Forhandlingerne om ny regering er i gang – her er fire mulige udfald og én joker
I fire ud af fem scenarier ender Mette Frederiksen (S) som Danmarks næste statsminister.
Regeringsforhandlingerne har nu været i gang i over en uge, og der er foreløbig holdt cirka 30 møder med Folketingets partier.
Det er kun Danmarksdemokraterne, der har forladt forhandlingerne, og dermed er det stadig meget uvist, hvordan en kommende regering kommer til at se ud.
Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) er udnævnt som kongelig undersøger, og dermed er det hende, der har serveretten. Hendes udgangspunkt for forhandlingerne er godt, fordi der allerede er et rødt flertal, der gerne vil have hende som statsminister.
Dog har Mette Frederiksen givet udtryk for, at hun ønsker en bred regering med både røde og blå partier, og den mulighed vil hun afsøge først.
Men kan det lade sig gøre? Og er det overhovedet givet, at Mette Frederiksen bliver statsminister igen?
TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren, har opstillet fem mulige scenarier for et parlamentarisk flertal.
Ét af dem er en joker, der vil vende op og ned på alt.
1. Den helt brede
Lad os starte med det scenarie, som Mette Frederiksen formentlig vil forsøge sig med først: En meget bred regering med Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF og Radikale Venstre.
Det er de samme partier, som indgik det nationale kompromis - en stor sikkerhedspolitisk aftale om at øge forsvarsudgifterne - og en konstellation, Mette Frederiksen gentagende gange under valgkampen har brugt som eksempel på "det gode brede samarbejde".
I dette scenarie vil alle partierne formentlig have interesse i at være i regering og ikke bare støtteparti.
Det taler for
- Mette Frederiksen vil få en stor, stærk flertalsregering hen over den brede midte af dansk politik og vil være sikret mandater nok til altid at kunne gennemføre regeringens politik.
- Regeringen vil samtidig bestå af gamle magtpartier, som alle har regeringserfaring, hvilket gør regeringen driftssikker.
Det taler imod
- Der er enormt store politiske forskelle imellem de fem partier. Eksempelvis ønsker de konservative en langt lavere offentlig vækst end Socialdemokratiet, og SF er imod de skattelettelser, Venstre og de konservative ønsker.
- Inden valget har de konservative og Venstre desuden kategorisk afvist at gå i regering med Mette Frederiksen - slet ikke en regering, hvor hun er statsminister. Venstre har siden åbnet døren på klem, men de konservative står stadig fast, og dermed ser det næsten umuligt ud for denne konstellation.
2. Den rød-blå regering
Da de konservative formentlig hurtigt vil forlade forhandlingerne om en bred regering, kan Mette Frederiksen være nødsaget til kigge sig om efter et andet flertal.
En mulighed er en konstellation bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Radikale Venstre.
Både S, M og R gik til valg på en bred regering, og V er efter valget blevet mindre afvisende overfor idéen. Derfor er denne kombination bestemt ikke urealistisk.
I scenariet her er det ikke sikkert, at alle partierne ender med at gå i regering. Det kan eksempelvis ende med en SV-regering, der får parlamentarisk støtte af Moderaterne og Radikale.
Det taler for
- Det vil være en stærk flertalsregering, som allerede fra fødslen vil have et godt udgangspunkt til at gennemføre det politiske program, der opnås enighed om, herunder reformer på arbejdsudbud, som alle partierne ønsker.
- Socialdemokratiet ønsker virkelig at få Venstre med i regering. Det blev tydeligt, da Socialdemokratiet meddelte, at partiet bakker op om Venstre-manden Søren Gade som Folketingets nye formand.
Det taler imod
- En af de ting, der taler imod denne konstellation, er Venstre. Det er endnu meget usikkert, om partiet rent faktisk ønsker at indgå i en regering med Socialdemokratiet. V er det største parti i blå blok, og det gør naturligt Jakob Ellemann til leder af oppositionen – den profil kan hurtigt blive udvisket, hvis V går i regering med S.
- Det er desuden meget usikkert, om man kan skabe tillid og fortrolighed imellem partierne. Ellemann har tidligere sagt, at han ikke stoler på Mette Frederiksen, og tilliden mellem Løkke og Ellemann er også tyndslidt.
3. Den rød-lilla regering
Hvis ikke det kan lade sig gøre at danne en regering, hvor også de blå partier er med, kan Mette Frederiksen forsøge at danne en midterregering i stedet.
Et oplagt udfald her er en SMR-regering, hvor SF står mere frit som støtteparti.
Det taler for
- Det er en regering, som ikke er afhængig af Enhedslisten og Alternativet, hvilket vil gøre det nemmere at gennemføre økonomiske reformer, som S, R og M er gået til valg på.
