Torsdag var det et ultimativt krav, men fredag vil de radikale ikke svare på spørgsmål
Det er ikke første gang, at der er tvivl om, hvad de radikale helt præcist mener om Rwanda-spørgsmålet.
På under 24 timer er Radikale Venstre gået fra at kalde spørgsmålet om et udrejsecenter i Rwanda et ultimativt krav til ikke at ville svare på spørgsmålet om emnet.
Det står klart, efter at de radikales forhandlingsdelegation mødte pressen foran Marienborg, hvor Folketingets partier fredagen igennem var til møder med den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S).
Efter mødet med Frederiksen blev de radikales nyvalgte politiske leder, Martin Lidegaard, spurgt til følgende:
For at det (en regeringsdannelse, red.) skal lykkes, skal Mette Frederiksen give sig på Rwanda-spørgsmålet i forhold til jeres ultimative krav. Hvilke signaler får I fra hende?
- Det er meget sjovt, fordi det der spørgsmål kommer du nok til at stille mig hver morgen, middag og aften i de næste uger. Og jeg kommer ikke til at svare på det. Fordi når vi sidder og forhandler herinde, skal der også være et fortroligt rum, hvor vi kan afprøve forskellige løsninger på alle mulige forskellige områder.
- Så I må bære over med mig, at så konkrete kan vi ikke blive, sagde Martin Lidegaard.
Lidt mere konkrete var Lidegaard og den radikale gruppe dog for under et døgn siden, da de præsenterede deres nyvalgte leder.
Seks hænder i vejret
På et pressemøde i Christiansborgs vandrehal blev folketingsgruppen bedt om at række hånden op hver især, hvis Rwanda-spørgsmålet var et ultimativt krav for dem.
Det gjorde samtlige af de seks tilstedeværende folketingstingsmedlemmer – inklusive Martin Lidegaard selv.
Det skete på trods af, at han kort forinden havde brugt flere minutter på at forsikre om, at man ikke vil se ultimative krav fra ham som ny leder.
De vekslende radikale meldinger om Rwanda-spørgsmålet kommer efter et halvår, der også har budt på vekslende meldinger om emnet.
9. juni i år meldte den nu forhenværende radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, at partiet ikke kunne støtte den daværende S-regering, hvis planen blev ført ud i livet.
To måneder senere, 9. september, meldte partiets folketingsmedlem Zenia Stampe, at Radikale Venstre ville trække støtten efter et valg, hvis en regering i det hele taget arbejdede videre med idéen om at etablere et modtagecenter i Rwanda.
En uge senere gentog Carsten Nielsen så på partiets landsmøde, at de radikales grænse gik ved selve udførelsen.
Er kommet nærmere hinanden
Hvor den radikale grænse nu går, vil Martin Lidegaard vente med at afsløre.
Efter fredagens Marienborg-møde mener han dog, at Socialdemokratiet og Radikale Venstre er rykket tættere på hinanden overordnet set.
- Vi forlader Marienborg i dag med indtrykket af, at vi har en kongelig undersøger, der mener det alvorligt med en regering hen over midten, og det er vi jo glade for, sagde Lidegaard.
Han kaldte det ”en god start”, men sagde samtidig, at parterne ikke har været nede i ”detaljer og substansdrøftelser".
Lidegaard forventer, at forhandlingerne kommer til at tage ”lidt tid”.
Da Mette Frederiksen (S) efter dagens forhandlinger blev spurgt til Radikale Venstres Rwanda-krav, afviste hun også at kommentere på forhandlingerne.