Aldrig tidligere brugt regel gav Mette Frederiksen ekstra mandat
Det ser dramatisk ud, men en valgforsker anser det for meget usandsynligt, at en fintælling af valgresultatet ændrer noget.
Det er ganske usædvanligt, at Danmarks Statistik udskyder offentliggørelsen af mandatfordelingen.
En fintælling – altså en ekstra kvalitetskontrol – er nødvendig i lyset af "ekstraordinære omstændigheder", skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.
Det kan formentlig give håb eller få det til at løbe koldt ned ad ryggen afhængig af, hvor tilfreds man er med valgresultatet.
Historisk regel træder i kraft
Her lyder opfordringen fra Martin Vinæs Larsen, der er valgforsker og lektor på Aarhus Universitet, at man slår koldt vand i blodet.
Det får efter alt at dømme ikke den store betydning.
- Det her gør ikke, at man får en ny partilederrunde. Det handler nok om, at der er nogle, der er overforsigtige inde i Danmarks Statistik, og det skal de være, siger han.
Alligevel er det historisk, for fintællingen sker i forbindelse med, at en regel er trådt i kraft, som aldrig nogensinde før har været brugt.
Det er valglovens paragraf 77 styk 4 om tillægsmandaternes fordeling på partier.
Her bliver det, indrømmet, lidt langhåret, for sådan er valgmatematik.
Et uset regnestykke
Reglen, der nu skal støves af, træder i kraft, fordi Socialdemokratiet har fået flere kredsmandater, end det samlede antal mandater partiet skulle have, hvis det svarede til stemmetallene på landsplan. Normalt får partiet lov til at beholde det ekstra kredsmandat.
Et kredsmandat er et mandat, der vindes i en af Danmarks ti storkredse.
Når de mandater er fordelt, tæller man tillægsmandater, som gives på baggrund af fordelingen af partistemmer på landsplan. Det gør man for at sikre, at partierne får et antal pladser i Folketinget, som svarer til stemmeandelen i hele landet.
Det plejer at ske lydefrit, men dette valg er ikke, som det plejer.
- Problemet ved dette valg er, at Socialdemokratiet har klaret sig så godt i de forskellige storkredse, at det har fået rigtig mange kredsmandater, og så bliver de belønnet. Derfor bliver den her regel aktiveret, siger Martin Vinæs Larsen.
Socialdemokratiet fik ved valget tirsdag 50 mandater, selvom de baseret på deres stemmetal kun stod til 49 mandater. Det skete på grund af et ekstra kredsmandat. Dermed fik rød blok 87 mandater ved det danske valg og med tre nordatlantiske mandater også det nødvendige samlede flertal på 90 mandater.
Kan sejren tippe til blĂĄ?
Det er ikke unormalt, at de store partier fĂĄr flere kredsmandater i storkredsene, men som regel udligner forskellene sig mellem de politiske blokke.
I lyset af dét, samt hvor tæt valgresultatet er, foretager Danmarks Statistik en ekstra kvalitetskontrol for at dobbelttjekke, at resultatet er korrekt.
Og hvad betyder det sĂĄ? Er der en sandsynlighed for, at mandatfordelingen ender med at give en sejr til blĂĄ blok?
Det er meget usandsynligt, mener Martin Vinæs Larsen.
- Man kan ikke afvise, at det kan ske, men jeg vil stadig sige, at det overvejende mest sandsynlige er, at det ikke vil rykke på noget. Det ville kræve hundredvis af stemmer meget bestemte steder. Vi skulle være meget uheldige, hvis de fejl skulle finde sted lige netop de steder, som afgør det ene mandat.