Regeringsforhandlinger trækker ud – nu åbner Mette Frederiksen for særlig manøvre
Uden en midlertidig bevillingslov vil der efter årsskiftet hverken kunne udbetales løn til offentligt ansatte eller opkræves skatter.
Partierne på Christiansborg forhandler i disse dage om dannelsen af en ny regering, og der er efter alt at dømme lang udsigt til hvid røg fra Statsministeriet.
Lykkes det ikke at danne en regering tids nok til at vedtage en ny finanslov inden årsskiftet, vil der fra 1. januar 2023 hverken kunne udbetales løn til offentligt ansatte eller opkræves skatter.
Derfor har den fungerende regering nu varslet partierne om, at det kan blive nødvendigt at vedtage en såkaldt midlertidig bevillingslov.
Det viser et dokument, der torsdag blev overdraget til Folketingets partier, og som TV 2 er i besiddelse af.
Her fremgår det, at den fungerende regering anser det som "potentielt vanskeligt" at nå en vedtagelse af en finanslov for 2023 inden årets udgang.
Hastebehandling kan blive nødvendig
Da regeringen efter folketingsvalget 1. november havde mistet sit flertal og derfor valgte at indgive sin afskedsbegæring, overgik regeringen til at være et forretningsministerium.
Det betyder, at ministrene nu kun må tage sig af praktiske ting, som er nødvendige for at kunne fortsætte driften af den offentlige forvaltning. Der fremsættes dermed som udgangspunkt altså heller ikke lovforslag.
Den midlertidige bevillingslov sikrer, at den fungerende regering kan opkræve indtægter til staten – herunder skat – og afholde udgifter. Det handler ikke alene om løn til offentligt ansatte, men også udgifter til drift af statslige institutioner.
Den midlertidige lov skal senest vedtages 21. december, hvor Folketingets mødes sidste gang før juleferien.
Det vil formelt set kunne vedtages af Folketinget, selv hvis en regering på det tidspunkt ikke er nedsat.
Lyn-analyse
Det her er et tydeligt tegn på, at en ny regering ikke er lige på trapperne. Alle partier – inklusive Socialdemokratiet – ved, at de igangværende forhandlinger bliver besværlige og langvarige.
Det her handler simpelthen om at sikre, at staten fortsat vil kunne opkræve skatter, udbetale lønninger til offentligt ansatte og så videre efter årsskiftet, selv hvis en ny finanslov ikke kan nå at blive forhandlet på plads. Der er sådan set ikke noget overraskende eller politisk sprængfarligt over denne melding. Folketingets øvrige partier vil stemme for en sådan midlertidig bevillingslov.
Udsat flere gange tidligere
Typisk vedtager Folketinget en finanslov for det kommende år i november eller i starten af december.
Men ender partierne med at vedtage den midlertidige bevillingslov, vil det ikke være første gang, at finansloven udsættes.
Det skete både i 2001, 2007 og 2011, hvor finansloven endte med at blive vedtaget måneder inde i det nye år.
Regeringsforhandlingerne fortsætter fredag, hvor der vil være fokus på økonomi, reformer og inflation.
Flere partier har ytret ønske om særskilte forhandlinger om netop inflationen, men det afviste Mette Frederiksen imidlertid over for TV 2 torsdag.