Hun regnede med varmecheck som sine naboer – men den endte hos colombiansk mand
Varmechecks for 2,4 milliarder skulle hjælpe i kampen mod kulden, men er i flere tilfælde endt hos de forkerte. Eksempelvis en colombiansk mand.
Josephine Hopkins regnede med at få 6000 kroner i form af den såkaldte varmecheck. Hun har nemlig et gasfyr i sit parcelhus i Tune lidt uden for Greve.
- Jeg kunne høre, at alle på vejen fik det. Så jeg tænkte, at det kommer nok. Men så fik jeg det brev, hvor jeg kunne se, at det var min ekskæreste, der fik det, og så tænkte jeg: Hov, hvordan kan det være?, fortæller hun.
Den colombianske ekskæreste og Josephine Hopkins gik nemlig fra hinanden helt tilbage i 2019, hvor han flyttede ud af huset i Tune og til Spanien.
- Jeg forstår ikke rigtigt, at det kan lade sig gøre. Jeg tænker jo, at de bare har kastet penge ud uden at tænke det igennem.
Gik til stoffer i stedet for pensionister
Varmechecken blev aftalt tidligere på året af den daværende regering samt SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne. 400.000 danskere skulle have overført 6000 kroner på grund af de stigende priser på gas og andre energikilder. Altså i alt 2,4 milliarder kroner.
I en lang række tilfælde er de dog endt hos andre end dem, som pengene var tiltænkt. Det er eksempelvis cirka 100 unge og voksne fra et botilbud, der blandt andet brugte pengene på stoffer og spil, en jysk borgmester, der aldrig havde haft gasfyr og omkring 600 studerende på et nordsjællandsk kollegium.
Samtidig er der en lang liste med folk, der undrer sig over, at de ikke har fået varmechecken.
De mange historier skyldes i høj grad forkerte og forældede oplysninger i det såkaldte BBR-register, hvor oplysninger om alle danske boliger og bygninger findes.
Overrasket colombianer
I Josephine Hopkins’ tilfælde er varmechecken udbetalt til hendes colombianske ekskæreste, selvom hun helt tilbage i 2019 meddelte Greve Kommune, at han ikke længere bor på adressen.
For at bekræfte historien forsøger TV 2 Nyhederne uden held at få fat ham på hans colombianske telefonnummer. Men det lykkedes til gengæld at få fat på hans mor, der bliver en anelse overrasket over henvendelsen.
- Så han har simpelthen fået penge af staten i Danmark til at betale sine varmeudgifter, spørger hun.
Ja, men vi kan forstå, at han ikke længere bor i Danmark?
- Det er længe siden, at han boede i Danmark. Han har intet at gøre med Danmark længere. Alle papirer er underskrevet, fortæller hun over telefonen.
Hvornår forlod han Danmark?
- Det er vel tre år siden, siger hun.
Moderen vil ikke hjælpe med kontakt til hendes søn. Men i et brev til ham fra Nordea, som Josephine Hopkins tillod sig at åbne, fremgår det, at han 10. august i år fik sat 6000 kroner ind på sin konto i banken. Posteringsteksten var "varmecheck".
Indrømmer fejl
I Greve Kommune erkender borgmesteren, at de er medansvarlige for at sende skattekroner til Columbia. På grund af en "menneskelig fejl" fik kommunen ikke opdateret deres registre, da Josephine Hopkins meddelte i 2019, at hun havde købt sin ekskæreste ud af parcelhuset i Tune.
- Sådan er det. Vi arbejder med mennesker, og mennesker laver fejl, undskylder Pernille Beckmann (V), der er borgmester i Greve Kommune og har fået tilladelse af Josephine Hopkins til at udtale sig specifikt om hendes sag.
Borgmesteren fortæller desuden, at kommunen egentlig gerne ville finde 6000 kroner i budgettet til Josephine Hopkins for at råde bod på fejlen. Men det er ikke tilladt ifølge erstatningsloven, fortæller hun og påpeger, at alle historierne om kaos med varmechecks kunne have været undgået.
- Regeringen havde alt for travlt med at få de her penge ud inden valget. Det havde nok været pænt, hvis man havde talt med kommunerne om, hvordan håndterer vi udbetalingerne bedst muligt, så kunne vi jo have kommet med vores inputs til det, siger hun.
Ekspert: Ødelægger tilliden
Det er Energistyrelsen, der har stået for udbetalingerne af varmechecks. Men ifølge pressechef Ture Falbe-Hansen har styrelsen udelukkende gjort, som et flertal på Christiansborg besluttede tilbage i marts 2022. Nemlig at pengene skulle udbetales på baggrund af oplysninger i BBR-registret ved årsskiftet, selvom registret ikke nødvendigvis er opdateret og retvisende.
- Der har været politisk enighed om en automatiseret og databaseret udvælgelse af modtagere af varmechecken, da pengene dermed har kunnet komme markant hurtigere ud til borgerne, end hvis man havde valgt at udbetale på baggrund af individuel ansøgning og sagsbehandling, skriver han i en mail til TV 2.
Men prisen for at få pengene hurtigt ud til borgerne har været et hak i tilliden, advarer professor i offentlig ret ved SDU, Bent Ole Gram Mortensen.
- Økonomisk er det måske et mindre problem med de her fejl i udbetalinger, fordi det i sig selv er småbeløb. Men det store spørgsmål er, hvad det betyder for danskernes respekt for systemet, når der er så mange fejl, siger han.
Derfor opfordrer han kraftigt den kommende regering til at være grundigere ved fremtidige udbetalinger af støtte, selvom det vil kræve mere bureaukrati og kontrol.
- Næste gang man skal lave det her nummer, skal man simpelthen tjekke lidt nærmere, om datagrundlaget er egnet til formålet, siger Bent Ole Gram Mortensen.
Intet svar fra Dan Jørgensen
Den daværende klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, har ifølge Socialdemokratiets pressetjeneste ikke haft tid og mulighed for at give et interview om sagen. Men han har tidligere givet udtryk for, at varmechecken i det store hele er endt hos de rigtige modtagere.
- Udgangspunktet var, at den rådgivning, vi havde fået, gik på, at det her var et lille problem, og at det var noget, der drejede sig om et absolut fåtal. Det er sådan set stadig det, der er meldingen, sagde Dan Jørgensen tilbage i august.
Ministeren bad dog alligevel Energistyrelsen undersøge, hvor mange der fejlagtigt har modtaget varmechecken. Styrelsen er endnu ikke færdig med denne undersøgelse.
Statsrevisorerne har ligeledes bedt Rigsrevisionen om at undersøge omstændighederne omkring udbetalingen af varmechecks.