Folketingsvalg 2022

Spænding helt til de sidste stemmer var talt op - dramaet fortsætter

Socialdemokratiets formand ligner valgets vinder, men alt er stadig oppe i luften. Læs her, hvad der skal ske i onsdag.

Der var spænding til det sidste efter folketingsvalget.

Selv da 99,8 procent af stemmerne var talt op, var det stadig usikkert, om en af blokkene kunne danne et flertal.

Både hos TV 2 og DR kunne den store usikkerhed ses, da tv-stationerne helt til det sidste havde et enkelt - men meget vigtigt - mandat til forskel.

I DR's valgprognoser lignede det længe en drømmeposition for Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne som kongemager, mens flertallet tippede over til rød blok med et enkelt mandat hos TV 2.

Lidt før klokken 01 natten til onsdag blev det så endeligt klart, at rød blok stod til at bevare sit flertal, da samtlige stemmer var talt op.

Resultatet viste således, at rød blok fik 87 mandater, blå blok fik 71 og Moderaterne 16.

Da tre af de fire nordatlantiske mandater går til rød blok, vil rød blok kunne tælle til de afgørende 90 uden Moderaterne.

Dramaet ser dog ikke ud til at slutte endnu – tværtimod er alt oppe i luften.

Hvad skal der ske i dag?

  • Mette Frederiksen går til dronningen onsdag klokken 11, hvor hun ventes at indgive regeringens afsked og anbefale, at der indkaldes til en dronningerunde.
  • Det betyder, at repræsentanter for hvert parti skal en tur forbi Amalienborg og fortælle, hvem de mener, der skal lede forhandlingerne om en ny regering.
  • Dronningen udpeger herefter en forhandlingsleder, der skal forsøge at danne en regering.
  • Klokken 11.30 mødes partilederne til det traditionelle dagen derpå-møde i Publicistklubben med Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, som ordstyrer. Det er endnu uklart, om Mette Frederiksen deltager.
  • Fintællingen af stemmer er i gang og ventes at vare til sent onsdag aften. Det betyder, at vi i løbet af dagen får svar på, hvilke personer der er inde, og hvem der er ude.

Regeringen går af

På trods af det forventelige røde flertal holder Mette Frederiksen fast i, at hun vil gå efter at danne en bred regering over midten.

Det kræver, at regeringen går af, og derfor vil Mette Frederiksen indgive regeringens afsked til dronningen onsdag, sagde hun i sin tale foran et elektrisk publikum i form af hendes partikolleger.

Lyn-analyse

Det er stadig fuldstændig uforudsigeligt, hvordan en kommende regering kommer til at se ud. Der er et flertal, der peger på Mette Frederiksen som kongelig undersøger. Men det betyder langt fra, at hun kan fortsætte som statsminister.

Hun vil nu forsøge at lave bredt regeringssamarbejde hen over den politiske midte. Det har Lars Løkke talt varmt for i valgkampen. Alle de borgerlige partier har afvist ideen.

Selvom Mette Frederiksen er tvunget til at gå til dronningen, står hun stærkt inden regeringsforhandlingerne. Socialdemokratiets fremgang og det røde flertal giver hende et klart mandat.

- Valgkampen er slut, og nu venter virkeligheden. For uanset, hvem der kan danne regering, står udfordringerne i kø, sagde hun.

- Socialdemokratiet gik til valg på at danne en bred regering. Hvis et flertal af partierne peger på mig som kongelig undersøger, så vil jeg afsøge om det kan lade sig gøre. For det er det, der vil være godt for Danmark, sagde Mette Frederiksen til klapsalver.

Uanset hvordan Danmarks næste regering kommer til at udforme sig, ligner den socialdemokratiske formand valgets vinder.

    Helt åben situation

    Socialdemokratiet fik 50 mandater og er mere end dobbelt så stort som det næststørste parti i Folketinget, Venstre med 23 mandater.

    Ifølge politisk kommentator Noa Redington tegner det sig til at være ”en helt åben politisk situation”.

    - Det eneste, man kan sige med sikkerhed, er, at Mette Frederiksen også er statsminister, når forhandlingerne er slut, sagde han kort før partilederdebatten natten til onsdag.

    Lidt før Mette Frederiksens valgtale var det da også en noget mere slukøret formand for Venstre, Jakob Elleman-Jensen, der talte til sine partifæller.

    - Vi står her stadig. Men det er en svær aften for vores parti. Resultatet er ikke, hvad vi er vant til. Det er ikke godt nok for Venstre, sagde han.

    Jakob Ellemann-Jensen begrundede en del af nederlaget med, at både partiets tidligere formand Lars Løkke Rasmussen og partiets tidligere næstformand Inger Støjberg har stiftet nye partier.

    - Det "forenede Venstre" ville kunne få omkring 30 procent af stemmerne, sagde Jakob Ellemann-Jensen.

    - Danmark skal have ny regering

    Løkkes parti, Moderaterne, og Støjbergs Danmarksdemokraterne fik henholdsvis 16 og 14 mandater.

    Valget blev også en sejr for Alex Vanopslagh og Liberal Alliance, der endte med at gå frem fra 4 til 14 mandater.

    Lars Løkke kaldte Moderaternes valgresultat for ”helt fantastisk”. Han sagde samtidig, at Danmark skal have en ny regering.

    - Når statsministeren gerne vil have en bred regering, så handler det nok om, at hun gerne selv vil være statsminister, lød det fra ham.

    - Og det er også muligt, at hun bliver det. Det kan jeg ikke vide, men jeg ved med sikkerhed, at Danmark skal have en ny regering.

    En anden, der tirsdag aften håbede på at kunne være med til at danne en regering, var formand Søren Pape Poulsen.

    Det sagde han i sin valgtale, på trods af at partiet gik to mandater – eller et procentpoint - tilbage i forhold til seneste valg med 5,5 procent af stemmerne.

    Samtidig affejede han spørgsmålet om, hvorvidt han vil gå af som formand.

    Carsten Nielsen tog ansvar for skidt resultat

    En anden partileder, der gik på talerstolen med et skidt resultat i ryggen, var de radikales Sofie Carsten Nielsen.

    Det Radikale Venstre er blevet mere end halveret siden seneste valg fra 16 til 7 mandater. Sofie Carsten Nielsen tog ansvar for partiets nedtur.

    - Vi har tabt mandater i dag. Det er helt tydeligt. Men allermest kommer vi til at miste kollegaer, der har gjort en kæmpe indsats.

    - Det er jeg ked af. Det er mit ansvar, at valgkampen ikke gik bedre, og det ansvar tager jeg på mig, sagde hun på valgaftenen.

    Mette Frederiksen kan blandt andet takke Alternativet for, at Socialdemokratiet kan danne et rødt flertal, hvis ikke det lykkes at danne en bred regering, som Mette Frederiksen lod forstå, var førsteprioritet.

    For efter at have ligget tæt på og under spærregrænsen i meningsmålingen fik Alternativet 3,3 procent af stemmerne svarende til seks mandater.

    Dansk Folkeparti holder sig over også spærregrænsen og kommer ind med fem mandater, mens Kristendemokraterne ikke nåede det nødvendige antal stemmer.

    Enhedslisten må se vælgerne forlade partiet. Ved Mai Villadsens først valg som politisk leder mister partiet fire mandater.