Folketingsvalg 2022

Afviser kritikken af fire mandater: - Vi følger bare vores grundlovspligt

Aki-Matilda Høegh-Dam fastholder, at de nordatlantiske stemmer er uproblematiske.

Efter folketingsvalget 1. november kan rød blok tælle til de 90 mandater, der skal til for at danne regering – men ved hjælp af tre nordatlantiske mandater fra Grønland og Færøerne.

En konstellation, der allerede har fået kritik fra flere fronter.

Blandt andet fra Lars Løkke Rasmussen, formand for Moderaterne, og Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh.

- På grund af stemmeafgivningen i Grønland er der et rødt flertal i Danmark. Ellers var der ikke et rødt flertal i Danmark, lød det fra Lars Løkke Rasmussen under valgnattens partilederdebat.

Men kritikken afvises af Aki-Matilda Høegh-Dam, der er folketingsmedlem for det grønlandske parti Siumut.

Det er Grønlands ret at have indflydelse på det danske folketingsvalg, siger hun i 'Go’ morgen Danmark':

- Vi følger bare vores grundlovspligt, og den, der bliver statsminister, har historisk set haft afgørende betydning for, hvad der kommer til at ske i Grønland.

Giver anledning til debat

Lars Løkke Rasmussen og Alex Vanopslagh står ikke alene med deres kritik af de nordatlantiske mandater.

Det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale fra partiet Javnaðarflokkurin kaldte ved en folketingssamling i december ordningen for udemokratisk og uretfærdig.

Og Bartal Súsonnuson Hansen, der er formand for Den Færøske Studenterforening i København, er til dels enig med Sjúrður Skaale.

Han mener ikke, at ordningen er udemokratisk, da både Færøerne og Grønland er en del af rigsfællesskabet.

Omvendt mener han heller ikke, at den er uproblematisk.

- Der er en konsensus omkring, at man ikke vil have, at danskere skal blande sig i færøsk politik. Men nu er det samme jo sket den anden vej, så jeg synes, at det giver anledning til at tage debatten, siger Bartal Súsonnuson Hansen i ‘Go’ morgen Danmark’.

Derfor har vi de fire nordatlantiske mandater

  • Både Grønland, Færøerne og Danmark har fælles grundlov, da landene tilsammen danner et rigsfællesskab. 
  • Den regering, der kommer ud af regeringsforhandlingerne, er også regeringen i Grønland og Færøerne. 
  • Der er også stadigvæk indimellem lovgivning, der bliver vedtaget i Folketinget, som gælder for Grønland og Færøerne

Afgørende mandat

Partiet Siumut har med deres ene mandat fået en betydelig indflydelse i dansk politik.

Ifølge Aki-Matilda Høegh-Dam har hun startet en dialog med de fem grønlandske partier i Inatsisartut, Grønlands folkevalgte forsamling, for at kunne repræsentere dem alle i det danske folketing på bedste vis.

  • Soc.dem.
  • Venstre
  • Mod.
  • Nordat. (rød)
  • Nordat. (blå)

Partiet peger på Mette Frederiksen (S) som statsminister, men hvis de bliver holdt uden for indflydelse, kan det i yderste konsekvens ændre sig, lyder det.

- Vi regner med at pege på en statsminister fra rød blok, men hvis vi ikke kan få noget som helst igennem i forhandlingerne, så er det klart, at man kigger andre steder, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Og hun fastholder, at de nordatlantiske stemmer er uproblematiske.

Ifølge hende er det ikke længe siden, at Danmark kunne stemme om alt fra sprog og uddannelse til vejnettet i Grønland.

- Så når vi siger, at statsministeren og regeringen i Danmark har stor indflydelse på Grønland den dag i dag, så er det en af grundene til, at vi er med til at pege på en statsminister og en regering, fortæller Aki-Matilda Høegh-Dam.

Hvis man nu vendte situationen om, hvordan ville du så have det, hvis Danmark havde et par mandater at kunne putte med i et grønlandsk folketingsvalg?

- Så ville jeg da håbe, at vi også kunne lave lovgivningen om for Danmark. Den statsminister, der er blevet valgt i Danmark, har haft store konsekvenser for den politik, der bliver ført for Grønland, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Se hele indslaget om de afgørende nordatlantiske stemmer på TV 2 PLAY.