V-borgmestre støtter bred regering: Ellemann står over for uhyggeligt svært valg, vurderer politisk redaktør
Mens regeringsforhandlinger er i fuld gang på Christiansborg, ser flere venstreborgmestre positivt på at indgå i regering med Socialdemokratiet.
Drømmen var, at Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen efter et valg skulle sætte sig for bordenden i Statsministeriet.
Men efter at de borgerlige partier Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti kun til sammen kan mønstre 72 mandater, er den drøm hos flere af landets venstreborgmestre blevet afløst af en tanke, der for blot få uger siden var nærmest utænkelig:
Venstre som en del af en socialdemokratisk ledet regering.
Borgmestre bakker op om bred regering
Berlingske Tidende har været i kontakt med 23 af Venstres i alt 35 borgmestre.
Her er ti åbne over for eller direkte tilhængere af, at Venstre går i regering med Socialdemokraterne, mens otte siger, at de støtter Jakob Ellemann-Jensen, uanset hvilken beslutning han og partiets forhandlere når frem til.
Tre har ingen kommentarer, mens kun to er decideret skeptiske over for ideen.
Ellemann lytter til borgmestrene
Dagens udmelding fra venstreborgmestrene er bestemt ikke ligegyldig for Jakob Ellemann-Jensen og Venstres folketingsgruppe, vurderer TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.
- Udtalelserne fra borgmestrene illustrerer, at Ellemann ikke vil få hele partiet på nakken, hvis han vælger at gå med i regering. Måske snarere tværtimod. Kritikken internt kan ende med at blive større, hvis han ikke gør det, siger Hans Redder.
Borgmestrene er ifølge den politiske redaktør på linje med folketingsgruppen, hvor flere og flere de seneste uger er begyndt at se fordele ved at være med i regering end ved at stå udenfor.
Det historisk dårlige valg for hele blå blok – og for Venstre i særdeleshed – har derfor sat tanker i gang, både i folketingsgruppen og i baglandet.
- Både Socialdemokratiet og Venstre er indflydelsespartier. Så i Venstre har man det svært ved udsigten til i en lang periode fremover ikke at få afgørende indflydelse, siger Hans Redder.
Ensom beslutning
Hvis regeringsforhandlingerne ender med en regering, hvor både Socialdemokratiet og Venstre er med, vil det være historisk. Det er ikke sket siden 1978, og dengang voksede uenighederne sig hurtigt så store, at en ny regering måtte dannes efter kun 14 måneder.
Om vi igen får en sådan regering at se, tør Hans Redder ikke komme med et klart svar på.
- Det er alt for tidligt at sige, hvor det ender, og jeg tror faktisk ikke engang, at toppen i Venstre kan vurdere, hvad der på nuværende tidspunkt er mest sandsynligt, siger han.
Og selvom partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, selvfølgelig lytter til sit bagland, er det ikke her, den endelige beslutning tages.
- Venstre er et parti med et stærkt bagland, som man ikke bare kan ignorere. Men i sidste ende bliver det en ensom beslutning, som Ellemann kommer til at tage sammen med sine allertætteste, siger han.
Hovedemne på landsmødet
Netop spørgsmålet om, hvorvidt Venstre skal gå med i en kommende regering, vil fylde på partiets landsmøde i weekenden, forudser Hans Redder.
- Det kommer til at fylde i krogene og i baren, da det klart er det største spørgsmål, partiet står overfor. Men jeg tror ikke, det kommer til at fylde meget på talerstolen, siger han.
For Ellemann er landsmødet et oplagt sted at vejre stemningen i partiet, og derfor vil han ifølge Hans Redder da også have antennerne ude.
- Men det bliver ikke på landsmødet, at beslutningen bliver taget, siger han.
Svær balancegang
Det er umuligt at forudse, hvordan det vil gå, hvis Venstre ender med at gå i regering, mener Hans Redder.
Det vil dog helt sikkert sende partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, ud på en farlig mission, hvor det kan være svært at finde ud af, hvilket ben han skal stå på.
- Det vil være vigtigt for Ellemann at signalere, at selvom man vælger at gå i regering, så har han stadig et langsigtet mål om at snuppe statsministerposten, siger Hans Redder og uddyber:
- Men det vil i så fald blive en svær balance. Man kan jo ikke gå i regering og så samtidig underminere den siddende statsminister.