
Symbolikken syntes næsten for tyk, da Venstres landsmøde lørdag morgen blev skudt i gang med sangen '2000 meter i frit fald'.
For tilslutningen i meningsmålingerne under Jakob Ellemann-Jensens formandstid har til tider været derhenad.
Og ved det netop overståede folketingsvalg blev partiet tæt på halveret, og folketingsgruppen tæller nu 20 mandater færre end ved valget i 2019.
Dengang sad Lars Løkke Rasmussen for bordenden. Men han formåede under den forudgående valgkamp at gøre sig selv umådeligt upopulær blandt dele af sit daværende parti, da han i en hemmeligholdt bog pludselig "satte døren på klem" for en SV-regering.
Det var ”dødssygt”, har Venstre-nestor Claus Hjort Frederiksen sagt. For man ”kan jo ikke have planlagt en kampagne, hvor Venstre er Socialdemokratiets hovedfjende, for så pludseligt at gå ind for noget andet”.
Ikke desto mindre er det lige præcis, hvad Jakob Ellemann-Jensen lørdag lagde an til at gøre.
Til en modtagelse fra baglandet, som forgænger Løkke måtte nøjes med at drømme om.
Et indflydelsesparti
Jakob Ellemann-Jensen vidste godt, at situationen var "speciel". At de uafklarede spørgsmål var mange.
Men Venstre-formanden bad alligevel om medlemmernes tålmodighed.
For efter ugers talen udenom, når journalisterne har spurgt til muligheden for at indgå i en bred regering, gjorde Jakob Ellemann-Jensen det nu klart:
Han vil "følge op på mulighederne" for et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet.
Det er både det "naturlige" og "ansvarlige" at gøre, når Socialdemokratiet - med Ellemanns ord - nu lægger "op til at føre en helt ny politisk kurs" med skattelettelser og reformer.
- For Venstre er og bliver et indflydelsesparti, slog Ellemann fast fra landsmødescenen og høstede klapsalver, om end de var mere afmålte end euforiske.
Uro i blå stue
Blandt de 1400 medlemmer og delegerede i Herning lørdag gik én ting igen, som man fristes til opsummere med: Hvad formanden gør, er altid det rigtige.
Ja, selv fra Jens Nicolai Vejlgaard, som også er kendt som "oprørslederen fra Hvide Sande".
Det var ham, som efter valget i 2019 ringede til Lars Løkke Rasmussen og bad ham om at gå af - blandt andet på grund af Løkkes pludselig meldinger om et regeringssamarbejde med socialdemokraterne.
Nu, hvor Ellemann på samme vis sætter døren på klem, lyder det:
- Jeg har 100 procent tillid til, at det, han gør, er det rigtige. Siger han højre, gør vi det, siger han venstre, gør vi det.
Men under den partipolerede overflade ulmede alligevel et par advarsler. Blandt andet fra den delegerede Ove Møller Bek fra Skive, som frygter, at Venstre frasiger sig indflydelse ved at gå i regering med Socialdemokratiet.
- Med Mette Frederiksen som statsminister har vi ingen plads i regeringen, siger han til TV 2.
Hos Mette Lene Jensen, delegeret i Helsingør, går bekymringen i højere grad på, at et regeringssamarbejde vil koste Ellemann muligheden for at blive statsminister efter næste valg.
- Hvordan vil vi kunne argumentere imod den siddende regering, hvis vi selv er med i den?, spørger hun og tilføjer:
- Jeg er også bange for, at vi laver uro i blå stue på den måde.
Billedet herunder er fra Jakob Ellemann-Jensens profil på Instagram. Billedet er delt på valgudskrivelsesdagen 5. oktober.
Løsrivelse fra "den blå familie"
Skulle uroen på "blå stue" indtræffe, er det dog ikke nødvendigvis Jordens undergang, måtte man forstå på Ellemann lørdag. Han ser nemlig ikke længere "et samlet borgerligt projekt", sagde han i sin tale, og derfor skal Venstre nu "stå i egen ret".
Om løsrivelsen fra "den blå familie", som Ellemann kontinuerligt har betegnet blokken de seneste år, ender med et nyt SV-parløb, vides endnu ikke.
Men landsmødet vidnede om et parti, som tilsyneladende pludselig føler sig tryg i samtalen om et muligt regeringssamarbejde over midten.
Den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen opfordrede til seriøse regeringsforhandlinger med S og noterede sig, at Ellemann nu havde fået baglandets opbakning til netop det.
Medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard gik så langt som til at tale om, hvad der til den tid bør skrives ind i et regeringsgrundlag.
Og Claus Hjort Frederiksen, som i 2019 så Lars Løkke Rasmussens SV-tanker som "dødssyge", opfordrede nu pludselig Ellemann til at klø på med "energiske" forhandlinger:
- Det afgørende for, om Venstre går i regering eller ej, vil være, hvor håndfaste garantier socialdemokraterne vil give, sagde han.
Ståede bifald tolket som mandat
Selvom regeringsforhandlingerne naturligt var det altoverskyggende tema ved Venstres landsmøde, bar stemningen også tydeligt præg af det valgresultat, som fortsat ligger smertefuldt friskt i erindringen.
Den kunne dårligt andet, når der ved langbordene sad 20 medlemmer, som 1. november måtte forlade deres pladser i Folketinget.
Flere af dagens taler kredsede da også netop om den skuffelse, der ramte alle dele af partiet, da valgresultatet lå klart. Selv formanden bed under sin tale mærke i, at VU'ernes jubelråb plejede at lyde med mere kraft end nu.
Folketingsmedlem Morten Dahlin beskrev fra scenen, hvordan det havde "gjort ondt" på ham, da Folketinget tirsdag blev sat.
For hvor der plejede at sidde kollegaer fra Venstre på rækkerne i folketingssalen, sidder der nu danmarksdemokrater, socialdemokrater og moderater. Det var en "mavepuster", stemte politisk ordfører Sophie Løhde i.
Skuffelsen blev dog afløst af optimisme, da Jakob Ellemann-Jensen afsluttede sin tale og modtog det obligatoriske stående bifald. For denne gang lå der mere i klapsalverne end anerkendelse af partiformandens talegaver.
Applausen tydeliggjorde baglandets accept og gav Ellemann mandat til at afsøge muligheden for at gå i regering med Socialdemokratiet.
Sådan blev det i hvert fald tolket af både Anders Fogh Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen selv.
Om det sætter skred i regeringsforhandlingerne, må tiden vise. Måske vi bliver en anelse klogere, når Ellemann og de andre partiledere tirsdag sætter kurs mod Marienborg for at deltage i et fælles temamøde om udenrigs- og sikkerhedspolitik.