- Det vil samtidig være nemt for Mette Frederiksen at argumentere for, at hun opfylder løftet om en regering, der går hen over den politiske midte, selvom det ikke lykkedes hende at få Venstre eller Det Konservative Folkeparti med.
Det taler imod
- Der er en risiko for, at SF vil blive trynet i den her konstellation, som det sås under S-R-SF-regeringen under Helle Thorning (S). Det vil partiet gøre meget for at undgå, og derfor er det langt fra sikkert, SF vil lægge mandater til. Hvis ikke partiet vil det, er der ikke flertal bag regeringen.
- Desuden er der tale om et skrøbeligt flertal, fordi regeringen er afhængig af de nordatlantiske mandater.
4. Den røde regering
Hvis det hverken lykkes for Mette Frederiksen at få blå partier eller Moderaterne med, har hun stadig sit røde flertal at falde tilbage på.
Scenariet her kan ende på flere måder: En S-SF-regering, en S-R-SF-regering eller måske en ren S-regering som den forrige.
I alle konstellationerne vil Alternativet og Enhedslisten blive støttepartier.
Det taler for
- Partierne er vant til at arbejde i de traditionelle politiske blokke, og det her er den klassiske konstellation, som vi har set utallige gange før.
- Her vil de politiske uenigheder som udgangspunkt være mindst.
Det taler imod
- Alene spørgsmålet om, hvem der skal indgå i den røde regering, er en udfordring. S vil helst have en ny etpartiregering og kan ikke se en S-R-regering for sig, mens de radikale gerne selv vil i regering.
- Generelt skræmmer sporerne fra den tidligere S-SF-R regering, hvor samarbejdet var kaotisk. Man vil desuden få svært ved at få gennemført reformer på for eksempel arbejdsudbud, fordi Enhedslisten vil blokere.
- Derudover er det et skrøbeligt flertal, fordi regeringen er afhængig af de nordatlantiske mandater. Faktisk er der opstået usikkerhed om, hvorvidt en rød regering overhovedet ville kunne stemme lovforslag igennem i folketingssalen, fordi flertallet bygget på nordatlantiske mandater. Læs mere om det her.
5. Jokeren
Og nu til jokeren...
Der er nemlig en måde, hvorpå Mette Frederiksen kan blive sat uden for indflydelse.
Det kan ske, hvis Moderaterne og Radikale Venstre slutter sig til blå blok. I så fald skal der udpeges en ny kongelig undersøger, der formentlig vil blive Jakob Ellemann (V) eller alternativt Lars Løkke (M).
Denne mandatsammensætning kan ende med mange regerings-kombinationer. Det er nok ikke sandsynligt, at alle otte partier skal i regering, men et muligt udfald kunne være en VKM-regering, hvor de andre partier er parlamentarisk støtte.
Det taler for
- Den åbenlyse fordel for de blå partier er, at Mette Frederiksen bliver sat ud af spil. Det er derfor, at blandt andet Nye Borgerlige bejlede til Radikale Venstre kort efter valget.
Det taler imod
- Der er kæmpestore værdipolitiske modsætninger mellem de radikale og Moderaterne på den ene side, og DF, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne på den anden side. Særligt de udlændingepolitiske uenigheder gør det praktisk umuligt at forestille sig det her regeringssamarbejde.
- Kort fortalt risikerer R og M at begå politisk selvmord, hvis de accepterer en regering, der er dannet på mandaterne fra den yderste højrefløj. Omvendt har DF også sagt tydeligt, at partiet ikke vil i regering med Moderaterne og Radikale Venstre.
- Dertil kommer spørgsmålet om, hvem der skal være statsminister i sådan en regering. Oplagt er Ellemann eller Løkke, men hvem af dem? Begge parter vil have meget svært ved at støtte den anden.
Nyvalg?
Uagtet om det ender med et af ovenstående scenarier eller noget helt sjette, går der formentlig flere uger, inden vi har en regering, vurderer politisk analytiker Jesper Vestergren.
- Det er nogle vanvittig komplicerede forhandlinger, Mette Frederiksen står over for. Men der skal jo dannes en ny regering, og derfor er der nogen, der er nødt til at slække på alle de krav, der er stillet i løbet af valgkampen.
Ved valget i 2019 tog det Mette Frederiksen 20 dage at danne regering. Rekorden har Anker Jørgensen (S), der i 1975 var 35 dage om det.
Hvis alt går i hårdknude, er der også den mulighed, at der i sidste ende blive udskrevet nyvalg.
Det vurderer Jesper Vestergren dog ikke som særlig sandsynligt.
- Lige nu er der ingen, der har mod på et nyt valg. Men hvis forhandlingerne trækker ud, og der ikke er nogen, der vil give sig, kan Mette Frederiksen true med nyvalg. Hvis befolkningen mister tålmodigheden og ser ud til at straffe de partier, der nøler, kan det være en effektiv trussel.