Vælgere forlod Venstre ved valget – her er, hvor de gik hen
48 procent af Moderaternes vælgere kom fra Venstre.
Jakob Ellemann-Jensen havde selv talt sig frem til det på valgaftenen.
- Sammen ville det, man kunne kalde "det forenede Venstre", få omkring 30 procent af stemmerne, sagde Venstres formand i sin tale til partiets valgfest, der reelt mindede mere om et gravøl.
For Venstre gik 10,1 procentpoint tilbage ved valget 1. november. Det dårligste valgresultat siden 1988. Og det er blandt andet de to tidligere Venstre-profiler Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjbergs skyld.
Det viser en analyse af vælgervandringerne ved valget, som Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken.
Tallene viser, at det især er Moderaterne og Danmarksdemokraterne, der vandt Venstre-vælgernes kryds denne gang.
- Det er ret markante vælgervandringer især hos de blå partier, siger TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren.
Venstre er kløvet i tre dele
Det er "logisk", mener han, at Løkke og Støjberg har taget en stor del af deres vælgere med over i deres nye partier.
- Siden valget i 2019 er Venstre kløvet i tre. Højrefløjen er skallet af til Danmarksdemokraterne, Lars Løkke er løbet med venstrefløjen af partiet, og nu står Jakob Ellemann tilbage med et noget mindre og meget smallere Venstre, siger Jesper Vestergren.
Analytikeren hæfter sig ved, at hvis man lægger de tre partier sammen, så ville det være det suverænt største parti i folketingssalen med 30,7 procent af stemmerne.
Men sådan gik det som bekendt ikke.
Et nyt frisk pust i dansk politik
12 procent af dem, der stemte Venstre ved forrige valg i 2019 satte denne gang deres kryds ved Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne.
Af det nye partis vælgere kom 33 procent fra Venstre, mens næsten halvdelen, 43 procent, kom fra Dansk Folkeparti.
Ikke så overraskende for et parti, der overvejende består af tidligere DF'ere.
- Når DF har været igennem en turbulent periode og er et parti i krise, er det helt naturligt, at mange af vælgerne har forladt partiet og søgt over til Inger Støjberg, siger den politiske analytiker.
- Hun bliver på mange måder set som et nyt frisk pust i dansk politik. Det har sikkert også hjulpet med at tiltrække mange af de frafaldne DF’ere.
"Spøjs" tendens
Hos det andet parti med en tidligere Venstre-profil i front, nemlig Moderaterne, kom 48 procent af det nye partis vælgere fra at have stemt Venstre ved valget i 2019.
15 procent kom fra sidemanden på den politiske midte, Radikale Venstre, og måske mest overraskende kom 12 procent af Moderaternes vælgere fra Socialdemokratiet.
Det er "spøjst", bemærker Jesper Vestergren, idet Mette Frederiksen (S) også har været midtersøgende under valgkampen.
- Det kan sagtens være dem, der ikke tror på, at hun reelt mente det, da hun sagde, at hun vil forsøge at danne en regering henover midten, siger han.
LA gik frem på bekostning af V og K
Liberal Alliance fik også en luns af byttet. 11 procent af V-vælgerne fra forrige valg satte denne gang deres kryds ved LA.
Forklaringen på dén tendens er, ifølge Jesper Vestergren, at Venstre på mange måder søgte mod midten under valgkampen, hvorfor vælgere med et mere liberalt sindelag formentlig gik til Vanopslagh for et mere fuldtonet liberalt parti.
35 procent af dem, der stemte LA ved dette valg, kom fra Venstre.
16 procent kom fra Det Konservative Folkeparti.
Det er formentlig vælgere, der har mistet tilliden til K-formanden Søren Pape (K) på grund af de møgsager, han var igennem i valgkampen, mener Jesper Vestergren.
Og så vil der også være nogen, der er skiftet af politiske årsager.
- De konservative bakkede jo meget på deres skatteplan og understregede, at ønsket om at fjerne topskatten først er på lang sigt. Hvis man virkelig gerne vil afskaffe topskatten, så får man en klarere profil hos LA end hos Konservative, siger han.
Analysen af vælgervandringer er baseret på 6.207 web-interviews gennemført 1.og 2. november af Megafon.
Venstre holder landsmøde i weekenden, hvor Jakob Ellemann-Jensen lørdag formiddag vil holde sin formandstale.